Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen.
De sidste par dage har været fulde af oplevelser. Torsdag tog vi fra Phetchaburi kl. 7.30 om morgenen. Vi fik fat i en A/C minibus og kørte en times tid og ankom til Ratchaburi. Herfra var vi ikke helt klar over, hvordan vi skulle komme videre til destinationen Kanchanaburi, men vi nåede lige ud af minibussen før en lille thaimand kom og spurgte, hvor vi skulle hen. Han sagde, at vi bare skulle springe på hans bus. Det viste sig, at bussen var en af de lokale busser, og i de næsten 3 timer vi sad i den, var vi de eneste hvide mennesker at se så langt øjet rækkede. Så det må i den grad sige sig at være et lokalt transportmiddel, når man tager i betragtning, at vi dårligt har set en eneste thai på vores andre rejser rundt i Thailand. Det var en rigtig sjov oplevelse!
Da vi ankom til Kachanaburi fik vi en taxa til at køre os til det nærmeste guest house. Vi frygtede lidt, hvad dette ville byde på, da det vi lige havde boet på var noget værre l-o-r-t, dog billigt. Men denne gang fik vi et værelse med A/C og eget bad og toilet, pool, gratis Wi-Fi og restaurant/bar for 500 baht pr. nat. Altså dobbelt så dyrt som det andet (stadig billigt dog), men 10 gange så godt! Vi lagde os lige en times tid ved poolen efter vores mange timers transport, derefter satte vi kursen mod Tiger Templet. Vi kørte en halv times tid og ankom så til noget der mindede om en forladt gård på landet. Vi gik et stykke og var så ved tigrene. Der var vel omkring 15 tigre. Vi skulle stå i kø for så at blive taget i hånden, én ad gangen, og fulgt over til tigrene. Her tog vores hjælper så et billede af os. Hvis vi ville have taget billeder af os begge to sammen, ville det have kostet os 1000 baht ekstra, hvorimod de andre var gratis!
Fredag bød på endnu en lang dag med masser af oplevelser. Kl. 8.00 tog vi herfra hotellet med kursen mod Erawann nationalpark. Her er der et bjerg med syv vandfald. Vi vadede og vadede i den stegende hede og ankom til fald nr. 2, da vi valgte at hoppe i vandet (se billeder). Her var vandet rigtig dejligt køligt, og vi troede lige, at vi tiltrængt skulle tage en slapper, men sådan skulle det ikke være. Vandet var fyldt med fisk, der hele tiden bed i os. Maria fik endda et bidemærke på den ene fod. Så det var op af vandet med os igen. Det var dog lettere sagt end gjort, da man skulle klatre på en meget glat træstamme med fisk hængende på ens føddet imens man prøvede at holde balancen, men op kom vi, og turen fortsatte videre. Ved fald nr. 4 kunne man bruge de store sten som rutschebaner og Nik var hurtigt i vandet (igen se billeder), og det morede han sig gevaldigt med. Herfra kunne Maria ikke fortsætte længere op ad bjerget, som i øvrigt var 1,5 km højt, pga. hendes knæ, så Nik fortsatte videre til de 3 øverste fald alene. Efter frokost tog vi videre. Denne gang tog vi til Death Railway. En jernbane som blev bygget under 2. verdenskrig af thailandske slaver. 80.000 døde under bygningen pga. følgesygdomme ved det hårde arbejde. Her besøgte vi bl.a. en grotte med en kæmpe Buddha og kørte en tur på jernbanen i et tog, der føltes som om det mindst var lige så gammelt som jernbanen. Bagefter tog vi over til broen over River Kwai, denne bro blev også bygget af slaver under 2. verdenskrig. Efter en 10 timer lang dag var vi endelig tilbage på guest houset, spiste aftensmad og gik i seng. I morges vågnede vi dog, da der begyndte at spille en meget høj bas kl. 05.10. Alle her undrede sig over hvad det var. Det viste sig, at det er munkene der chanter fra solopgang og forhåbentligt kun til solnedgang.
I dag trængte vi til at slappe af, så vi har været så frie, at tage en dag ved poolen. Det har dog været 40 grader varmt uden en eneste vind. Selv vandet var 40 grader varmt, så det kølede ikke engang at lægge sig ned i det. Og den bruser vi har, som ikke skulle være opvarmet, er også varmere end vores kropstemperatur. Thanks god for aircondition!!
Vores planlagte kurs op gennem Nordthailand har vist sig at være umulig herfra Kanchanaburi, så i morgen tager vi toget til Bangkok. Her tager vi en nat hos Søren og holder store vaskedag (meget tiltrængt). Kate befinder sig i Bangkok nu og har planer om at tage toget til Chiang Mai mandag aften, og da vi alligevel skal samme sted hen, prøver vi at få billetter til samme tog, så nu må vi se hvad der sker de næste par dage.
Vi har efterhåndet fundet ud af, at det er påske i Danmark (grundet alle de påskehilsner vi har modtaget), så nu vil vi ønske jer en dejlig påske - og påskeæg modtages gerne i kontanter, hvis nogen skulle føle trang til dette, da chokoladen nok vil blive en smule klam på vej hertil :) (PS tak mor fra Maria)
Mange hilsner fra de solbrune labre larver!
- comments
Sam Hej Nik og Maria, Lyder godt og hvis I fortsaetter i det tempo kommer I virkelig til at traenge til de 2 uger paa stranden paa Samoa. Kh Sam
katrine Hei med jer..=) ih hvor lyder det altså bare spændende... og nej hvor sjovt med de bidende fisk.. hehe, det ville jeg gerne have set...=)=)=) ha det godt.. og god påske=)
Mitzi Hej Maria og Nik Tak for kortet, med et skønt billede på. Flot at I havde tid til at sende kort. I to er bare så overskudsagtige. Fortsat god ferie. Knus fra Mitzi
Ulla og Carl-Aage Hej begge to Spændende med alt det I oplever. I er godt nok tæt på de tigre, håber de sov godt. Og tak for kort, som ankom i går. Mange kærlige hilsener