Profile
Blog
Photos
Videos
Ih, så er vi kommet til Nepal.
Turen herud gik såmænd fint nok. Der var lige nogle forsinkelser på vejen, men frem kom vi. Dog fik jeg kun sovet en halv time. Vi bor i et stort dejligt hu midt i Kathmandu, så her sker en masse omkring os. Jeg deler værelse med en pige der hedder Mette og kommer fra Haderslev.
Vi fik en temmelig hård start på turen. En af drengene der hedder Michael blev hevet til side ved ankomsten og skulle ringe hjem. Det viste sig at hans far desværre var afgået ved døden imens vi var på vej herned. Hans far led af ALS, men det var alt for tidligt for ham at dø. Michael tog hjem i går. Mattias og jeg gik rundt med ham i byen inden og tog med ham i lufthavnen og sagde farvel. Han er super sej. Han har været så fattet på så ufattet et sted. Han klarede det simpelthen så godt. Alt respekt til ham.
I går aftes gik strømmen for første gang og Stine, Mette, Sofie, Sebastian, Lasse og jeg valgte at sætte os op på taget og nyden udsigten. Det endte med at vi faldt i søvn under dynerne deroppe. Det blev dog for koldt og omkring kl. 1 måtte vi ligeså stille trække ned i seng igen.
I dag har vi fri. Vi tog indtil noget der hedder Durbar Square som er fyldt med boder og diverse ting. Det er det første rigtige turiststed vi har set, og det var skam fint nok, men det er nu hyggeligere at gå rundt i gaderne. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi skal de næste dage, så det bliver spændende hvad dagene bringer.
Lige et stort tillykke til Nikolai med sit flotte 12-tal :D Du er så sej!
Glæder mig til jeres kommentarer og hilsner.
Kram
- comments
Ghita Hej Maria. Dejligt med nyt fra dig. Det lyder jo som om, du har det godt. og på trods af forsinkelser er kommet godt afsted. Stakkels Michael. Det var da noget rigtigt møg. Lyder hyggeligt at sove på taget sammen :o). Ser frem til at nyt på bloggen. Hav det godt og pas godt på dig selv. Knus
Lisbet Hej Maria, Herligt at kunne følge med "ad denne vej" igen. Det er jo fantastisk. ALS er en skrækkelig sygdom. Faren er formegentlig blevet sparet for en masse lidelser. Men et meget trist tidspunkt for sønnen. Fortsat god fornøjelse på turen. Meget spændende venter dig/jer. Kh Lisbet
pia Kære Maria jeg fik jo ikke ønsket dig god rejse inden du tog afsted.. men her kommer den (ikke mindre velment) jeg synes simpelthen du er fantastisk!! at rejse ud i verden og hjælpe der hvor der er brug for hjælp.. mega stort!!glæder mig til at "følge dig på turen KNUS