Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
Så kommer det sidste blogindlæg fra New Zealand. Vi tager i morgen afsted fra dette smukke land og rejser mod Melbourne, Australien.
Vi har siden sidste blogindlæg igen oplevet en hel del. Vores mountainbike tur gik godt andet end vi havde lidt ondt bagi efter at have cyklet 36 km. Men turen var så smuk. Vi cyklede langs vandet hele vejen. Der var heldigvis kun et mindre styrt, men Nicolai kom hurtigt på benene igen.
Og ikke nok med at vi havde ondt bagi oven på cykelturen, så skulle vi dagen efter også køre den længste strækning vi har kørt her i NZ. Turen gik til jordskælvsramte Christchurch. Byen er stadigvæk hårdt ramt efter jordskælvene i 2010 og 2011. Mange af deres kulturelle bygninger er ødelagte og der var nybyggeri igang rigtig mange steder. Vi fik dog lov at sove i et fængsel, som var lavet om til et hostel. Det var lidt småt, men ellers var det sjovt.
Så kom vi til Kaikoura, som er kendt for havmiljøet. Vi gik en lang tur ud til en sælkoloni, og efter at have været derude kan de andre sælkolonier vi har set godt gå hjem igen. Vi stod 10 meter fra en sæl, og vi fik langsomt spottet en masse som lå rigtig tæt på os.
kl. 5:30 morgenen efter skulle vi ud og svømme med delfiner. Vi hoppede i våddragter og skulle ud i en lille båd. Og den lille båd kunne gynge RIGTIG meget. Så da vi stoppede første gang for at svømme med delfinerne, måtte Isabella overgive sig første gang. Vi fik dog begge hoppet i og set en hel masse delfiner. Der var op til 300 delfiner i de områder vi svømmede i. Vi nåede dog ikke langt før Isabella var på den igen, og hun rundede vist også 10 gange inden vi kom ind til fastland igen. Det endte med stort set alle på båden, undtagen Nicolai, måtte have fat i en spand. TIl gengæld fik Nicolai ikke slukket kameraet, så vi har nogle gode optagelser af Isabella der ser en smule utilpas ud.
Og ja vi var så heldige at sejle to gange den dag, for vi skulle tilbage til Nordøeb. Dog var det en stor færge, som ikke vippede. Vi nåede igen til Wellington, men vi nåede ikke så meget, da vi først var der sent.
Så var vi i Taupo, som vi har været før. Der var vi ude at besøge hot pools, da vi ikke fik nok af dem sidste gang. Det var dog rigeligt varmt denne gang.
Igår hoppede vi af bussen i Matamata også kendt som Hobbiton byen. Det er nemlig her at dele af Ringenes Herre og Hobitten er optaget. Vi kom på en rigtig god guidet tur ude i området. Der var heldigvis en masse at se, da Hobitten optagelserne er i gang. Vi sluttede af med at smage deres specialbryggede øl og cider i en af de bygninger, som også kan ses i Hobitten. Det ved vi nemlig alt om efter i aften.
Vi er igen kommet til Auckland, hvor vi har haft en rigtig god eftermiddag/aften. Vi kom endelig op i Aucklands skytower. Tusind tak til Kirsten, Søren, Andreas og Jakob for at give os den gode gave. Vi nød både udsigten og maden i fulde drag. Også faldt dagen jo også lige på Valentines day, så Isabella fik også en rose med hjem. Bagefter tog vi i biografen og så Hobitten. vi mente den skulle ses efter den gode tur igår. VI kunne sagtens genkende mange af scenerne i filmen fra igår. Fantastisk film!
Nu vil vi gå i seng efter at have pakket taskerne. Det er som om der bliver mindre og mindre plads.
Farvel New Zealand. Tak for nogle fantastiske uger og en masse oplevelser. Vi vil savne jer.
Hej Australien. Vi glæder os til at møde dig!
- comments