Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
Så er vi ankommet til Lake Taupo, hvor New Zealands største sø ligger. Og den er STOR! Her er meget smukt. Søen er omringet af flotte bjerge og skove.
Om et par timer skal vi besøge Lake Taupos hot water pools og varme op til en hård dag i morgen. Vi skal ud på den smukkeste, men også en af de hårdeste vandreture her i New Zealand; Tangariro Crossing. Den er 17 km lang. Vi kan dog ikke få lov at gå hele vejen igennem Tangrariro Crossing, da en af vulkanerne i området er i udbrud.
Vi har oplevet meget de seneste par dage. Vores første stop ved Hot Water Beach var super skønt og vi lærte nogle af de andre, som også er med på bussen, at kende. Der er MANGE tyskere og hollændere, lidt svenskere og et par englændere. Danskere har vi endnu ikke mødt. Isabellas engelsk blev sat på prøve, da folk hernede snakker engelsk med en sjov accent. Bl.a. vores buschauffør, som kommer fra New Zealand. Isabella kom til at sige nej til at vi skulle bo på det hostel, vi egentlig skulle bo på, da hun ikke anede hvad manden sagde.
I går var vi i Rotorua, hvor vi så et farmshow. Det var sjovt. Vi så bl.a. hunde som hoppede på ryggen af får. Bagefter tog vi en lift op til toppen af et bjerg for at suse ned igen i en kælk med hjul. Der gik lidt konkurrence i det, og der bliver stadigvæk diskuteret hvem der vandt.
Ellers går det godt. Folk er så venlige og imødekommende, og de vil meget gerne høre, hvor vi kommer fra og hvad vi laver her. Det er dog en smule dyrt at leve her, men det er alle oplevelserne værd. Vejret er godt. Solen skinner stort set hver dag, men det blæser til gengæld, så det bliver ikke for meget.
Håber også I har det godt i Danmark. ;-)
- comments
Jette Jønsson Kære Isabella og Nicolai. Dejligt at høre, at I får oplevet en masse og har det godt. Vi har det stadig rigtig koldt i Danmark. I går så vi folk skøjte rundt på Bagsværd sø. Vi ser frem til næste weekend, hvor vi skal til London fra fredag til søndag. Der skulle være op over 10 gr. Dejlig varmt;-) I aften går I desværre glip af Dansk melodi grandprix;-) Skulle hilse fra resten af familien. Rigtig god tur videre.
B og A Hede Hej i to, det er nogle gode billeder i sender hjem,vi glæder os meget over at følge med på jeres tur rundt. Her går det godt, forsat god tur mange knus fra farfar og farmor