Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle,
Her kommer lige et blogindlæg fra Isabella.
Jeg har det efter omstændighederne nogenlunde. Jeg brugte størstedelen af i går på at tage et rigtig svært valg. Jeg ved at alle jer derhjemme ønsker at jeg fortsætter min rejse. Jeg skulle selv tage stilling til om jeg ønskede det samme. Selvom jeg i starten ikke ville andet end hjem, har jeg nu besluttet at jeg bliver her.
Min dejlige kæreste tager sig rigtig godt af mig og jeg har heldigvis muligheden for at snakke dagligt med min familie derhjemme.
Til min store fantastiske familie: Pas rigtig godt på mormor. Jeg er rigtig ked af at jeg ikke kan deltage i morfars begravelse, men jeg ønsker og ved at I står sammen og kommer igennem denne svære tid. Og det gør jeg også sammen med Nicolai.
Hvil i fred morfar. Jeg vil altid elske dig og du vil altid være en del af mig. Jeg besøgte i går den lokale kirke i Kaikoura og fik sagt nogle ord og mit farvel til dig. Jeg har købt to armbånd som jeg vil bære på mig resten af turen. Når jeg kommer hjem igen til Danmark, kommer jeg og besøger dig på gravstedet og jeg vil ligge det ene armbånd hos dig og det andet gemmer jeg sammen med alle minderne jeg har med dig. Jeg skal nok passe godt på mormor, når jeg kommer hjem igen. Jeg skulle hilse fra Nicolai og sige tak for den tid I nåede at have sammen.
Jeg vil savne dig!
- comments
Charlotte Hej søde Isabella. Det er smukt skrevet og nogle godr ting du har gjort for at mindes din morfar. Du har taget det rigtige valg, det ville onkel også synes. Kan godt forstå det er svært at være så langt væk fra det hele, men godt at du kan tale med dem derhjemme dagligt og at Nicolai tager sig godt af dig. Vi skal nok allesammen passe på faster. Hun er en sej dame, så hun skal nok klare den og vi er mange, der besøger hende ofte. Som Victoria udlagde det til faster: faster nu skal onkel op og ligge ved siden af morfar, (lille tænkepause) tror du så de sladrer om os? :-) Ja sagde faster, det gør de nok og de drikker nok også en øl sammen :-) Ja børn ser det hele på en anden måde. :-) Jeg håber du/I trods det hele får mulighed for at nyde resten af turen. Det er en oplevelse for livet, så nyd det. Knuser fra os alle 4 til dig og et møs fra de 2 små :-)
Marianne Kæreste Isa, Du skal vide at jeg sender dig mange varme tanker, i en tid, jeg ved der er svær for dig. Jeg er ikke i tvivl om at du har gjort dig mange overvejelser, men jeg er sikker på at du har truffet det rigtige valg ved at fortsætte rejsen. Ingen kan tage de mange gode ferier, timer og oplevelser som du har haft hos mormor og morfar fra dig - dem vil du altid bære i hjertet. I står nu foran en masse spændende oplevelser i Australien, nyd dem og hinanden. Vi ses den 24. marts :-) Knus Marianne