Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi endelig væk fra Cebu City!
Jeg vil rigtig gerne fortælle om weekend turen, men først vil jeg fortælle kort om den dag jeg var i retten med en af mine aller dejligste drenge, Nikki. Nikki er 20 år og har det sødeste afro hår.. Totalt Bob Marley :P Han har fået sin dom, men har valgt at tage den op igen. Da han siger han er 'ikke skyldig'.. Vi kom ind i retten og det hele foregik som man virkelig ser i TV. Der sad en af hans venner ved skranken, som skulle fortælle om de ting der var sket den pågældende dato.. Det var fedt at se hvordan han blev udspurgt helt ned til mindste detalje. Men det bedste ved denne tur var at jeg efter retssagen fik lov at hilse på hans familie. Nikki trak mig til side og præsenterede mig for hans mor, far og søskende. Det er en dejlig følelse når man er så tæt på en person som ellers lukker alle ude. Han præsenterede mig som hans ven og sagde han var glad for jeg var i fængslet.. Inden vi tog hjem havde vi mulighed for at købe sodavand og vi købte også en til Nikki og en til hans små brødre, som de kunne dele. Det var en okay pæn familie med pænt tøj og lignede anstændige mennesker. De har noget "afro-amerikaner" i sig som gør dem lidt anderledes end de andre Filippinere.. Da vi kom hjem fra retten kaldte Nikki på mig bag tremmerne, jeg kom hen til ham og han tog min hånd hvorefter han sagde TUSIND tak for en helt fantastisk dag. Jeg sagde til ham han havde en smuk familie og det var dejligt at møde dem. Han sagde at han var så lykkelig og dette var en dag han aldrig ville glemme. Han har senere sagt at noget han sætter pris på her i fængslet er de tider hvor han og jeg kan sidde alene og snakke. Det er dejligt at nogen virkelig sætter pris på en for det man gør. Nikki er en type man sagtens kan snakke med om alting, og han er vildt interesseret i både mig, min familie og især Casper som han meget gerne vil møde. :)
Så kommer vi til weekenden hvor vi jo tog et smut til Camotes Islands sammen med 7 andre røser udover Christina og jeg... Christina og jeg tog hjem til nogen der hedder Julie og Camilla og overnattede fordi vi allerede skulle af sted kl. 5.00 om morgenen. Det var virkelig en dejlig lejlighed og lækkert med et varmt bad. :) Vi troede at færgen sejlede 6.30, men da vi ankom, fandt vi ud af at det først var 8.30. Endnu en gang et tegn på at Filippinerne er utrolig dårlige til det der med at opdatere. Men pyt! Vi slog tiden ihjel og hoppede ombord på færgen. Færgen var en underlig faldefærdig en, men det var okay, vi kom i hvert fald sikkert i land på øen.:)
Da vi ankom, blev vi overfaldet af mænd der ville kører os til vores hotel. Vi hoppede ind i en lille bus og vi aftalte at han skulle hente os igen kl. 13 for så at give os en tur rundt på øen. Vi spiste først lidt middagsmad, og så kørte vi af sted. Vi var ude og se nogle lækre ressorts og nogle flotte strande. Vi var inde i en drypstenshule hvor vi bare blev bedt om at gå ned i et hul i jorden. Vi gik ned i noget mørke, men efter lidt tid kom der lys fra nogle lamper i loftet. Vi gik i et stykke tid og begyndte pludselig at møde mennesker der gik modsatte vej som var helt våde. Da vi kom til enden var der den lækreste kilde/lagune under jorden. Helt blåt vand med hvide sten i bunden. Her kunne vi så bade og nyde det lækre vand. Det var en ret sjov oplevelse.... Vi kørte videre til nogle andre ting, og ENDELIG kom vi til det jeg havde ventet på. Det sted man kunne springe ud fra klipper.. MEN da det kom til stykket turde jeg slet ikke. Jeg stod der oppe i over en halv time og var skrækslagen, mine ben kunne ikke hoppe. Jeg tog tilløb mange gange, men stoppede hver gang lige inden. Jeg blev så vred på mig selv, og var nærmest ved at begynde at tude. NETTE JUUL er ikke bange for noget! Jeg har hoppet fra 10 meteren i en svømmehal og så tør jeg ikke engang at hoppe skide 4 meter ned i havet. Men efter lang tid gjorde jeg det endelig, og det var den fedeste følelse. Jeg gjorde det mange gange og kunne slet ikke få nok. Hver gang var jeg mega bange, men følelsen af at ramme ned i saltvand med sten under sig og bølger var virkelig det hele værd!!
Vi tog hjem derefter og gik i havet en tur. Lone og jeg gik op for at kigge på en karaoke bar i nærheden. Da vi kun havde bikini på, havde vi ingen penge, men vi fik alligevel lov til at tage nogen øl, og så lovede vi at komme tilbage senere om aftenen og betale. Vi lå i vandet os tøser og hyggede med en kold bajer i hånde. Simpelthen for lækkert!!! Om aftenen spiste vi på hotellet som var okay billigt og så tog vi derefter ned på karaoke baren. Vi havde besluttet os for at vi kun skulle have et par enkelte. Men som alle nok ved, kender Nette Juul ikke det udtryk. Vi blev ved natten lang og sang den ene sang efter den anden. Vi tiltrak så mange andre gæster at hende mutteren der ejede det sagde hun aldrig havde haft så fed en aften før. Vi drak alle som et hul i jorden og var godt fulde og alligevel kom vi kun af med det der svare til 28 kr. per mand! Det er dælme lykken :)
Dagen efter havde vi det alle skidt og ville ligge lidt ved poolen inde vi skulle hjem... På vej hjem på "færgen" så jeg vaske ægte delefiner, de sprang forbi vores skib. Det var en vild oplevelse og nåede slet ikke at tænke på kamera. Fik kuldegysninger og en lille tåre i øjet. Det var så smukt, som de svømmede om kap med skibet og nærmest legede i vandet :)
Da vi ankom til Cebu havde vi en lille time foran os i taxa, men vi fik kontakt til en mand som kunne kører os hjem i hans 'van'. Og gudskelov for at vi alle var samlet. På vej hjem blev en der hedder Natasha meget dårlig, og vi holdte ind til siden for at hun kunne få lidt luft og evt. kaste op. Hun sad på kantstenen og pludselig besvimede hun! Vi fik hende smidt ind i bilen og sagde til manden han skulle kører os på hospitalet. I bilen besvimede hun pludselig igen og vi kunne ingen kontakt få med hende. Vi troede alle et kort øjeblik hun var død! Det var uhyggeligt som det hvide bare vendte ud af øjnene på hende og armen faldt slap ud over sædet. Vi fik bilen standset og vi fik ringet efter en ambulance, som kom ret hurtigt. Julie og jeg tog med i ambulancen ind på sygehuset. Forholdene her ret dårlige, men alligevel var det faktisk okay. Og der var styr på ret meget.. Hun lå på sygehuset i 2 dage, og de mener det er et eller andet Japansk krydderi som åbenbart tit får os fra Europa til at få kramper, besvime osv. -en smule uhyggeligt!
I dag i fængslet da vi havde frokost pause, blev en del af fangerne samlet inde på et kontor. Jeg gik hen og spurgte en af vagterne hvad der foregik. Han sagde at alle over 18 nu skulle have af vide at de måske skal sendes videre til voksen fængslet, da der desværre ikke er plads til alle mere. Jeg var helt uforstående og det samme var drengen, normalt når man får øjenkontakt med dem, smiler de. Men de var helt tomme :( Vagten fortalte mig at det var dem som havde god opførsel der nok fik lov at blive, og så måtte de sortere ud i dem med "dårlig opførsel".. De fleste af drengene var bagefter chokerede, frede og frustrerede, hvilket man sagtens kan forstå.. En af drengen havde åbenbart bare meldt sig frivilligt til at komme over i fængslet, og det var de andre helt uforstående overfor. De sagde han slet ikke vidste hvad han gik indtil.. Derovre er det forfærdeligt, og er man først der er det virkelig GAME OVER, som de selv plejer at sige.. Men håber de finder ud af det og at jeg ikke mister nogen af mine yndlings drenge :)
-Roger and over-
- comments
Mette Piet Det lyder virkelig som om du er på dit livs oplevelse dernede :-)..dejligt for dig.
Janne Rasmussen Hold da op alle de oplevelser du får Nette, Vildt jo, og skide spændende at høre om, nyd det og så kommer casper snart ned til dig, HURRA. Pas på dig. Knus Moster Janne
Mette Ibsen Det lyder som en rigtig lækker tur til øen - og hvor er du bare sej at du tør springe ud fra en klippe, det havde jeg aldrig turdet gøre :) Men du er også lidt mere sej end mig hehe. Lyder uhyggeligt med din veninde, men godt at hun fik det godt igen. Håber ikke at det er nogle af dine ynglinge som skal videre til et andet fængsel.