Besøg af forældre, dyk med hajer og meget mere :)

Bliver vidst nødt til at dele det her lidt op, eftersom det jo er en evighed siden jeg sidst skrev. Er vidst ikke ligefrem den bedste til at få skrevet :)

Fængslet:

Det går rigtig godt på arbejde, og jeg er virkelig ved at føle man bliver tættere og tættere med de unge. De er nogle dejlige mennesker, og man begynder at se deres svage sider og ikke kun de hårde facader de ellers stiller op. Jeg var i retten i dag med nogle af drengene, det var slet ikke meningen vi ville have været afsted, men Kent og jeg var alene på arbejde så vi tog med for at få tiden til at gå. Den ene af drengene der var med er virkelig 'PAIN IN THE ASS', og han tror selv han er verdens sejeste person. Han har tre dråber tatoveret under begge øjne, hvilket jo betyder han har slået en del ihjel. Han er typen som ikke lader sig slå ud, og han er virkelig ham som man er bange for! Jeg bryder mig egentligt ikke om ham, fordi jeg på ingen måder føler mig tryk i hans selskab. Men i dag så jeg en hel anden side af ham. Han fik hans dom, som var på 6 år og han brød fuldstændig sammen! Han nærmest hulkede, og hans mor var lige så ked af det som ham. Jeg sagde ingenting til ham på vej hjem fra retten, men da vi kom hjem gik vi ud i gården og jeg stod og ventede og håbede på han kom ud. Han ga' sig til at spille basket med det samme, og han så ud præcis som han plejede. FULDSTÆNDIG ligeglad med de andre, og han styrede det hele med hård hånd. Han trak sig lidt væk, da Kent kom og tog bolden fra ham, og så tænkte jeg at det var nu hvis jeg skulle nå at snakke med ham. Jeg gik hen til ham og trak ham til side. Jeg lod som om jeg ikke havde hørt dommen og spurgte bare pænt og stille ind til det. han sagde han havde fået 6 år, og smilede først og så nærmest stolt ud, men da jeg prikkede lidt mere til ham og tog hans hånd og sagde det gjorde mig ondt, trillede der en tåre ned over kinden på ham. Jeg kunne se han ikke ville græde, så jeg sagde bare kort at jeg var stolt af ham og det var flot han viste sine følelser, hvorefter jeg igen sagde at det virkelig gjorde mig ondt, også med hans mor fordi hun havde været så ked af det.. Han skal have 2 år i ungdomsfængslet, og så skal han have de sidste 4 år i voksen fængslet! Det er synd for ham, og det at han ender i voksen fængslet gør at han aldrig kan få et normalt liv. Jeg håber bare på at jeg nu kan se bort fra den irriterende, pågående og grim i munden person han ellers er, og give ham et klap på skulderen i ny og næ de sidste 3 måneder jeg er hos ham.

Besøg af forældre:

Verdens bedste ting nogen sinde!!! Jeg hentede min mor og far, faster og onkel i lifthavnen, og det var en vanvittig følelse! Jeg var så spændt på at se dem og så pludselig så stod de der bare. Det har været nogle dejlige uger, og jeg er så glad for at have få vist det frem som jeg elsker! Og at de også kan se hvad det er jeg sætter pris på, hvad det er der gør hverdagen så meget sjovere og mere spændende end hjemme i kolde DK.

De første par dage var de bare her i Cebu, hvor de også var med mig på arbejde og møde drengene og pigerne der. De prøvede at kører på Hable hable op igennem bjerget og var også ude og kører en del i Jeepney. De prøvede alt det, som nu er dagligdag for mig :) De synes drengene i fængslet var søde, men farmand er stadig ret nervøs for mig ;)

Jeg foreslog dem en tur ud på øen Camotes, hvor jeg også har været, og det ville de meget gerne. De var elle vilde med det, naturen, klipperne, palmerne, vandet og måden som øen bare er helt øde på. De sagde at de virkelig følte det var PARADISET! Da de kom hjem igen tog jeg med dem et smut til Bohol. Hvilket også er en meget lækker ø. Vi var ude og se chokolade bjergene, de små aber, den reneste flod på filippinerne og meget mere. Vi blev inviteret hjem af vores guide, så vi kunne prøve at se hvordan en Filipiner boede. Vi takkede pænt ja, og jeg dagde de virkelig skulle glæde sig. Jeg havde forventet et lille sku, ligesom dem der bor her i Cebu, men da vi kom hjem til dem, boede de pænere end jeg bor her! De havde så mange penge, og alle hans børn var veluddannet og dygtige i skolen. Det var lidt skuffende, men jeg tror at de gamle synes det var fantastisk :) Filippinerne er altid så gæstfri, og det var dejligt de også kunne opleve det.

Da vi kom hjem fra Bohol, havde de, de sidste dage her i Cebu, og de tjekkede ind på et fint hotel hvor de rigtig kunne nyde det. De hyggede sig og de kom også ud og gå i de vilde slum kvarter hvor man rigtigt kunne se elendigheden!

Det var forfærdelig hårdt at sige farvel til dem igen, og jeg havde slet ikke forventet det ville blive så hårdt. Men jeg fik et kort øjeblik følelsen af igen at stå i Kastrup og sige farvel til nogen jeg elsker meget højt, og vide jeg ikke skulle se dem i meget lang tid!

Weekend på Malapascua.

Vi tog 8 afsted på en forlænget weekenden til Malapascua. Malapascua er en lille ø, hvor der hverken er veje eller noget, så det eneste de har er cykler og scootere så de kan komme rundt på deres små stier. Øen er kun 4 kilometer lang og en kilometer bred, men det er virkelig et paradise. Hvide sandstrande og dejlige mennesker. Vi boede på et okay hotel til okay billige penge. Den første dag slappede vi bare af og nød at være på denne lækre ø, og om aftenen var vi et par stykker ude og få lidt øl. Vi mødte nogle søde mennesker, blandt andet 2 danskere som boede på øen og arbejdede og dykkere. Vi mødte også en Filippiner, Michael, som vi dagen efter tog på båd tur med. Vi var ude og snorkle og se nogel lækre ting. Da vi gik ombord på deres båd, var det første vi fik i hånden et glas rom og cola (90% rom og 10% cola) de var virkelige friske :) De var vimmer skæve og fulde, men hylende morsomme :P

Dagen efter stod Marie Anne, Bjørn, Marian og jeg op kl. 03.40, for så skulle vi ud og dykke. Jeg synes det vildt da jeg var nede på 18 meter, men denne gang skulle jeg ned på 30 meter :O Jeg var en smulle nervøs, og ikke mindst fordi jeg også skulle dykke med HAJER! Men det er den fedeste oplevelse nogen sinde!! Vi satte anker lige da sol opgangen var sluk, og så skulle vi ellers bare hoppe i vandet og dykke direkte 12 meter ned ved hjælp af en snor. Da vi kom ned på bunden svømmede vi lidt langs den og pludselig kom vi til en kant. Det var en klippe under vand som bare gik 18 meter stejlt ned, og den skulle vi svømme ud over og så ellers bare dykke ned af. Det gik egentligt meget godt, og det var overraskend ehvor nemt det var at komme 30 meter ned :) Da vi kom ned satte vi os på knæ på havbunden og lave nogle test for at sikre at vi ikke fik noget som man kalder decompression illness (sådan noget så man opfører sig som en fuld tosse under vand) Vi sad og kigged eog pludselig kom der en haj forbi men den forsvandt hurtigt igen. ØV tænkte jeg, var det virkelig bare det. Men vores dykker indtuktør svømmede lidt væk, og vi fulgte efter, vi kom til et nyt sted, hvor der pludselig kom endnu en haj. Den var et stykke væk, og begyndte at svømme i cirkler. Den kom tættere og tættere på, og pludselig vendte den sig om, og svømmede direkte imod os. Den var så smuk, at man på ingen måde blev bange. Da den var ca. 3 meter fra os, vendte den siden til og kiggede på os. Den havde de smukkeste store sorte øjne, lidt ligesom man forestiller sig en Alien. Den havde den flotteste grålige farve, og en MEGA lang spids hale. Jeg glemte alt om tid og sted, og ville været blevet under vandet i flere timer. Det er underligt hvordan man kan have frygt for hajer, og så alligevel var så rolig og fattet når man ser en, jeg var på ingen måde bange. Den var simpelthen så smuk, at jeg nærmest vil sige det er det smukkeste dyr jeg nogensinde har set!

Lørdag aften tog Maria og jeg ud og fik os lidt øller, vi hyggede med de lokale og nød den dejlige stemning :)

Lidt fra hverdagen:

Jeg må nok sige Filippinerne bliver mere og mere hverdag, men det gør det bestemt ikke kedeligt af den grund. Jeg elsker det her land, og jeg vil altid vende tilbage hertil, og tror aldrig helt hele mit hjerte kommer med hjem. Befolkningen her er fantastisk, og der er så mange ting, som jeg elsker her. Med det sagt, så er der virkelig også bagsider. Fattigdom som får folk ud i frygtelige ting, banderne som slår hinanden ihjem på åben gade osv osv. Jeg mærkede det helt ind på kroppen en dag hvor jeg var på vej hjem fra arbejde, og kørte forbi en mand som lå på vejen helt fyldt med blod. Han var kommet kørende på sin scooter og så var han blevet skudt 3-4 gange, han var derfor selvfølgelig røget af scooteren og lå der på jorden helt klam og ødelagt. Det avr ikke rart at se, og ville helt sikkert gerne have været foruden. Det kom til mig om aftenen og jeg havde det ikke særlig godt med hvad jeg havde set, men heldigvis bor jeg i en fantastisk lejlighed med nogle fantastiske mennesker, så der er altid 8 omkring mig til at give en krammer eller hvad man nu har brug for. Sådanne ting hører med til hverdagen på Filippinerne, men det havde man måske ikke helt overvejet inden man forlod Danmark. Jeg synes dog blot det gør det mere interessant, og jeg føler jeg bliver presset til mit yderste til tider hvilket jo kun gør det meget federe :P

Derudover har jeg det godt! Tænker meget på jer der hjemme, og misunder jer foråret, hvilket jo bare er den bedste tid på året. Men jeg kan godt undværre et forår i byt for alt det jeg får med mig hjem i baggagen herfra :) Nu venter jeg bare på Casper kommer her ned og oplever med mig :)

OG forresten, har desværre ikke så mange billeder fra da mine forældre var her, fordi mit kamera gik død for strøm, men pyt, billederne sidder i mit hovede ;)

- Roger and over -