59 dage til jeg sætter mine fødder på dansk jord! 59 DAGE!! Det er helt latterligt så hurtigt det er gået, og jeg kan slet ikke forstå hvor alt tiden er blevet af.

APO.

I denne weekend har jeg været et smut på noget der hedder Apo Island. Det var jeg sammen med tre andre piger, Lina, Marian og Marie-Anne, Apo er en lille bitte klippe ø, og der er absolut intet at lave, med mindre man vil dykke! Hvilket jo selvfølgelig var derfor vi tog dertil. Vi var på 3 dage ude og have 4 dyk. Vi så de smukkeste koraller, fisk, hav slanger og meget mere. Bedst af alt var helt klar da jeg så den smukkeste og største hav skildpadde. Den var så fredelig, og den var lige ved siden af os. Den var lige oppe for at tage lidt luft, og da den var færdig med det, svømmede den lige forbi os i det mest fredelige og langsomme tempo.

Et af stederne hvor vi dykkede, var det ligesom at være i et akvarium, der var helt vildt smukt, og fiskene og alle de andre dyr under vand lod ikke til at lade sig genere af os. Vi svømmede ind imellem dem og det var helt ubeskriveligt smukt. Vi så også en hel stime af fisk, hvilket var en fantastisk oplevelse, jeg dykkede ned under stimen og svømmede på ryggen under dem, og de var bare så smukke. Under vandet kom vi på et tidspunkt til en lille grotte, som vi svømmede lidt ind i. Inde i grotten "lå" den største fisk jeg nogensinde har set, men var over en meter lang, og den havde de smukkeste farver. Da vi svømmede hen mod den svømmede den lige lidt ud, kiggede på os, og svømmede så ellers tilbage på sin plads og lå og lurede ud på os. Der var så mange store og flotte fisk nede på de ca. 20-23 meter vi var, og jeg kan godt forstå at Apo island er på listen over et af de smukkeste steder at dykke i hele verden.

Apo island er som sagt en helt lille klippe ø, og vi besluttede os selvfølgelig også for at bestige en af de to bjerge der er på Apo. Vi havde slet ikke regnet med det ville tage så lang tid og være så hårdt, men vi kom til tops og vi nød den flotte udsigt! -Man vender jo selvfølgelig ikke om, når man har sat sig for at gå et lille smut op i bjerget J

Apo "reklamere" med at de er en rabies fri ø, hvilket gør at hele befolkningen er gode ved deres hunde og andre dyr. Filippinerne er ved at hænge mig noget så grundigt ud af halsen når det kommer til måden de behandler deres dyr på. Det skærer i mig hjerte hver gang jeg ser en hund, kat eller andet der blevet fuldstændig vanrøgt. Men på Apo var det fantastisk, og jeg nød at se hvordan befolkningen legede med hunden, lærte dem at give pote osv. Alle deres hunde var godt opdraget og havde respekt for mennesker, men ikke på den forkerte måde. Hundene her blev behandlet med respekt og med kærlighed J

Den sidste dag på øen efter vi havde haft et dyk, ville vi ud og snorkle, i håb om at se lidt flere skildpadder. Det kom vi IKKE til. Vejret var voldsomt og bølgerne var enorme. Som sagt er det en klippe ø, og det fik vi virkelig at mærke på vej ind fra vores snorkle tur. Vi blev kastet mod klipperne og når bølgerne kom, blev vi slæbt hen over dem, når vandet trak tilbage, blev vi slæbt med den anden vej ud. Det var virkelig ubehageligt og vi fik rifter og hudafskrabninger. Da vi endelig kom ind, stod der nogen mennesker og kiggede på os. De gloede måbende og der er en flink mand som peger på mig og siger; "din mave". Havde godt mærket jeg havde fået lidt rifter på maven, men jeg kigger ned af mig selv, og opdager at det slet ikke var det han gerne ville sige. Mine bryster var simpelthen faldet ud af min bikini, og der stod jeg så, med herre blege lygter og blod på kroppen foran en flok indfødte på en helt øde ø. PINLIGT! Jeg fik rettet på bikinien og sagt tak mange gange. De fik sig et billigt grin over de dumme hvide mennesker, og det gjorde vi egentligt også selv :P

Turen hjem var forfærdelig, i verdens mindste båd, og med bølger der var dobbelt så høje, vi var plask våde, men måtte heldigvis låne et toilet da vi kom over på den anden side, hvor vi kunne skylle det værste saltvand af, og få lidt rent tøj på.

Arbejdet.

Det går dejligt på job, og vi er lige påbegyndt noget OL, som drengene er helt vilde med. Det hold som vinder til sidst vil få en flot medalje og en voks. Det er sådan noget som er muligt på grund af den herlige indsamling vi har lavet på facebook, og som folk har været så gode til at støtte.

For 2 uger siden møder vi ind på arbejde en mandag, men bliver sendt hurtigt hjem igen, på grund af der skulle komme nogen som de kalde for "greyhounds". Dagen efter, tirsdag, da vi møder ind er halvdelen af vores drenge væk. Primært dem over 18, og så de drenge som de mener er de værste drenge. De har lukket dem inde i en anden del af fængslet, hvor vi desværre ikke må være. Vagterne siger at drengen er farlige, og hvis vi går der over vil vi blive voldtager og slået ihjel. Jeg mener det er helt hul i hovedet eftersom vi i 4 måneder inden da, har været ude i gården alene med alle 160 drenge. Nu har vi kun 90. Men vi skal jo lytte til hvad vagterne siger. Dog var vi så heldige at Maria og jeg havde fødselsdag, og så skulle der jo deles chips ud, til ALLE 160 indsatte, både pigerne, drengene og de såkaldte "farlige" drenge. Så vi fik lov at komme over til dem. Vi måtte ikke komme ind til dem, men vi måtte stå ved tremmerne og snakke med dem og give dem chips poserne. Drengene var så kede af det. De har hverken vand eller toilet, og der lugtede forfærdeligt! De må få 3 glas vand om dagen, og de kommer nærmest ikke i bad. De må tisse i et hjørne af det samme rum som de sover. Det var forfærdeligt!! Mine dejlige drenge, som jeg har været sammen med i 4 måneder, grint med, holdt i hånd med og nusset dem og omvendt skal nu sidde i et helt forfærdeligt ulækkert rum og afsone det sidste af deres straf. Men det var dejligt at se hvor meget de lyste op da de fik lov til at have os så tæt på igen. Og de sagde de var ved godt mod, og dette trods alt stadig var bedre end voksen fængslet, selvom det da ville gøre de kunne komme ud og røre sig og spille lidt bold.

Fritiden.

Som jeg skrev længere oppe er det ved at hænge mig ud af halsen måden de behandler deres dyr på. Jeg kan næsten ikke mere, og får tåre i øjnene hver gang jeg skal kigge på det. Jeg vender så tit ryggen til og lukker ørene når jeg ser eller hører hundene og kattene der er eller bliver mishandlet. Forleden dag så jeg en hund som var helt ødelagt. Det var mørkt, så kunne kun se den ikke havde det godt, den sad midt på vejen og forsøgte at tisse og 'lave nummer to', men der kom en bil imod den, jeg trådte ud på vejen foran bilen så den ville stoppe og skyndte så på hunden så den kunne løbe ind til siden. Jeg gik lidt videre hvor der var gade lamper og hunden kommer forbi igen. Det gøs i mig da jeg rigtigt kunne se den, og jeg ville et eller andet sted ønske at den bil bare havde kørt hunden over, for det ville være bedst for den. Hunden var blind på det ene øje, og den havde stort set ingen pels på grund af lopper, mider og klam udslæt. Men det værste var at nogen har, da hunden var hvalp, givet den et jern halsbånd på. De har så af en eller anden sindssyg grund glemt at tage det af den igen, så det var voksen ind i halsen på den, og der var kødsår over det hele. Det var så forfærdeligt og jeg kunne næsten ikke bære det!

Sådan er hverdagen her, og man ser det op til flere gange om dagen. Hunde der er blevet påkørt, vanrøgt, beskidte og bare ødelagte. Det skærer i mit hjerte!! Vi fik af vide i starten her at vi ikke måtte snakke med hundene da de bare ville bide, men jeg kan næsten ikke lade være med at sætte mig på hug og give dem noget af mit mad når jeg ser dem.

Der udover sker her også dejlige ting. Vi blev blandt andet inviteret med til vores rengøringsdames søns 3 års fødselsdag, og det var en oplevelse for sig. Masser af mad, karaoke, øl og rom. Det er en af de bedste tirsdage jeg længe har haft, og vi hyggede os med hele kvarteret og drak os fulde og bare nød livet helt primitivt midt i et slumkvarter.

Jeg har også fået min helt egen privatchauffør, Rolly, som kommer og henter mig hver morgen og kører mig hjem igen efter arbejde. Han er en helt fantastisk person. Han er 25, og har en kæreste som han snakker meget om. Han lærer mig en masse om kulturen, og vi udveksler historier og jokes :P Det er jo en helt anden kultur her, og han har spurgt meget til hvordan når Casper kommer. Han ved at jeg skal arbejde den første uge hvor Casper er her, men han er meget nervøs for om det så er okay jeg kører med ham hver dag, eller om så ikke Casper bliver sur osv. Jeg har forklaret ham det er helt okay, og at jeg glæder mig til de skal møde hinanden :P

Min fødselsdag.

Det var en af de bedste fødselsdage i hele mit liv.! Jeg blev vækket med morgen sang af huset, og fik gaver på sengen. Christina var med på skype, da hun var i Thailand der og besøge en veninde. Jeg havde fået det sødeste brev af vores rengøringsdame, Letty, og hun skrev en masse søde sms'er og fik hendes søn til at ringe om morgenen og synge fødselsdags sang for mig J Min hable hable mand havde en rose med til mig, og sagde han var glad for en ven som mig. Jeg fik smukke blomster af Annemette og Jeanette hjemmefra, og fik også rigtig smukke blomster af Casper J Jeg var i Ayala og spise frokost med Maria og Nathja, Camilla og Julie, og fik nogle skønne gaver af dem. Og aftenen var jeg ude med huset og Katja og Marie-Anne og spise aftensmad på den græske. MUMS!

Men om aftenen var det helt ensomt. Jeg har altid sagt at fødselsdage intet betyder for mig, at jeg nemt kunne holde den på den anden side af jorden. At det slet ikke betød noget at min familie og venner hjemmefra ikke var der. Men pludselig var jeg helt alene i verden, med folk jeg kun lige har lært at kende, og jeg manglede min kæreste, familie og venner…

Det var vidst det for denne gang :)

- Roger and over -