Profile
Blog
Photos
Videos
Kare alle
Denne blog kommer til at omhandle vandfaldet Foz do Iguacu (Brasilien siden)/ Puerto Iguazu (Argentinas side).
I forgaars tog vi op til vandfaldet Foz do Iguacu, som er den side af det kampe store vandfald man kan se fra Brasilien.
Vandfaldet var utrolig smukt. Man gik af en lang sti langs vandfaldet, som faktisk bestaar af flere forskellige vandfald der kommer ned over et omraade der er mere en 1 km langt. Hver gang vi gik lidt videre blev det smukkere og smukkere. Helt nede for enden af stien kunne man gaa ud paa en slags platform og staa og se alt vandet falde ned meget tat paa en.
Ved ikke hvorfor men af en eller anden grund er lyden af store mangder vand der buldrer ned at en bjergside og videre ud i en flod fuldstandig breath-taking... Kender nogen det danske ord for det jeg prover at beskrive???
Det var en herlig dag og vi var godt tilfredse, da vi om aftenen tog videre til Argentina. Paa vores hostel i Argentina modte vi en masse der havde set vandfaldet fra Argentinasiden, som alle sagde at de var endnu smukkere der. Det var svart at tro, men HOLD DA KAFT, hvor havde de ret!!!
I Argentina ligger vandfaldet i en natur park, Park Nationales, og der er som i Brasilien meget lang vej fra ende til anden. I parken var der 4 forskellige stier hvor man havde mulighed for at se dele af vandfaldene.
I informationen fik vi besked paa at starte nedefra, hvis man kan sige det paa den maade. Inden man naar til det helt store samlingspunkt i vandfaldet (Garganta del Diablo) kan man som i Brasilien gaa langs masser af vandfald hele vejen. Vi startede med at gaa langs et meget smukt vandfald af en sti saa vi kunne se vandfalene nede fra. Man gaar gennem smaa stier i et junglelignende omraade, hvor lyden af cikader, tropiske fugle og hvad der nu ellers laver lyde derinde for alt til at virke eventyrligt. Naar der saa af og til ogsaa kommer lyden af buldrende vand et eller andet sted i narheden, bliver det narmest magisk, fordi forventningen til hvad man mon snart skal se oger spandingen. Det i sig selv er en oplevelse, men naar skoven saa bliver tyndere og man pludselig staar foran et kampe vandfald, der bare styrter ned mod en... Det er fantastisk!
Vi blev sejlet ud paa en lille o, hvorfra man kunne komme meget tat paa en af de store vandfald, efter en pan stigning op af et bjerg i stegende hede... Da det var lidt hardt blev vi enige om lige at folge en sti mod venstre der var ca. halvejs oppe af bjerget, for at faa pusten og se om der mon ogsaa var noget smukt derinde...
Ja smukt kan man maaske ikke ligefrem kalde dem, men det der gemte sig derinde mellem klipperne var en hel masse gribbe! Sejt.
Da vi kom ud til vandfaldet var der rigtig skont, fordi dampen fra vandfaldene lander paa en som en kolig forfriskende stovregn =) Da vi kom ned til baaden der skulle sejle os tilbage, var der lige tid til en lille svommetur i det kolige vand forneden af vandfaldene.
Efter den lidt anstrengende tur satte vi os paa en cafe og spiste frokost, og pludselig kom der 3 vaskebjorne rendene under vores bord! Blev sku helt forskraket over de store dyr, der lige til at starte med var af en ubeskrivelig race, men da de kom ud paa den anden side af bordet var de nu baade sode og spandende...
Og pludselig var der maaske 15-18stykker af dem =) Det var super sejt, for paa Brasiliensiden havde der varet skilte der forbod os at forde vaskebjornene, men der var ingen, saa jeg havde varet lidt skuffet og narmest lige spurgt Camilla om mon ikke Argentinasiden lige kunne diske op med et par af dem =) saa jo tak hehe
Herefter skulle vi gaa over selvsamme vandfald, som vi lige havde set nedefra... Det var en smule syrealistisk efter man havde staaet tat paa det buldrende vand der bare valtede ned fra klippevaggen, nu at se den stille flod forsvinde ud i hvad der synes at vare intetheden... man kunne narmest ikke engang hore at der var et kampe vandfald under en...
Sidste sti forte til Garganta del Diablo, som betyder djavelsen gab. Man skulle med et lille tog langere op af bjerget for at komme til den sti man skulle vandre af for at komme hen til vandfaldet. Det var meget varmt, og paa det her tidspunkt var jeg faktisk ved at vare temlig solskoldet i hovedet (suprice) selvom jeg havde faktor 50 paa!!! hmpf alt det dyre solcreme for hvad nytte.
Naa men efter at have gaaet over en masse floder naaede vi endelig ud til dagens hojdepunkt! Jeg kan narmest ikke beskrive med ord hvor smukt det var! Tonsvis af vand der bare valter ned i et dyb man ikke kan se hvor ender for bare stovregn! Vandet kom narmest fra alle sider og hvis man kiggede ned, var alt bare hvidt (pga. stovregn og brus) kun brudt af en smuk regnbue det gik gennem det hvide lys... Paa den anden side langere nede kunne vi se hvor vi dagen for havde staaet og set de smukke vandfald i Brasilien, men derfra kan du paa ingen maade se eller fornemme dette vidunder!
Tror vi stod bare og kiggede lyttede og lod os overdynge af dejlig afkolende stovregn i 15-20min, og da vi saa endelig gik, naaede vi kun 15 skridt vak, for jeg maatte tilbage og kigge lidt mere paa det. Jeg kan kun sige at det var ligesom at staa overfor et eller andet aandeligt... Beroligende og forudroligende paa en og samme tid. Den der narmest gyldne energi der bare flyder gennem kroppen, aah hvor er det danske sprog dog fattigt...
Jeg fik helt tare i ojnene da vi gik derfra, fordi det var saa uforstaaeligt at lille mig stod der i Argentina foran det her helt ubeskriveligt smukke naturvidunder... Fantastisk!
Jeg foler mig virkelig heldig og taknemmelig for denne oplevelse og haaber i alle maa faa lignende oplevelser enten her eller andre smukke steder i verden... For det vil bo i ens sjal for altid!
Paa vej ud af Parken saa vi smaa vilde marsvin, smukke og underlige fugle og kampe liguaner, der bare vandrede omkring i graset, det var bare en fantastisk tur =)
Naa men lige som prikken over iet. Da vi var i Botanisk have i Brasilien have vi gaaet en meget lang omvej for at komme hen til at sted der hed Humming-bird-garden, men der var paa trods af navnet ingen Kollibrier...
Der bor tilgangald en masse af dem i traerne og buskende omkring vores hostel her i Argentina, saa det har jeg ogsaa set jubiii... og taget masser af billeder og film af...
Prover snart at kaste mig ud i at sende nogle billeder hjem via mail, man jeg kan ikke fra denne computer, saa forhaabentlig naar jeg kommer til Buenos Aires (Argentinas hovedstad mor) er det bedre internetforbindelse
Ha det rigtig godt indtil da
kh Nene
- comments