Profile
Blog
Photos
Videos
Kare alle
Efter El Chaiten tog vi med bussen til Los Antigus (26.3.), en by lige ved gransen til Chile. Fra bussen saa byen narmest ikke eksisterende ud, saa da vi stod ud, og der stod en mand og spurgte om vi ville videre til Chile Chico (byen paa den anden side af gransen) slog vi til.
Vi delte bilen med en pige fra england, der skulle direkte videre med baad langere op i landet. Men vi skulle se en national park i narheden, saa da chaufforen havde sat hende af ved havnen, blev vi kort til turistkontoret. Der maatte vi saa indse, at det var stort set umuligt at komme ud til nationalparken, med mindre vi ville leje en bil, og at baaden videre i ovrigt kun sejlede idag eller om 4 dage... altsaa fik vi travlt med at trave via ATM ned til havnen saa vi kunne kobe billetter...
Vi tog baaden fra Chile Chico over soen Buenos Aires til Puerto Ingeneiro Ibanez. Da vi ankom der farede samtlige passagerer fra baaden straks ind i deres bookede "busser" (lignede mest en stor bil), og heldigvis for os var der ogsaa plads til os i en af dem, for hvor Los Antigus var et meget lille sted, havde vi svart ved at se om Puerto Ingeneiro overhovedet var en by.
Bussen korte til Coyhaique, og vi fik hjalp af chaufforen + de andre passagerer i bussen, til at finde et hostel i byen, vi kunne overnatte paa. Det var saamen en ganske sjov oplevelse saadan at vare i et helt fremmed land, hvor jeg paa bedste gefuhl maatte regne mig frem til, hvad mon kursen paa deres penge ca. kunne vare, og saa vade ind i et stort hus og faa fremvist et lille varelse, med yderst lavt til loftet =) Det mindede mest om et alderdomshjem, og adskillige aldre mand gloede forundret, da vi stod der med alt vores grej =) Men det var hyggeligt og varinden var rigtig sod. Om aftenen var vi ude at spise, og jeg provede forgaves at faa tjeneren til at fortalle mig hvad en kniv heder paa spansk. Men han nikkede bare forundret og har nok paa spansk forsogt at forklare mig, at man skulle bruge den ene kniv til brod og den anden til hovedretten, for da jeg saa provede at faa navnet paa gaflen blev han helt forvirret og bakkede hovedrystende tilbage bag baren... ved ikke om han et kort ojeblik der troede, at jeg aldrig havde set bestik for, men der var tydeligt angst at spore i hans ojne hver gang han narmede sig for at servere noget.
Dagen efter 27.3, tog vi videre med bussen til puerto Puyuhuapi. Vi ankom temlig sent til en meget mork by, og vidste ikke helt hvordan vi skulle finde os et sted og sove, saa vi gik ind i en butik, for at sporge om hjalp. Den meget sode dame kunne ogsaa kun tale spansk, men der stod en mand fra Israel, med langt skagt og meget blaa ojne og spugte hvilket sprog vi kunne. Da jeg sagde engelsk og dansk slog han pludselig over i dansk =) Han havde aabenbart boet i Danmark i 1,5aar (hvor heldig en man lige) saa han fik hurtigt arrangeret at vi alle (han fulgtes med et par fra Israel ogsaa) kunne bo hos den rare dames Mami (mor). Og saadan gik det til at vi blev indlogeret paa overste etage i en aldre blind dames hjem =)
Det var rigtig hyggeligt, baade at se hvordan hun boede, men ogsaa bare det at bo hos en rigtig bedstemor. -Kom helt til at savne mine egne bedsteforaldre =) Hun var dog lidt svar at kommunikere med, for hun talte absolut kun spansk og kunne ikke se en disse, saa vi holdt os tat ved den yderst sprogkyndige israeler =)
Den National Park vi ville se i dette omraade, blev vi desvare ogsaa nodt til at opgive =( Den laa 25km vak og man kunne kun komme dertil, hvis man tomlede. Ikke at vi ikke kunne have gaaet distancen, men nu regnede det saa ogsaa uafbrudt og der var tat tage omkring bjergene, saa vi turde ikke lobe an paa, at vi ville kunne se den glacier, vi var kommet for...
Altsaa tog vi videre til Futaleufu, som er gransebyen mellem Chile og Argentina. Vi ankom igen sent om aftenen i silende regn, men denne gang var det ikke pga daarlig planlagning... nah man skulle kore paa en temlig smal bjergvej for at komme frem, og ca. halvvejs var der en kampe lastbil der var gledet delvist af sporet, og i et forsog paa at rette op nu havde blokkeret hele vejen. Det tog ca. 2 timer inden den med hjalp fra adskillige andre lastbiler og en traktor kom saa meget vak fra vejen at vi andre kunne komme forbi. Heldigvis havde Camilla og jeg en kampe madpakke med, som vi kunne gnaske i os =)
D. 28 tog vi videre... vi var lidt tratte af regnfulde og lidt besvarlige Chile, saa vi ville bare til Argentina hurtigst muligt. Og vi have da ogsaa kun lige tradt over gransen, da regnen stoppede =)
Vi har nu varet i Bariloche i 4 dage, og har rigtig slappet af. Bariloche er skon bjergby, der minder meget om ostrig. Her er chokoladebutikker paa hvert et gadehjorne og store sct. Bernardshunde med smaa tratonder om halsen - pracis som man ser det i tegnefilm.
Igaar foregaars var vi paa et trek op paa et bjerg der hedder Cerro Otto. Det var skont atter at komme ud og rore sig lidt, indaande frisk bjergluft og nyde den smukke udsigt med solen i ansigtet. Igaar var vejret mere overskyet, saa vi holdt hyggedag paa vores hostel og tog i biffen om aftenen. Det var en kampe sal (maske med 40 rakker?), men hold kaft hvor var saderne gamle, og de var ikke nummereret, man satte sig bare hvor man ville. Vi saa "Benjamin Button" - den med Brad Pitt hvor han bliver fodt som gammel og saa igennem filmen bliver yngre og yngre. Det var en udemarket, ganske original film, men de 4 damer der sad paa rakken lige bag os synes aabenbart at den var meget sorgelig. Efter bare 5 min begyndte den forste at tude og det spradte sig som ringe i vandet, saa de snart alle 4 sad med klineks resten af filmen... Ved ikke om det er normalt saadan meget aabentlyst at vise sine folelser i Argentina, men for mig som dansker, vidste jeg sku snart ikke, hvad jeg skulle gore af mig selv. Blev helt bange for om de havde oplevet et eller andet slemt for nyligt, som filmen mindede dem om, eller hvad ved jeg. Saa jeg brugte det meste af filmen paa at overveje, om jeg skulle give et karligt klap paa skulderen eller maaske tilbyde dem en af mine karameller? Men da lyset atter blev tandt, saa de paa hinanden og saa ud til at have fuld forstaalese for hinandens tuderi, kun manden der sad i midten af de fire damer, saa lidt blank ud, men nu ogsaa lidt som om han var vandt til det, saa jeg nojedes med et lidt bekymret smil.
Imorgen tager vi videre til Orsono i Chile. der har vi planer om at se et omraade med 4 vulkaner og nogle helbredende varmekilder, men nu maa vi se hvor langt vi kommer...
Haaber alle har det godt derhjemme, det har vi
kh Nene
- comments