Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 8. april - lørdag d. 12. april
Jeg sidder nu på en rasta-restaurant udenfor Chumphong togstation efter at have taget båden til fastlandet. Toget jeg skulle have været med kl. halv tolv i aften er fire timer forsinket! Men jeg har mod lidt betaling fået et tog der allerede går kl 22.22. Her vil jeg give et lille indblik i de sidste fem dage på Koh Tao.
Anni havde tiltagende feber og utilpashed de følgende dage. om natten sov hun med sovepose, tæppe, bukser og trøje, og vi slukkede for viften i de 30 graders varme nætter. For dælen, en overvældende hede, at ligge med sin solbrændte krop fra dagens strandtur! Jeg var nervøs for at der var tale om malaria, og TRAK Anni med til lægen, hvilket hendes lægeskræk og slukne pengepung ikke var begejstret for. Lady-boy-lægen var sød og dygtig, og tog straks en dyr blodprøve, da høn snarere mente der kunne være tale om den endnu farligere dengue fever. Heldigvis fik vi svar allerede samme aften, og Anni var rystende af skræk! Jeg havde i mit stille sind overvejet hvordan jeg skulle overbevise hende om at lade sig indlægge, hvis testen var positiv. For hun ville ikke på hospitalet, hun havde ikke råd. Hun har ingen forsikring, og vil under alle omstændigheder ikke hjem til traume-fyldte Tyskland igen, derimod har hun planer om sammenhængende rejser de næste ca. fire år, og jeg tror aldrig hun kommer hjem igen. Selvom vi kun havde kendt hinanden en uge, var jeg hendes nærmeste i hendes rodløse tilværelse, og hvis hun ikke havde været erklæret negativ på testen, ville jeg være nødsaget til at blive. For det var den gudskelov - negativ!! Pyha. Cambodia-planerne kunne roligt forblive :) og dagen efter, tirsdag d. 9. var Annj klart i bedring.
Jeg begyndte at få min vante "strand-kuller" i tirsdags. Trangen til at se noget andet og være fysisk aktiv sneg sig ind på mig. Jeg har derfor vandret rundt på øen i svedende hede. Jeg forsøgte at gå til "Shark-Bay", hvor der er meterlange, unge hajer, der endnu ikke æder kød, samt store skildpadder, men det lykkedes simpelthen ikke at komme ned til kysten, da der var proppet med bungalows til en masse resorts, og de ville kun lukke mig igennem hvis jeg var logerende :(
Dagen efter gik jeg med fornyet energi!
Jeg ville væk fra vejene! Så jeg skridtede med selvtillid ud på klippestenene, og så mig selv øjeblikke efter vade igennem vand til livet, for at kravle op igen på næsten lodrette klippestykker, og spejde ud over bugten med massevis af menneskefyldte både, som spændte kunne følge med i mine dumdristigheder.. Jeg endte denne spændende lille tur, som i fugleflugt måske rakte 50-100 meter, ved at måtte møve mig under en træ-terrasse på maven. Det var nemlig umuligt at vende om. Jeg håbede ikke der sad nogle dyre turister ovenpå plankerne, som jeg et øjeblik senere ville hilse på, med et uventet opdukket hoved og jord klistret på hele maven. Det viste sig at være en lille terrasse til et bede-alter. Herfra gik vejen direkte ned til byen igen, og på ca. 2 min var jeg nede på en dejlig lille strand, som dog ligger klods op af byen. Flot, Nanna.
Dagen efter skulle der nye boller på suppen! Jeg havde de foregående dage oplevet, at hver gang jeg forsøgte at bevæge mig væk fra byen, kom jeg på mystisk vis hver gang tilbage til den samme! Jeg benyttede det elendige lille gratis guide-hæfte for øen, som kan findes overalt i butikker m.m. Her var nogle enkelte, endnu mere elendigt beskrevne, ruter, som jeg ikke desto mindre forsøgte at følge. Jeg lejede et snorkelsæt, og bevægede mig afsted! Først fandt jeg en strand, hvor jeg var helt alene, og snorklede rundt mellem stenene. Her er fantastisk farverige fisk! Jeg så fisk i alle regnbuens farver, stribede, leopardplettede, gennemsigtige, lyserøde i hovederne og massevis af sø-agurker, som ligger som store frankfurtere på havbunden overalt! Efter at have spurgt mig om vej af flere hjælpsomme damer fandt jeg videre op af de STEJLE veje mellem palmetræer, hibiscus og mangotræer. Det var skønt at være alene! Jeg syntes den næste kyst var for tæt på, og besluttede mig for at gå til højre ad den svære vej, og ikke den nedadgående venstre. Måske var det i virkeligheden mest fordi, jeg ikke gad at skulle gå op ad bakken igen, hvis jeg var gået forkert. Jeg kom op på øens måske højeste punkt, og havde en fantastisk udsigt! Ikke længe efter, stoppede en tysk mand på en scooter og tilbød mig et lift. Jeg satte mig op, og kiggede ned i afgrunden fra den lille scooter. Han satte mig af ikke langt fra en kyst, som jeg kunne gå til på 5 min. Glad gik jeg fremad, og tænkte at jeg dælme fortjente en is! For et øjeblik senere, at jeg var tilbage til den samme by ved den samme strand, som den vi bor i!! Det var som en forbandelse at jeg ikke kunne komme ud af denne by!
Jeg stod et stykke tid og småsnakkede, så længe at scooter-manden kom igen, efter kort at have vurderet stranden til at være kedelig, og ikke noget for ham! Han tilbød mig at køre mig til en god snorkelstrand, og endelig lykkedes det! Nu vidste jeg hvordan jeg skulle gå hjem, og klarede det på en time, da det nu gik ned ad bakke :)
I torsdags d. 10. april lejede vi en scooter, og jeg bevægede mig ud på min jomfru-scooter-tur i den vanvittige, venstresidige thailandske trafik op og ned ad de pletvis tilsandede stejle veje. Mere uelegant kan en scooter sandsynligvis ikke køres, men det lykkedes at komme uskadt frem og tilbage! Jeg fik sendt et par kilo hjem til Brorsonsvej, som skulle være er par uger om at nå frem. Vi fik set en ny strand og en ny solnedgang.
Og NU trænger jeg saftsusemig til at se noget nyt! Det har været skønt på Ko Tao, det smukke, smukke hav, afslapningen og masser af gode og festlige aftener. Men.. Nu kan jeg kun tænke på næste stop: Siam Reap! Det er dejligt at være på farten igen, og i overmorgen skal jeg se Angkor Wat. Det thailandske nytår, Songkran, er fra d. 13. til d. 14. april, og jeg når derfor lige netop ikke at opleve det. Tosset. De har en tradition med at sprøjte vand på hinanden med vandpistoler, og lidt har jeg nået at få i dag, så lidt Songkran til mig.
Jeg regner med at smutte lidt hurtigt igennem Cambodia, så jeg har nok tid til Vietnam. Jeg fandt ud af at Svend fra højskolen er i Hoi An, som jeg er blevet anbefalet at tage til, og han vil derfor vise mig rundt når jeg kommer :)
Om et par timer går mit tog til Bangkok, jeg har netop spist endnu en "pad thai" og drukket endnu en ice tea. I Cambodia bliver jeg nok lidt mindre kontaktbar, da jeg her skal bruge mit danske simkort.
Knus til jer alle hjemme!
- comments
Finn Thrane Kæreste Nanna, Jamen så lykkedes det at finde frem til din blog igen - det gav pote! Godt du var omkring den svækkede Anni og kunne hjælpe hende... Fy for nogle ture for at komme ud af turist-labyrinten... Glæder mig over du skal se Angor Vat og derefter til Vietnam til dansk selskab med en højskole-ven. Jeppe (Sixten) kommer her i morgen og bliver et par dage - måske skriver vi til dig sammen. Kærligst, Far
nannathrane Godt du fandt ud af bloggen, far :) Nu sidder jeg i Bangkok lufthavn og prøver at slå ventetiden ihjel inden mit fly går mod Cambodia. Hyggeligt i skal være sammen på Fyn de kommende dage. Hav nogle dejlige dage sammen! Knus herfra