Profile
Blog
Photos
Videos
Hermed et kortfattet lille udpluk fra min dagbog fra min første uge i Thailand:
Ons. 26:
Første døgn:
- jetlag, hedeture (40•c), kvalme, bilos.
- ladyboy: bøvsende servering.
- --> ønske om køligere, friske egne
Tors. 27.3:
- metro til park i Bangkok. Telte overalt, og jeg overvejede om der var tale om at hjemløse havde slået sig ned her. Omkring metrostationen demonstration og gratis mad.
- tog til Chiang Mai kl 18 fra Bangkok. Mødte amerikaneren Mike, som kunne informere mig om demonstrationen. Valg i Thailand, hvoraf det vindende parti erklærede sejr allerede inden valget var afsluttet. Derfor demonstration fra det konkurrerende parti. Dette udviklede sig voldeligt for nogle uger siden. Han var blevet rådet til at forlade disse steder hurtigst muligt, naturligvis. I min søgen efter en fredfyldt plet i en park, kom jeg således uvidende til at spendere 4 timer i løvens hule. Uskadt.
- imponerende militant billetkontrollør i toget til Chiang Mai.
Fre. 28.3:
- ankom til Chiang Mai kl 9.00
- backpackerhostel. flere lonesome cowboys.
- vandring i byen. Tempel på hvert gadehjørne. Elefanter på alt. Religiøst.
- natbazar. Kareoke-dans med 6-årig forsanger.
- alt i spraglede farver og funklende!
- ønske om at finde en rejsepartner, for de første dage har været lidt ensomme
Lør. 29.3
- Afgang kl 10.30 i minibus til trekking tur.
- første stop var en orkidéfarm, og allerede her talte jeg med en tysk pige der var med, om at rejse videre sammen. Hun hedder Annie, og rejste med et europæisk par hun mødte i Australien hvor hun har rejst i 12 mdr. Hun følte sig som det tredje hjul og ønskede også at finde en ny rejsepartner, så det er ret perfekt!
Vi var 9 med på trekkingturen, men et engelsk par faldt hurtigt fra, da vi begyndte at vandre op ad bjergsiden i middagssolen.
- andet stop: Annie og jeg red på elefanten Manuan på 42 år :) vi sad på skift på dens nakke, og blev viftet på fødderne af de blafrende ører. Dens hud var helt hård og tør, og hårene stive som børster.
- dernæst vandrede vi helt op på en bjergtop for at overnatte der i en lille landsby. Hele vejen var luften tung af støv og røg, for skoven stod i brand mange steder, og vi passerede store nedbrændte områder, hvoraf nogle af dem lige netop var begyndt at spire bambus igen. Frisk grønt midt i det grå og sorte. Mærkeligt at gå i en pletvis brændende skov! I det hele taget kan man mærke hvordan landet i disse dage sukker efter den forestående monsun, regntiden.
- vores guide var en flippet ung thai. Han vandrede i noget der lignede udtrådte kawasaki-sko, og havde langt sort skiundertøj på under sine shorts og t-shirt! Jeg begriber ikke han kunne klare det i 38•c! Han var kreativ og fingernem, og snittede ud af bambus noget der lignede en kommende fløjte, med en fin runding i hver ende. Vi bifaldte alle hans fingersnilde, og var spændte på at se hvad i alverden håndværket ville ende ud med! Det skulle senere vise sig at være en enorm bong til marihuana, som han fandt en kæmpe bunke af i hele blade, da vi nåede frem til landsbyen vi skulle overnatte i. Nogle af mine følgesvende fyrede den, i bogstaveligste forstand, virkelig af. Jeg holdte mig til en chang-øl, som for øvrigt smager godt! Om aftenen lavede guiden trylletricks og gåder med små bambuspinde, og i flere timer spillede vi et kortspil svarende til det danske "fjols". Jeg vandt i starten hele tiden, og måtte derfor hver gang tegne taberne i hovedet med sod fra den store køkkengryde. Da der ikke var elektricitet, sparsomt med vand og ingen spejle, stod vi dagen efter op med underlige, markante, sorte skygger i hovedet.
Søn. 30.3
- haner i hobetal vækkede os allerede fra kl 4, hvor de med deres forskellige klange galede os op! Jeg talte min. 10 forskellige!
- denne dag vandrede vi til to vandfald hvor vi begge steder blev kølet af. Tiltrængt! Der var en mærkbar ændring i luftens friskhed når vi nærmede os noget vand. Undervejs snittede guiden bambus-spisepinde til os :)
- næste sted vi overnattede havde vi bål af bambus, som hundene lagde sig næsten helt ind i! Når bålet var slukket lå de helst i asken, og brugte det som hundekurv.
- overraskende nok var der ikke så mange myg, måske pga. Det tørre klima.
Man. 31.3
- vi gik til en flod, hvor vi skulle riverrafte. Det var jeg lidt nervøs for, men det var super skægt!
- derefter drev vi det sidste stykke på en bambusflåde, fik frokost og blev kørt i en stuvet fuld ladvogn med overdækken 1,5 time tilbage til Chiang Mai.
- Annie og jeg checkede ind på det hostel jeg boede på tidligere, og tog på natbazaren om aftenen, hvor vi mødte nogle af trekkingfolkene.
Søn. 1.4
- Annie og jeg flød på vores hostel indtil vi kl 18 skulle med bus til Bangkok. Vi har nemlig aftalt at tage til Ko Thao, for at komme ned til strandene i sydthailand.
- pga. det thailandske nytår var alt fuldstændigt booket i toget, og vi måtte tage med en skramlet bus 12 timer til Bangkok i nat. Det var som at spurte med en indkøbsvogn over en grussti, bortset fra op af bjergsiderne, hvor bussen ikke kunne køre med end 30-40 km/t. Trafikken er som i nok kan regne ud temmelig crazy her, og jeg kigger helst ikke frem på vejen, når jeg er med som passager.
Tirs. 2/4
- Annie og jeg sidder nu i Bangkok i ulidelig fugtig varme, trukket ind på en beskidt cafe, hvor der dog er en vifte i loftet. Kl. er 10 her (så dk: 4.00). Vi skal fordrive tiden til kl 19.30 i aften, hvor vi skal med tog til Chumphon, bus kl 7.00 i morgen tidlig til færge, der vil bringe os frem til Koh Tao kl ca 10 i morgen formiddag. Vi er svedige og beskidte, men min rygsæk er heldigvis ikke så stor.
Håber alt er godt hjemme! Kærligst Nanna
- comments
Søren Flot på elefantryg! Dejligt FOTO ! Dejligt at følge med på din rejse. Kærligst
Jeppe Sixten Gode oplevelser, Nanna! Godt du fandt Annie at rejse med:) Er hun sød at være sammen med? Tak for gode billeder. Knus Jeppe