Profile
Blog
Photos
Videos
Imorgen flyver vi videre til "christchurch", men her kommer lidt om hvad vi har brugt de sidste par dage paa i "queenstown":
"Queenstown" er nok en af vores favorit-byer i forhold til alle dem vi hidtil har aflagt besoeg her paa vores rejse. Hovedgrunden hertil er, at byen er ubeskrivelig smuk og rigtig, rigtig hyggelig... Byen er omringet af bjerge og er placeret ud til en enorm soe, som har denne her helt specielle blaa farve. Selve byen er egentlig ikke saerlig stor, men bestaar af en masse cafeer, restauranter, barer og butikker - og der er altid masser af liv i gaderne. Derudover har byen en lille strand med udsigt til soeen og bjergene!
"Queenstown" er desuden hjem for bungy jumping, og her findes verdens foerste bungy jump og adskillige andre. Mandag skulle louise springe fra et af disse, og meningen var at nanna skulle vaere vidne til dette - men det var ikke nogen billig fornoejelse, saa hun blev tilbage sammen med en af pigerne fra bussen, hvis kaereste ogsaa skulle springe. De tilbragte timerne paa stranden i det dejlige vejr - snakkede og hyggede sig... Imens kastede louise sig saa ud i et bungy jump:
"Jeg havde allerede hjemmefra besluttet mig for at jeg gerne ville bungy jumpe, og at det skulle vaere det stoerste her i new zealand; 'nevis bungy jump' paa 134 meter i queenstown. Til forskel fra mit skydive var jeg denne gang meget nervoes. For det foerste fordi at man her er helt alene om at skulle tage springet og det er stik imod menneskets natur at kaste sig selv ud fra en afsats ned i dybet... - For det andet fordi afstanden fra dig og ned til jorden er 'bedoemmelig' i forhold til den urealistiske hoejde man befinder sig i fra jorden, nar man skydiver! Saa det var helt ekstremt graeseoverskridende...
Samme morgen jeg skulle springe, vaagnede jeg med ondt i maven meget tidligt - nu var det altsaa virkelighed! Heldigvis havde andre fra bussen besluttet at goere det samme som jeg, saa jeg var ikke alene om springet. Vi moedtes om morgenen, checkede in ved bungy-jump-kontoret i byen og skulle saa ud paa en 45 minutters lang koeretur for at faa adgang til springet... Det var en alt for lang og pinefuld koeretur, som ikke ligefrem gjorde mig mindre nervoes. Da vi naaede til stedet, hvor vi skulle springe, saa jeg et lille bitte "hus" haengende i to kabler langt over afgrunden - omringet af bjerge og med en flod langt nede under det lille "hus." Det var saa her det hele skulle foregaa. Vi blev transporteret ud til "huset" i en lille lift via de to kabler, blev saa udstyret med det sidste gear (det meste blev vi paafoert inden afgangen med liften) og saa var det tid til: BUNGY JUMP!
Jeg ville ikke vaere den foerste til at springe. Man skulle jo lige vaere sikker paa at elastikken holdte - og det gjorde den! Saa jeg taenkte; lad mig faa det overstaaet... Jeg var vidst nummer tre eller fire til at springe ud af omkring femten mennesker. Jeg fik elastikken fastspaendt til min krop og mine foedder og blev saa bedt om at gaa planken ud. Jeg skulle bogstavlig talt staa paa et lille braet ud fra det lille "hus" haengende i luften og saa springe derfra. Adrenalinen pumpede og mit hjerte hamrede.... Han talte ned fra 3, men jeg sprang vidst allerede paa 2 - skrigende som en lille pige hele vejen ned. Det var den vildeste foelelse! - svaert at beskrive, men fantastisk! Det hele gik saa staerkt, selvom det 134 meter hoeje spring gav et frit fald paa hele 8.5 sekunder.... Men ja, det gav et kaempe kick - det var saa graenseoverskridende!!! SAA FEEEEEDT!!! :-)
Efter springet skile man hive i en snor ved benene, meget haardt, for paa denne maade at komme til at sidde oprejst, mens de hejste en op til "huset" igen. Men det var aabenbart for svaert for mig, saa jeg hang som en doed fisk med hovedet nedad hele vejen op til "huset" igen, hehe. Det maa have vaeret et koent syn!
Den naeste dag var jeg oem i alle muskler efter at have spaendt saadan i kroppen. Av, av. Men det var absolut det hele vaerd..." :-)
Efter en glaedelig genforenig mellem os var det blevet eftermiddag. Vi begyndte saa smaat at goere os klar til vores aftale med "rob," vores udvekslingsstudent fra gymnasietiden. Vi var inveteret til middag hos ham med hans familie, hvilket vi glaedede os til. Vi blev hentet af ham, da han fik fri fra arbejde. Vi koerte igennem det flotte landskab til hans hjem, som ligger lidt udenfor "queenstown." Her moedte vi hans foraeldre og saa deres store, laekre hus beliggende lige ud til den omtalte soe og bjergene. Vi noed en god middag sammen, fik snakket med hans soede foraeldre, hvorefter "rob" tog os ud paa en koeretur i omraadet. Vi koerte endnu engang igennem den smukke natur - denne gang med endnu bedre udsigt - videre til en lille nabo-by kaldet "arrytown," som er en gammel og rigtig hyggelig by. Her gik vi en tur gennem omraadet og byen. Inden "rob" satte os af ved vores hostel aftalte vi at moedes igen den naeste dag til frokost.
Frokosten den naeste dag blev nydt i et hyggeligt, groent omraade i midtbyen. Herefter maatte "rob" tilbage paa arbejde, hvor vi tog en gondol-lift opover bjergene, for her at se udsigten udover byen - heriblandt den smukke soe og alle bjergene... Vejret var skyfrit og solen skinnede, saa vi kunne ikke have valgt en bedre dag for denne aktivitet! Paa toppen fandtes ogsaa en almindelig stolelift, som man kunne tage yderligere op af bjergsiden. Denne gav adgang til to racerbaner, hvor man i smaa, hurtige gokart-lignende koeretoejer (dog uden motor) susede ned af bjergsiden - ned til stoleliften igen... Dette var vildt sjovt, saa vi tog stoleliften i alt fem gange, for at koere om kamp ned af de 800 meter lange baner... Der var en scenisk og en advanceret bane, hvoraf den sidstnaevnte klart var den sjoveste! Efter dette tog vi gondol-liften ned, og tilbragte resten af eftermiddagen i det skoenne vejr paa stranden...
I dag er vores sidste dag i "queenstown." Vi har brugt det meste af dagen paa afslapning, men skal muligvis moedes en sidste gang med "rob" senere over en drink - og ja, ellers glaeder vi os nu til "christchurch" og isaer "hong kong" og en anden kultur om kun faa dage....
- comments
mormor og morfar Louise "modige kvinde", du sætter dig noget for, og gennemfører det, rigtig flot, men det er godt vi først får det at vide, når det er overstået. Vi tæller dagene til i begge kommer godt hjem. Kærlige tanker fra mormor og morfar
farmor og farfar hej frygtloese louise, vi er glade for din lange tur "down under" har vaeret saa problemfrit men fylt med spaenende oplevelser. sejt gaaet. fortsat godt tur.knus Bornholmerne
Pia / Mor Hej piger. Super at i nåede at hygge med Rob.Smiler.. Og Lulu pigen, du er godt nok modig......er du sindsyg 134 meter er højt. Jeg synes 5 meter vippen i svømmehallen er høj! Griner. Men du gjorde det sgu, som du havde sagt. Godt du lige tjekkede om elastikken holdt, og lod et par andre lige prøve den før dig. God plan synes din mor. Vi ses snart! Glæder mig rigtig rigtig meget. Kyss til jer begge fra Mutti