Profile
Blog
Photos
Videos
Nye eventyr venter os nu i New Zealand, og vi har allerede taget hul paa en masse :-)
Vi ankom til Auckland, den stoerste by i landet, efter en behagelig flyvetur paa cirka fem timer med gode flysaeder og god underholdning i form af de nyeste film. Efter en masse sikkerhedscheck og udfyldelse af diverse formulaer blev vi lukket ind i landet, hurra! Vi tog saa en shuttlebus fra lufthavnen til vores hostel, der var perfekt placeret - midt i centrum, paa hovedgaden. Efter noget aftensmad skyndte vi os i seng, da vi nu skulle stille uret yderligere frem. Men vi kunne paa ingen maade sove, da det endnu ikke var sengetid ifoelge australsk tid. Det lykkedes dog til sidst...
Naeste morgen tog vi ud for at se byen. Vi kiggede selvfoelgelig paa en masse butikker, men tog ogsaa en tur ned ved havneomraadet/marinaen, som er et meget populaert sted i byen. Efter at have set paa byen, tog vi til en stor vulkan kaldet "mt. eden." Byen er bygget paa vulkaner, cirka 50 stk, og dette er alstaa den stoerste af dem paa 196 meter. Efter at have "besteget" denne vulkan og vi naaede toppen, blev vi moedt af en helt fantastisk 360 graders udsigt udover hele byen - udover alle bygningerne og skytower (en af verdens hoejeste bygninger), udover vandet og marinaen - for ikke at glemme de mange vulkaner, som man kunne se rage op over landskabet. Paa toppen stoedte vi ogsaa paa krateret af vulkanen - et dybt hul daekket af graes, som tydeligvis indikerede, at dette var en vulkan! Det var forbudt at gaa nede i selve krateret, men til gengaeld var der en sti hele vejen rundt om, saa man gik egentlig paa kanten af vulkanen - og vi noed derfra den smukke, smukke udsigt.
Dagen efter var vores foerste dag med "stray" (vores foerste dag, hvor vi skulle rejse med vores bus-pas), hvor turen gik nordpaa til "bay of islands" - et smukt omraade med 144 oeer. Men turen derop indebar ogsaa andre flotte stop. Foerste stop var ved nogle gigantiske traer, hvor vores chauffoer/guide spurgte os "om vi nogensinde havde krammet et trae foer?" Det giver held her i New Zealand, saa vi stoppede og begav os alle til at kramme de store traer. Andet stop var ved en lille, smuk strand med udsigt til oeer og mindre bjerge. Her skulle vi alle med en glas-bottom-boat, som var inkluderet i bus-passet. I cirka 40 minutter sejlede vi rundt, alt imens vi kunne se alle fiskene og havbunden igennem bunden af baaden, som altsaa bestod af glas. Udover fiskene saa vi ogsaa en masse stingrays/rokker, og endda ogsaa en lille blaa pingvin i vandoverfladen.
Herefter gik turen videre til en anden smuk strand med smaa oeer i havet, hvor vi noed vores frokost. Sidste stop inden "bay of islands" - og ogsaa det mest underlige stop - var ved et toilet. Vi stoppede ved landets mest fotograferede toiletter, hvor vaegge og gulve var af mosaik. Efter vores toilet-stop naaede vi til byen "paihia," som er udgnagspunktet for de 144 oeer. Vi checkede ind paa vores hostel, og gik derefter en lang tur i omraadet. Vi brugte saa aftenen paa at slappe af foran TV'et paa vores hostel.
Naeste dag brugte vi paa at se lidt mere af omraadet, indtil vi skulle med bussen tilbage til "auckland" klokken 16 ....
I dag har vi endnu en dag i "auckland," inden turen gaar videre rundt paa nordoeen i morgen :-)
- comments
Pia/mor Hej piger. Det var dejligt at komme til New Zealand, og få nogle nye og spændende oplevelser. jeg kan forestille mig, at der er fantastisk smukt. nyd turen øen rundt . Stort knuzz fra mutti
mormor og morfar Kære piger, da i nu har krammet et træ i New Zeeland, håber vi lykken må være med jer, måske møder i prinsen på den hvide hest, men vent lige til i kommer til Danmark igen. Ønsker for jer en masse spændende oplevelser. Kærlige tanker fra mormor og morfar
jesper og bodil Det lyder som om i har fået en rigtig god start på NZ,bare slappe af og nyde i har guide på knus til jer begge
Jesper VVS :-) Hej i to, dejligt i er godt igang med en masse nye og spændende oplevelser, det lyder som om New Zealand er lige så flot og storslået som på film og billeder. ha en fortsat super tur. mange hilsner fra Jesper.