Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, saa er det vidst ved at vaere paa tide med et blogindlaeg! Vi har ikke saa meget tid til at vaere paa internettet, saa her kommer lidt om hvad der er sket den sidste halvanden uges tid...
Videre med stray-bussen. Nu sydpaa paa den nordlige oe.
Foerste dag koerte vi mod byen "hahei", dog med et enkelt stop paa vejen; "hot water beach". Nogle steder paa denne strand er skorpen under jorden saa tynd, at hvis man graver et hul, vil der opstaa en 'hot pool' (meget varmt vand), da den kogende magma har opvarmet vandet. Nogle steder var vandet saa varmt, at man naesten ikke kunne holde ud at vaere i det. Vi skulle tilbringe natten i "hahei" og satte efter dette stop kursen imod byen. Her havde vi eftermiddagen til at udforske omraadet, hvor man kunne tage paa en lang vandretur til det kendte "cathedral cove." Turen dertil var haard, men med mange flotte udsigtssteder. "Cathedral Cove" er en lille smuk strand, der er omgivet af klipper og grotter, hvortil man kun kan komme via den haarde vandretur eller via kajak. Saerligt den ene grotte er kendt, hvor man igennem denne har udsigt til en anden lille strand med en stor klippeformation ude i havet. Om aftenen hyggede vi os med alle dem fra bussen, som vi efterhaanden kender ret godt, eftersom chauffoeren arrangerede speed-dating under koerslen til "hahei." Vi spiste, drak og legede en masse lege sammen!
Naeste morgen gik turen videre til den verdensberoemte surfer-strand "raglan." Paa vej dertil holdte vi et foto-stop, hvor vi havde den mest fantastiske udsigt udover stranden. Efter at checket ind paa et hostel beliggende i bushen, gik vi en tur ned paa stranden. Vi fravalgte at surfe, da vi allerede havde faaet den oplevelse i australien! - Saa vi noed bare de smukke omgivelser...
Mandag gik turen til "maketu," hvor vi om aftenen skulle opleve maori-kulturen - maorierne er de indfoedte / det originale folkefaerd. Vi blev indlogerede hos rigtige maorier, for at blive indviet i deres kultur. Da vi ankom, blev vi moedt af hoevdingen, som foerst og fremmest gav os en stor velkomst og fortalte os hvad der skulle ske. Da vi havde vaeret forsinkede, startede vi derfor med at spise; maori-mad vel at maerke - dertil en kendt new zealandsk dessert; pavlo (en marengs-lignende-lagkage). Hold op hvor var det laekkert med et ordentligt maaltid mad igen.... Efter maden gik "showet" igang! Vi gruppen/bussen skulle forestille at vaere een stamme, mens maori-familien var den anden stamme. Ligeledes skulle vi forestille os at vaere fjender. De ville nu vise os hvordan de tilbage i tiden udkaempede deres fjender. Foerst skulle de proeve at skraemme os ved at lave voldsomme bevaelgelser, dans og strammende ansigtsudtryk. - Og hvis hoevdingen (den aeldste i vores gruppe) ikke blev skraemt vaek og i stedet holdte oejenkontakten, blev vi accepteret af stammen og blev dermed en del af deres maori-oplevelse. Efter accepten blev det tid til at alle skulle hilse paa hinanden. Dette foregaar ved at man stikker naese og pande sammen. Foerst var det maendene og saa kvinderne. De tog hele dette show meget serioest, og vi blev bedt om paa ingen maade at smile eller grine under denne del. Efter showet viste de os sange og danse fra deres kultur, som vi efterfoelgende skulle laere. Drenge og piger blev delt op, og sidst skulle vi saa optraede for hinanden med det vi havde laert. Det var en skoen aften med masser af sjov, og vi fik virkelig laer hinanden at kende i gruppen!!! Vi skulle endda alle 45 mennesker sove i samme sovesal med madresser linet op i lange baner.
Dagen efter gik turen til "taupo" - dog foerst med et stop i byen "rototua." Her fik vi muligheden for at proeve white water rafting, hvilket louise gerne ville - mens blev nanna i "rotorua" sammen med nogle af de andre fra bussen.
Louise: "Ja, flere gange havde jeg overvejet rafting i australien, men det var en rigtig dyr fornoejelse - noget mere betageligt her i new zealand, saa jeg greb chancen og kastede mig ud i det. Vi blev udstyret med vaaddraget, redningsveste og hjelme - og koerte saa afsted. I bilen, paa vej til floden, fik vi en briefing omkring sikkerhed - hvad man skulle goere hvis man faldt i vandet under raftningen osv. Herefter blev vi inddelt i grupper med hver vores instruktoer i baadene, og saa var det ellers afsted... Foerste fald var et 1 meters vandfald, og saa blev det ellers vildere og vildere derfra, for sidst at slutte af med et af verdens mest kendte rafting-vandfald paa hele syv meter. Skraemmende, men super fedt og med adrenalin pumpende rundt i hele kroppen. Det var en virkelig fed oplevelse!"
Efter rafting koerte vi mod "taupo", men ogsaa paa denne straekning gjorde vi flere stop med bussen. Foerst ved nogle 'mud pools'/gejsere - boblende mudder, som ioevrigt stank helt forfaerdeligt. Naest var 'hot pools,' som altsaa var et lille spot med underjordisk opvarmet vand og et lille vandfald. Her brugte vi en halv times tid paa afslapning og selv-forkaelelse i poolen, hvor der akkurat var plads til de fleste af os. Sidst stop var ved det mest kendte vandfald i new zealand paa 11 meter. Der stroemmede saa meget vand, at paa eet minut ville der vaere nok vand til at fylde seks olympiske swimmingpools. Efter vandfaldet ramte vi "taupo," hvor folk tog ud for at skydive - men da vi allerede havde gjort det i australien, tog vi en afslappende eftermiddag/aften.
Naeste morgen var vi paa farten igen, og vi skulle nu til de aktive vulkaner i nationalparken "tongariro national park." Her havde vi af en eller anden maerkelig grund gaaet med til at bestige en vulkan. 19,4 km - hvoraf over halvdelen af disse kilometer var stejlt opad vulkanen. Hoejeste punkt: 1886 meter. Ja, det var bestemt ikke nogen let opgave og vi overdriver ikke, naar vi siger, at vi var ved at give op omkring tusinde gange paa vejen. Det var ikke nogle opgave ecco-sandaler kunne klare, saa vi blev udstyret med rigtige vandresko og regnjakke/vindjakke. Vi gik og gik, og foelte ikke at vi kom nogle vegne. Vi var hele tiden sikre paa, at nu maatte vi da snart vaere der - men folk vi moedte paa vejen blev ved at fortaelle os, at der var to timer endnu. Vi var nu saa hoejt oppe at temperaturen var faldet drastisk og at der laa sne omkring os - endda selvom det er sent foraar her.
Selvom det var det rene tortur for kroppen, maa vi indroemme, at udsigten og omgivelserne var fantastisk smukke! .... Efter 4,5 time opad naaede vi til det vi troede var toppen - men nej! Der var lige et bjerg paa toppen af bjerget (det var en raekke vulkaner/bjergkaeder, vi vandrede paa) - dette var den absolut stejleste straekning paa turen, og det gik stort set lodret opad. Det var ihvertfald saadan det foeltes. Men det var den mest fantastiske foelelse, da vi naaede toppen. Vi gjorde det sgu!
Herfra kunne man se krateret, flere smukke soer, den sne beklaedte top - og ogsaa bjerget fra ringenes herre fra den sidste film (det bjerg, som frodo skal kravle op af, for at tilintegoere ringen / "mordor")....
Det var en skoen foelelse at vide, at nu gik det kun nedad. Men det betoed ikke at det ikke var haardt. Det gik stejlt nedad og underlaget bestod af grus og loese sten, og desuden var ens ben efterhaanden ret oedelagte. Puuuuhaaa! Av, av!
Paa skiltet stod der at det ville tage 8,5 time at gennemfoere denne tur, men vi fik kun syv timer til det, saa det var ingen tid til egentlige pauser og vi var derfor i konstant bevaegelse.
Det var en haard oplevelse, hvor vi overskred fysiske og psykiske graenser - men vi er rigtig glade for vi gjorde det! :-)
Heldigvis var der udendoers spa-pool paa vores hostel, saa vi brugte aftenen der paa afslapning!
Dagen efter gik turen til "wellington" - new zealands hovedstad. Ogsaa denne dag var der et stop paa turen dertil. Vi stoppede i en by, som er kendt for en helt speciel sport: gummi-stoevle-kastning! Og dette synes vores chauffoer/guide ikke vi maatte gaa glip af. - Saa vi var altsaa ude at kaste gummi-stoevler paa en gummi-stoevle-kastning-bane!
Om eftermiddagen naaede vi til "wellington," hvor vi tog paa en ringenes herre-tur. Her blev vi vist forskellige scener fra filmene. Vores guide havde en baerbar computer med, saa vi kunne se at vi stod praecis samme sted som skuespillerne i filmene. Og vi fik lov at posere som de forskellige skuespillerne i de forskellige scener!
Da vi paa grund af fyldte busser ikke kunne fortsaette med gruppen videre til sydoeen og skulle blive et par ekstra naetter i "wellington," holdte vi en afskedsfest om aftenen i baren paa vores hostel. Det var en vildt sjov aften med drinks i lange baner, dans og konkurrencer. Det var en perfekt afslutning paa fjorten dage rundt paa nordoeen med en masse rigtig soede, unge mennesker og en rigtig god guide!
Vi skal nu tilbringe de naeste par dage her i "wellington," inden turen gaar videre paa sydoeen med en ny gruppe :-)
- comments
Mor/Pia Hej piger. I er godt nok heldige med alle de spændende ting i oplever. Tror i må være i god kondi , når i sådan kan bestige en vulkan. Nu kan i også noterer bjergbestiger på jeres visitkort. Griner. Dejligt at høre nyt fra Jer. Stort knuzz til jer begge fra Mutti
Nib Noi Det lyder fedt alt det i oplever! Meeen... nu savner vi jer altså også snart herhjemme - temmelig meget... :o)
jesper og bodil Der er snart intet der kan ståi vejen for jer,både vulkaner og floder forcerer i,i får da prøvet jeres grænser af knus til jer begge
Jesper VVS Hej piger ! i får da alle mulige dejlige oplevelser, super i hygger jer. :-) . Her hjemme er det øv snevejr. hilsen Far Cantor