Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen :D
Okay, mit første indlæg blev meget langt! Men jeg regner med at det efterhånden begynder at tynde lidt ud i den mængde af informationer jeg har behov for at dele med folk, efterhånden som jeg får noget at lave..
I dag hedder missionen North Vancouver! Det er der bjergene er!
Der er også en suspension bridge, i 70 meters højde, ifølge min guidebog, så det er planen for i dag. Så håber jeg bare det bliver godt vejr igen, for lige nu ser det noget gråt ud udenfor, men ejg har jo min dejlige lilla regnjakke, så jeg overlever nok :D
I går klarede jeg at finde Chinatown, i et håb om dejlig billig kinesisk frokost, men måtte hurtigt opgive, til dels fordi alle skiltene var på kinesisk, og til dels fordi det ligger i den mere skumle del af vancouver, så der var ikke videre behageligt! (Det er i virkeligheden heller ikke det sted i Vancouver hvor asiaterne bor længere, de er allesammen flyttet til Richmond, som er en forstad, har jeg fået afvide) Men jeg klarede i stedet at få mig et simkort og en ny telefon (det var den billigste løsning overbevist damen mig om) Desværre virker min egen telefon ikke med de canadiske simkort, så jeg kan ikke rigtig bruge den til andet end at gå på nettet. Så nu har jeg en ret klodset telefon (uden touchscreen!) til at ringe og sende sms'er fra. Men så kan folk da få fat i mig.
Jeg fandt også en bubbletea butik og fik noget mangonoget, som smagte ufatteligt kunstigt og klamt! Og jeg var bare gået rigtig rigtig langt for at få fat i det, for at det på hjemvejen skulle vise sig at der faktisk er en cafe som sælger bubbletea lige bagved mit hostel! Nå ja, så blev jeg det klogere.
Nå, men jeg vil spise min daglige morgenmadsmuffin og så smutte ud og se på flotte bjerge :D
Knus Nanna
- comments