Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Allesammen :D
Så kommer mit første blogindlæg, for anden gang (Jeg havde skrevet en hel masse i går aftes, men det hele forsvandt da jeg bad den om at uploade det, nederen!) Men nu er det tirsdag morgen, jeg sidder i opholdsstuen på mit hostel og ser ud på den dejlige solskinsdag, men jeg skriver og prøver på at tage mig sammen til at lave mit cv og andet jobsøgningsnoget.
Men jeg kom godt herover, turen startede kl 6 søndag morgen, da mit vækkeur ringede. Det blev dog hurtigt slukket for ikke at vække stakkels GV, som sov i den anden ende af stuen (det var morgenen efter Dorte og Sørens bryllup, så vi var kommet meget sent i seng!) Hurtigt efter ankom mor, Dorte og Søren stod op (Søren for at knuse farvel og begynde oprydningen, Dorte for at køre emd til Billund) Mine ting blev proppet i bilen og efter 1½ times kørsel var det tid til at tjekke min rygsæk ind og lige spise en familiemorgenmad i lufthavnen og derefter det underlige farvel (Hvordan siger man farvel for et helt år?), gennem sikkerhedskontrol og op i flyet mod Frankfurt. Jeg sov stort set hele vejen i flyet og nåede frem til min næste gate inden flyet til Vancouver begundte at boarde (jeg havde kun en time, så det var en smule stressende!) Men nåede det i fin stil og kom ombord på det kæmpe airbusfly, hvor jeg fik lov til at gå gennem businessclass (hvor de havde masser af plads!) og ned på min egen klasse, hvor folk sad noget tættere. Derefter begyndte den 10½ times lange flyvetur, som jeg skulle tilbringe ved siden af en sær tysk mand iført militærtøj (og ikke den slags som rigtige militærfolk får udleveret, den slags som man køber fordi man er underlig og vil ligne en soldat. Hans jakke og bukser var ikke engang i samme camuflagemønster! Han så underlig ud!)
Heldigvis havde Lufthansa installeret skærme foran hver enkelt person, så man kunne se eller høre lige det man selv ville. jeg nåede at sove adskillige gange med klassisk musik i ørene, men også at se to film. 10½ time i en flyver er underligt lang tid! Jeg sad desværre inde midt i flyet, så kunne stort set ikke se ud af vinduerne, men kunne på min skærm følge med i at flyet fløj over Island og Grønland og hele Canada, før vi endelig landede. Forbløffende hurtigt kopm jeg gennem lufthavnen og den første paskontrol, hvor jeg skulle vise det kort som jeg meget møjsommeligt havde udfyldt i flyet, bare for at pasdamen kunne skrive på det med en stor rød tuche og sende mig over til bagagebåndet og derefter til en anden dame, hvor jeg stillede min bagage og derefter stillede mig ca.45 min i kø for at snakke med en rigtig flink immigrationsdame, som gav mig min work permit. Hun vidste ligesom alle andre canadiere gør, at Danmark var et land! Hun ville også gerne lige have forklaret hvordan man sagde æ og Nyhavn - sød dame :)
Da jeg havde fået visum og min bagage tilbage gik jeg ud til ankomsthallen, hvor en flink mand tog imod mig og kørte mig, sammen emd tre andre piger, ind til Vancouver by, hvor jeg som den første blev sat af foran mit hostel. Der fik jeg udleveret alt muligt, nøgle, hængelås og medlemskort osv. og blev sendt op på øverste etage (4.) og fik seng 2 i værelse 400. Jeg vil lige sige, Nanne, at det var rigtig godt at vi valgte privat værelse i Berlin! For det er lidt underligt at dele med en anden pige jeg ikke kender! Jeg har nu faktisk set hende og sagt hej til hende, men hun kommer først tilbage til værelset når jeg sover, og jeg står op og går før hun vågner. Meget underligt!
Resten af eftermiddagen brugte jeg på at udforske byen, jeg fandt Stanley Park, som er en gigantisk park i den ene ende af downtown, hvor der er rigtig rigtig flot! Derefter ville jeg lige finde det sted jeg skulle til møde mandag formiddag, men klarede på en eller anden måde at fare vild. Det er på trods af at gaderne egenlig kun går nord-syd og øst-vest og jeg havde et kort! Men min ufejlbarlige stedsans slog til igen og gjorde mig helt forvirret! Så jeg så den mindre behagelige side af Vancouver. Her er forbløffende mange tiggere og narkomaner og generelt underlige mennesker! Men jeg kom da tilbage til mit hostel og faldt hurtigt i søvn. Det at være vågen i 24 timer bruger virkelig energi! Også selvom de 22 af timerne var med dagslys.
Mandag morgen skulle jeg til møde på INTERNeX, som er det selskab som er min hjælp herovre, der mødte jeg en sæd belgisk pige, Emmily, som holdt et kort ooplæg for mig og en anden pige, om Vancouver og Canada generelt. Derefter snakkede Emmily og jeg om hvad jeg skulle og hvordan hun kan hjælpe mig, så jeg fik en masse papirer og et par opgaver (skaf et simkort og mobilnummer, skriv cv osv. og få et SIN nummer) Men egentlig besluttede vi at jeg ihvertfald ikke har lyst til at blive i Vancouver, det vil være federe for mig at tage til Banff, som planlagt og prøve at finde et job der.
Efter mødet var jeg på Canadas svar på borgerservice, hvor jeg fik mit SIN nummer (noget forsikringsnoget, som man skal have for at kunne få et job) Den flinke mand som hjalp mig, vidste ikke alene at Danmark var et lad, han vidste også at vi lige har fået vores første kvindelige statsminister! Han mente vist at ejg skulle blive den næste, men skiftede dog mening til at jeg istedet burde søge om permanent opholdstilladelse i Canada.
Herefter Gik jeg ned til havnen og købte noget sushi, som jeg spiste siddende på en bænk med udsigt til bjergene :D Bagefter lejede jeg en cykel og kørte hele vejen rundt langs Stanley Park og et stykke ned langs vandet på den anden side af den halvø, som downtown er. Jeg mødte både vaskebjørne og canadagæs på turen, så det var dejligt med så meget natur!
Okay, det var vist de første få dage, nu må jeg hellere stoppe, så du kan komme videre med dit liv :D
Men vil bare lige skynde mig at sige, at jeg har det rigtig dejligt her og nyder at være her!
Knus Nanna
- comments