Profile
Blog
Photos
Videos
Okay, Så kommer der lige et noget forsinket oplæg om min tur til Whistler :D
Jeg tog med Greyhound bussen fra Vancouver Torsdag formiddag og ankom i regnvejr efter ca 2 timer på en af verdens smukkeste veje (siger de) Den bliver kaldt "Sea to Sky" fordi den halvdelen af vejen går langs vandet, men fantastisk smuk udsigt til små øer og efterhånden kører man op i bjergene og ankommer til sidst til Whistler. Jeg hoppede af bussen uden at have den fjerneste ide om hvordan jeg kom til mit hostel, bare at der vist var omkring 3 km. Heldigvis var der en pige som stod af samme sted, som forklarede mig hvilken bus jeg skulle tage og hvor langt. Så det var heldigvis rigtig let at finde ud af. Jeg tjekkede ind på hostellet, som blev bygget til Vinter OL i Whistler i 2010, så det var meget nyt og moderne og flot! Jeg havde ikke været på værelset ret længe, var først lige kommet på plads, (jeg havde fået den øverste seng, fordi en anden havde taget den seng som jeg skulle have haft, som var dejligt tæt på jorden, men det viste sig at hun havde dårlig ryg og jeg blev derfor nødt tila t sove ca 1½ meter over gulvhøjde!) da to af mine nye værelseskammerater ankom, rigtig søde Maria og Tanya, fra Sverige og UK og den sidste pige på værelset var Guro, fra Norge (Vi kunne ikke udtale hendes navn rigtigt, så vi kaldte hende bare for Cookie) Vi brugte hele aftenen på at snakke og spise aftensmad sammen (man skulle selv have med og lave, heldig vis delte Tanya sin mad med mig, for alt var lukket da jeg skulle ud og finde noget) Det viste sig at Maria skulle Bungee jumpe næste dag, fredag, og hun spurgte om ikke jeg ville være med, hvilket jeg straks sagde ja til :D Så næste morgen tog vi ind til Whistler (Hostellet lå ca ½ times kørsel udenfor centrum/Village) Her købte vi vores hop og skrev under på at frasige os ansvar osv. derefter gik vi lidt rundt og så på byen og tog turistbilleder foran OL ringene og endelig kom øjeblikket hvor vi skulle køre med ud til broen vi skulle hoppe fra.
Det foregik højt oppe over en kløft med en flod i bunden. Selv broen var lavet af noget metal med en masse huller i, for at man kunne nyde udsigten endnu bedre, men det gjorde det meget svært for Tanya, som var ekstremt højdeskræk, så hun klamrede sig til min arm hele vejen ud til midten, hvor Maria og jeg fik sele på og Maria gjorde sig klar til at hoppe (Hun havde tabt, da vi slog plat og krone om det samme morgen) Hun var meget nervøs/bange og første gang manden talte ned fra tre blev hun stående og klamrede sig til gelænderet. Hun fik et øjeblik til at samle sig og manden talte derefter ned fra 5 og der hoppede hun. Vi havde aftalt at vi helst ville have ellastikken sat om vores ankler, i stedet for om maven, fordi det så sejere ud og man fik mere følelse af at falde/flyve, så hun kunne lave et rigtig smukt "Pucohontas" hop. Hun forsvandt ind under broen og var væk så længe at vi begyndte at blive nervøse for at hun var faldet ned, men hun dukkede op igen og havde i det hele taget en super dejlig tur :D Hun så ihvertfald rigtig glad ud da hun kom op igen, men det var vist til dels også glæde over at have overlevet :P Derefter var det min tur, jeg valgte så slet ikke at tænke, Manden blev ved med at ville have mig til at gå tættere på kanten, så til sidst stod jeg med fødderne halvvejs ude i fri luft, så da manden talte ned fra tre hoppede jeg idet han sagde en! Det var en super fed og mega skræmmende oplevelse! Maria havde slet ikke skreget hele vejen, selvom hun avr sikker på det ville ske. Jeg gjorde det så op for hendes manglende skrig, ved at skrige fra det sekundt mine fødder forlod fast grund og til jeg hang med hovedet nedaf og svingede frem og tilbage. Men det var rigtig rigtig sjovt! Og som vi blev enige om, nu har vi gjort det!
Bagefter gik vi en tur til et springvand, som vi fik afvide var 20 min hver vej, det viste sig at der var 2.6 km hver vej, så vi kom ret meget for sent tilbage til bussen, men de søde mennesker sad bare og slappede af og ventede på os. resten af dagen blev Maria og jeg ved med at smile og give hinanden high five :P Samme eftermiddag sendte vi Tanya afsted til Vancouver, hvor hun skulle mødes med en veninde. Maria og jeg så lidt på de mountainbikere der om sommeren (og efteråret) kører på de pister som om vinteren er forbeholdt skiløbere og snowboardere. De har åbentbart en af de bedste mountainbike baner i verden? Det så ihvertfald rigtig rigtig fedt ud! Og meget meget farligt!
Næste morgen stod vi tidligt op og spiste morgenmad sammen, Maria, Cookie og jeg og tog derefter en bus ind til byen, så Maria kunne køre på mountainbike, Cookie kunne hygge sig med at kigge på vinduer og drikke varm kakao, og jeg kunne opleve "Peak to Peak" hvilket er en gondol tur, hvor man først tager en 20 min. tur op ad Whistler mountain og derefter en tur mellem Whistler og Blackcomb mouintain. Den er vist noget med vedrens højeste frithængende gondol? (Ja, de har rigtig meget 'verdens et eller andet' i Canada) Der var ihvertfald en fantastisk udsigt! På Blackcomb gik jeg en dejlig tur melle klipperne og så på sne på de andre bjerge og derefter tog jeg med gondolen tilbage til Whistler mountain og gik en endnu længere tur der! Der kunne jeg også lege med sne! (Det var fra sidste år, men det var der!) Efter flere timer fyldt med smukke bjerge og sne og søde mennesker tog jeg gondolen ned igen og tog greyhound bussen tilbage til Vancouver hvor jeg tjekkede ind på HI central Hostel igen.
Alt i alt var det en fantastisk tur til Whistler, både fordi der var rigtig smukt (selvom man godt kunne fornemme at det var mellem sæsoner, så meget var lukket og der ikke var ret mange mennesker) Og fordi jeg mødte nogle rigtig søde piger og havde nogle fede oplevelse og så sne!
- comments