Profile
Blog
Photos
Videos
I mandags, d. 13. kørte vi mod LA sammen med Krissy for at hente vores bil. Vi blev sat af ved the Marriott Hotel, og skulle vente på en white van, hvor der stod Road Bear på, som ville tage os til bilen. Vi synes lidt det lød som opskriften på en kidnapning, men vi havde en god nok fornemmelse, og beslutte os for at stole på dem. Alt gik da også godt og vi blev kørt til Agoura Hills, hvor en sød lille Ford Focus 2006 ventede på os. Vi er rigtigt glade for bilen, der er et rigtigt stort bagagerum, der er stille i kabinen og det er en lille hidsigprop, når Rasmus trykker speederen i bund.
I går tog vi til San Diego, ca. en times kørsel fra Murietta, hvor vi gik en lang tur nede ved havnen, hvor vi fejrede Valentinsdag ved at spise aftensmad på en lækker lille seafood restaurant helt nede ved vandet. Vi tager helt sikkert tilbage til San Diego for bl.a. at tage på en tur rundt på det kæmpestore amerikanske militærskib, der ligger i havnen og se nærmere på den indre by.
- comments
Gerda Severinsen Hej Nadja og Rasmus. Rune var her i går og fortælle, hvordan vi kunne komme ind på jeres blog! Sikke en overfart I fik! Jeg har ikke overdrevet, når jeg fortalte, at Chicago lufthavn er stor, vel?? Alt vel her, vi har haft besøg af Marianne og børnene i dag, de er her til aften taget til Rømø i deres sommerhus, der er jo vinterferie her og Per har først kunnet få fri fra i dag onsdag. Vejret er så kedeligt - det regner og regner og blæser! Sidste weekend var vi i Sønderjylland til en bridge-weekend, hvor vi hele lørdagen indtil kl. 23 spillede bridge og om søndagen spillede indtil kl. 15 - det var dejligt, vi boede på en kro og fik dejlig mad og betjening. Vi ønsker jer fortsat god rejse og glæder os til næste brev. Kærligste hilsener Farfar og Farmor