Profile
Blog
Photos
Videos
Klokken var 05.00, da vækkeuret ringede morgenen, hvor vi skulle med flyet til USA. Det havde nok ikke været nødvendigt at stille uret, da ingen af os rigtig fik sovet den nat på grund af spænding. Vi blev kørt til lufthavnen i Aalborg af vores forældre og søskende, som tog afsked med os der. Vores første fly gik mod København kl. 07.05, hvorfra vi skulle videre mod München efter 5 timer. Pga. forsinkelser blev vi ombooket til i stedet at skulle flyve direkte til Chicago og derfra til Los Angeles. I Chicagos lufthavn havde der været brand, hvilket resulterede i, at den metro der skulle føre os til den rigtige terminal, var ude af drift! Da vi kun havde en time i lufthavnen, og terminalen lå langt væk, var vi lettere på røven. Vi teamede derfor op med en anden dansk familie, som var i nøjagtigt samme situation som os, og hijackede en Hertz-bus som kørte os til terminalen. Vi ankom til gaten 5 min. før flyet oprindeligt skulle lette, men dette var ikke et problem da, dette var forsinket ca. 1 time.
Vi ankom til Los Angeles klokken 23.50, 4,5 time senere end planlagt, hvor vi blev hentet af Joanne og Krissy. 30 timer efter vi stod op, lå vi i sengen i Murrietta, og var meget klar til at sove. Næste morgen fik vi den første amerikanske oplevelse, hvor vi var ude og få morgenmad på Denny's, en lille diner, hvorefter Joannes mand Louis, tog os med på lidt sight-seeing i Murriettas finere kvarter. Samme dag tog vi også ud og besøgte Joannes søn Kyle og hans kone Carlie og deres snart 3 mdr gamle datter Kinley. Her aftale vi med Kyle, at han næste dag ville tage os med på en gun-range sammen med Wade (Joannes gode ven).
Rasmus vågnede klokken 06.00 og kunne ikke sove mere af bare spænding. Klokken 09.45 blev vi hentet og kørt ud mod skydebanen. Efter at have læst og forstået nogle regulativer, kunne vi få vores guest passes. Da ejeren af skydebanen fandt ud at vi var udlændinge, fik vi at vide at det ikke var tilladt for os at håndtere våben. Men efter at have svaret rigtigt på spørgsmålet "You don't happen to be terrorists, do ya?", fik vi svaret "Ignorance is a bliss" og blev sendt ud på skydebanen med Kyle og Wade. Wuhuu! USA, USA! Efter grundig gennemgang af sikkerheden, fik Rasmus endelig stukket en 9 millimeter pistol i hånden. Hold kæft det føles godt at bryde lydmuren, og sende et projektil af sted mod en skydeskive 15 yards nede af skydebanen. Efter at have skudt et magasin af mod målet, mærker man tydeligt adrenalinen i kroppen, det giver helt sikkert et kick. Så blev det Nadjas tur, der tog det hele lidt mere forsigtigt, men efter et par skud blev hun grebet af skydegalskaben. Vi fik lov til at prøve flere forskellige pistoler med forskellig kaliber. Nadja endte med at være mest vild med en 22 mm, med knap så meget rekyl, hvor Rasmus forelskede sig i en 45 mm der rykker i én når man trykker på aftrækkeren. Efter at have affyret en større mængde ammunition, avancerede vi til et større våben. Vi bevægede os ned mod riffelbanen og skød med Kyles AR 15, en semiautomatisk assault rifle. Da vi endelig blev enige om at kalde det en dag, var næsten 4 timer fløjet af sted. Det er ikke sidste gang vi besøger dét sted, og aftalte hurtigt at vi skulle derhen igen når Kevin (Kyles bror) kommer i næste uge. Så skal der skydes med shotgun efter lerduer, og hvad ellers Kevin tager med.
- comments