Profile
Blog
Photos
Videos
En helt almindelig dag, hvor småting som vasketøj, postkort, togbilletter, ompakning, sende ting hjem osv skulle ordnes udvirklede sig pludselig til at blive en af de bedste på rejsen! Drengene tog i forlystelsespark, mens jeg tog hen på togstationen og købte vores togbilletter til Pingyao som vi skal til i morgen. Bagefter tog jeg i Lama Temple for at få essensen af Tibet som jeg desværre ikke kan komme til denne gang pga visarestriktioner.
Efter at have inhaleret ualminelig mange rørelsespinde, set munkene stå fredeligt, med deres bodyguards omkring dem og stødt ind i en gruppe bestående af 30 stk ældre danskere synes jeg, jeg havde gjort det godt og bevægede mig hjemad. På vej ud så jeg nogle franske teenagere stå og spille med en slags fjerbold så jeg måtte da også have en.
Kiggede på diverse butiksvunduer og stoppede tilfældigt foran en skobutik. Straks kom ejeren ud og jeg tænkte "oh no here we go again" men jeg tog helt fejl. Han storsmilede og kiggede mig direkte i mine forvirrede øjne og pegede ivrigt på min fjerbold. Jeg holdt den oppe og han tog den ud af mine hænder og begyndte at jonglere med den og jeg forstod nu at jeg skulle spille med ham! Jeg havde aldrig prøvet det før, men det generede mig ikke. Jeg var ganske klar over at det var noget nær en sensation at der stod en lyshåret pige og spillede "bold" med en kineser midt på gaden og ganske rigtigt. Der gik ikke lang tid før flere folk kom til og skulle være med og vi var helt oppe på 6 personer på et tidspunkt. Crowden blev langsomt større og større og det blev sjovere og sjovere. Jeg var centrum for kameralinser, grinende skolebørn og et godt gammeldags grin. Jeg blev bedre og bedre og til sidst var jeg faktisk ret god. En dame sagde på gebrokken engelsk at jeg ville være på toppen om 3 dage hvis jeg øvede mig mere, hvilket var ret fedt.
Da jeg efter 2,5 time gik på jagt efter noget aftensmad insisterede min nye butiksejerbody på at jeg skulle komme tilbage i morgen så vi kunne spille igen. Nu må vi se. Fik 3 boller med kinesisk kød i som smagte utrolig godt. jeg ved ikke hvilket kød der var indeni og jeg har heller ikke lyst til at vide det. Dertil fik jeg 3 chickenspyd hvoraf det ene var gratis fordi.. jeg er lyshåret?! :) hehe det er sgu Beijing når det er bedst!
- comments