Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have overbevist 36 ud af 40 brugte tourister til at betale 8Yen (ca. 6 kr) for at komme halvanden time tidligere hjem fra vores tur på den kinesiske mur, betalte vi for dem der nægtede at betale og var på vej hjem. Vi havde et tog vi skulle nå for at komme til en lille flække ved navn Pingyao. Vores tog kørte klokken 19.03 og klokken 17.20 var vi hjemme på hostelet. 17.40 og vi var ude af døren med fuld oppakning. Kom ned til metrostatioenen og opdagede at jeg havde glemt mine dyre hilfiger trekkingsko og Lewis løb tilbage efter dem. 17.55 og vi tog den første metro. Skiftede på en proppet station til et endnu mere proppet tog og klokken viste nu 18.03! Klokken 18.20 var vi på vores sidste metrostation i Beijing og vi spurgte desperat flere kinesere hvor togstationen lå og til sidst blev vi vist i den rigtige retning. Efter 10 km op og ned på trapper på den kinesiske mur var benene godt møre så det var ikke lutter lagkage at vandre febrilsk gennem Beijing for at finde et togstation vi ikke havde en anelse om hvor befandt sig! Klokken 18.45 trådte vi ind på stationen og ved at råbe lidt uhøfligt til stationsvagterne blev vi peget i den rigtige retning og 18.56 trådte vi ind i toget. Kampsvedende gik jeg ind i en kæmpe vogn FYLDT til randen med kinesere, børn, tasker, mad, skidt og snotklatter. (kineserne snotter over alt og det er helt normalt)! you are kidding me var min første tanke, men det var mig selv der havde nægtet at betale for en kubine og i stedet havde valt at betale for et sæde.
Som en selvfølge vendte alle sig da de så os og de stirrede igen som om vi kom fra en helt anden planet. Da vi fandt vores pladser var de selvfølgelig optaget og jeg var nået til et punkt hvor jeg var ligeglad og viftede de stakkels kinesere væk med hånden! Jeg var sulten, var øm over det hele, tørstig og jeg kunne slet ikke overskue at sidde i den larmende vogn de næste 12 timer, men der var ingen vej udenom. Vi satte os ned og til stor fornøjelse for kineserne rundt om os som vendte sig i sæderne og stirrede på os. nogle smilte, nogle grinte og andre lignede nogle der havde set et spøgelse. Toget satte i gang og med to skrigende unger bag os håbede jeg inderligt at begrebet togstewardesse fandtes i kina og heldigvis. Der gik ikke lang tid før der kom en kok gående gennem toget med en vogn. Han serverede ris med en lækker blanding oveni og vi spiste med stor fornøjelse.
Da jeg havde spist 1/3 af den lækre ret fandt jeg en kogt flue i min skål. Det værste var at jeg bare kiggede på den, fejede den ned på gulvet og spiste videre :D Man bliver efterhånden vandt til lidt af hvert her i Kina og jeg vidste at det var det eneste måltid jeg ville få længe og derfor havde brug for at spise op.
Klokken blev efetrhånden mange og kineserne stirrede bare videre. Nogle lagde sig til at sove i de mærkeligste stillinger og jeg fulgte trop. Drengene var allerede faldet så godt i søvn som de nu kunne og jeg fik kuller af at sidde i stolen så jeg lagde mig ned på gulvet. Beskidt eller ej - jeg skulle bare sove for jeg var klar over at vi kun havde 1 dag i Pingyao så jeg havde ikke tid til at sove til middag dagen efter (i dag). Det gk fint. den venlige kineser overfor mig, men hareskår satte sine fødder ud over mig sådan så folk der gik forbi ikke trådte på mig og først efter 2 timer da min hånd gik i kramper satte jeg mig op igen.
Viste en mand min billet og sagde pingyao pingyao og håbede inderligt at han forstod at jeg bad ham om at sige til når vi var der. Det gjorde han og klokken 07.13 stod vi af toget. Blev mødt af en skare af mennesker, der ville have os hen til diverse hoteller. Fandt det billigste og kørte en tur gennem den meget kinesiske by med bymur og det hele på en forvokset jigsaw. Fik et bad, noget mad og så er vi ellers klar til endnu en spændende dag trods ømme muskler og en snært af hjemve... :)
- comments