Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er nu nået til en lille by der hedder Xian. Her er fint, men umiddelbart ikke det helt store at lave. Kina i sig selv har givet nogle meget sjove og erfaringsrige oplevelser som jeg bliver nødt til at fortælle jer om.
i Pingyao som vi var i for to dage siden fulgte Victor sin veludviklet trang til at prøve lokalt mad og det endte med at blive det værste jeg nogensinde har oplevet. Vi kom ind på den restaurant som så renest ud og vi kunne sidde udenfor i solen. Damen forstod ikke et ord engelsk og simpelt tegnsprog var hun heller ikke bekendt med. Jeg imiterede en kylling til stor fornøjelse for hele gaden som nysgerrigt betragtede os, men hun forstod stadig ikke at jeg ville have kylling. Hun bragte os menukortet og efter et hurtigt kig på det braste vi alle sammen ud i latterkramper! Den stakkels dame kiggede uforstående på os, men menukortet bestod af kinesiske retter og på engelsk under retterne stod der de mærkeligste ting jeg nogensinde er stødt på. Retter som "f*** to fry the mushroom", "Rape mountain mushroom", "f*** the fried peanut rice", "long mountain in tree mushroom medicine" og jeg kunne blive ved var simpelthen retternes navne! Om det er en bagpackers dårlige joke der er gået ud over den stakkels restaurant, google.translate gone wrong eller kinesernes misforståelse af det engelske sprog er ikke til at sige, men noget var gået helt galt. Jeg kiggede på damen i medlidenhed og sagde noodles og hun nikkede ivrigt.. jeg var sikker på at have fået noget som ikke var helt ved siden af, men der tog jeg grueligt fejl. Der gik ca 2 minutter og så kom hun ud med en tallerken med et bjerg af kød på og stilte det på bordet. Vi troede det var appetisere og tænkte at det var en dejlig restaurant. Vi tog alle et stykke af det meget underlige, tørre kød og det smagte af *** til! Vi satte den pænt til siden og ventede på vores mad.. Drengenes kom og det så ok ud (lewis fik et bjerg af kylling med salt hvor halvdelen faktisk var bare kyllingeben!!) men mine nudler kom ikke. Vi kaldte på hende og jeg pegede på mig selv. Tragisk nok pegede hun på vores "appetiser". Det var altså mine nudler... Paralyseret, chokeret, deprimeret og i trance kiggede jeg på "kødet" og derefter på hunden der sad ved siden af og tiggede. Hvordan pokker kunne de kalde det en ret.. nudler?! Jeg nænnede ikke engang at give det til tiggerhunden og jeg rørte det ikke. Min mave krampede af sult, men jeg vidste at jeg ikke skulle røre mere af det kød. Det var med garanti den sikreste vej til diarre så jeg holdt mig langt væk! Drengene blev mere eller mindre færdige og vi skulle betale. Victor betalte, Lewis betale mindre og så blev det min tur. jeg skulle af med dobbelt så meget som de andre til sammen og jeg var fuldstændig chokeret. Jeg kiggede på hende og skulle for første gang i meget lang tid anstrenge mig for at styre mit temperament. Jeg kunne slet ikke håndtere det og jeg endte med at smide pengene på bordet og gå i protest. Jeg havde betalt dyre domme for en skål tørret "kød", var hundesulten og tvunget til at høre på drengenes hånlige grin. Jeg vidste jo at det var hylende morsomt, men i situationen kunne jeg ikke andet end at rase og jeg skulle virkelig tage mig sammen for at bevare roen. Det lykkedes, vi spiste ikke - og har ikke gjort det siden - på restauranter med underlige menukort og så har vi en erfaring mere i baggagen! ;)
Hjemme på hostellet i Pingyao gik jeg ud for at spille lidt fjerbold med mig selv. Jeg så nogle kinesere med kamera gå nysgerrige forbi og fornemmede langsomt der var noget på¨færde.. sad på en sten og holdte pause da der kom flere kinesere til. Nogle løb og jeg rejste mig hurtigt op og søgte tilflugt inde i hostellet for jeg orkede ikke at stå model til nedstirring endnu engang. Lige før jeg lukkede døren skimtede jeg en kineser i pink dunjakke med et kamera kigge efter mig og se meget skuffet ud og jeg forbarmede mig over hende. Jeg gik overgivende ud af døren, men lod den strategisk stå åben så jeg kunne smutte ind hvis nødvendigt. jeg kiggede på damen med kameraet som lyste helt op og kiggede rundt, viftede med armene, kameraet, og sin hat og før jeg vidste af det kom der kinesere løbende fra alle retninger hen mod mig. Fra hver sin side af gaden og de 3 små gyder. De strømmede ud og jeg aner ike hvor de kom fra! havde de gemt sig, ligget på lur, ventet på muligheden eller hvad pokker var det der foregik? de rev fat i mig og kæmpede for at satå ved siden af mig. Rev i begge mine arme, rørte mit hår, tog min fjerbold, lagde deres hoved på mine skuldrer og nærmest bar mig ned af trinnet. Jeg var pludselig omgivet af 20-30 kineserdamer og der kom stadig nogle løbende fra enden af gaden. Jeg vendte hovedet og så til min rædsel manageren Jackie fra hostellet kigge drillende på mig, vinkede storgrinende og lukkede døren til hostellet. Jeg var fanget på gaden omgivet af crazy kineserdamer, som synes jeg var et humant vidunder! 4-5 kameraer blev uddelt til tilfældige forbipasserende så de kunne tage et billed af hele affæren og da de havde taget deres 30-50 billeder med hver kamera blev jeg frigivet, kysset, krammet og verbene xie xie og sank you blev uhæmmet slynget rundt i luften. Jeg så mit snit til at løbe ind på hostellet hvor min nye ven Andy fra australien, victor og Lewis sad og storgrinede med manageren jackie. Jeg var rystet!
Da vi ankom til Xian var vi som kyllinger uden hoved. Vi gik forvirret rundt og en skoledreng spottede os. Pegede på os og råbgte på kinesisk! pludselig var vi igen omgivet af kinesere. Denne gang børn i alderen 7-9 som synes vi var rigtig sjove. De løb rundt mellem os, hev fat i vores tasker og fulgte os ca 2 km før jeg tog et billede af dem og gik over på den anden side af den hektiske vej så de ikke kunne følge med længere. Det kom i forlængelse af at jeg i 6 timer havde siddet bag en mand i bussen som vendte sig om ved den mindste bevægelse jeg lavede. Han kiggede på mig med et udforskende blik, munden åben og savl i mundvigen. Jeg ved ikke hvad han forventede at se men jeg vinkede til ham (det virker som regel) men han fortsatte bare sin stirren uden at fortrække en mine. Det stod på i 6 timer og jeg var lykkelig over at komme ud af bussen og væk fra min stalker. Desværre blev han afløst af de skrigende, overgearet unger. :)
I morges gik jeg i bad og mens jeg zombiede ud på badeværelset med favnen fuld af tøj og toilettasken dinglende fra håndledet stoppede jeg pludselig brat op. Jeg forstod ikke hvad jeg var vidne til, men det lignede til forveksling en kineser der tilbad en pomegrantefrugt! Jeg stod i et øjeblik nærmest i trance mens han sad i stolen, slubrede pomegrantefrugten i sig og hver gang han tog en ny bid kiggede han op i luften, hævede armene som præsterne gør det i kirken og mumlede nogle underlige ord og sagde lyde som mmmh og aaaaah. Jeg fik samlet mig og trissede videre ud til toilettet da jeg hørte et klonk og kiggede tilbage. Jeg kunne ikke forhindre det men min mund hang pludselig nede ved brystet. Manden havde nu kastet sin på knæ og lå og tilbad frugten som lå foran ham mens han mumlede ord og sagde høje, underlige lyde. Jeg kunne næsten ikke styre mig og måtte løbe ud til badet hvor jeg knækkede sammen af grin og sad der på gulvet i badekabinen i et godt stykke tid før jeg endelig kom i bad. Da jeg var færdig sad kineseren og læste en avis som om intet var hændt!
Derudover er der sket småting. Jeg opdagede i morges at jeg ikke længere kan passe mine bukser og jeg har nok tabt mig en 6 kilo eller deromkring. Mine krageben er blevet ret tydelige og jeg forstår det ikke rigtigt, men det er vel omvæltningen i maden går jeg ud fra. Min mobil har igen lidt en tragisk død og er blevet offer for en lang kineserarm så der er nok en kineser der er glad. :)
- comments