Profile
Blog
Photos
Videos
"Llegamos a Cartagena!!"
Giseth, som jeg havde boet hos, sidst jeg besøgte landet, er fra Cartagena.
Jeg har længe haft en løbende invitation hertil, en invitaion jeg omsider valgte at tage imod. Og som det tredje hjul, drog jeg afsted med Gisteth og kæresten Rex, et smut til den caribiske kyst.
I Catagena boede vi hos Sexta, som er Giseths mor. Udover at "gratis" altid er godt, så værdsætter jeg virkelig den gæstfrihed der hersker i dette land. Efter en måned i Colombia, har jeg tilbragt 3 ud af 4 uger i private hjem.
Cartagena blev etableret af spanierne tilbage i kolonitiden, siden er byen vokset drastisk, og den gamle bydel er i dag omgivet af alt fra slum til luksushoteller.
Den gamle bydel er så absolut smuk. Det hele er dog lidt for pænt, lidt for poleret og har forlængst tabt sin sjæl til tyske turister med strømperene smøget op til knæene. Her er fyldt med udlændinge alt fra amerikanere på caribisk krydstogt til backpackerer fra Australien, Argentina og ja.. Danmark.
Folk fra kysten har en til tider noget aggressiv adfærd, manifesteret af vores taxichauffør, der efter en ophedet diskussion med medtrafikant, hiver en skruetrækker frem, og truende begynder at fægte rundt med den!!
Mentaliteten minder meget om den jeg mødte på Cuba. Mens jeg passerer den ene UNESCO-restaurerede bygning efter den anden, bliver jeg konfronteret af folk, der meget insisterende vil sælge, smykker, stoffer, cigarer eller blot sælge sig selv, samt folk der bare vil have mine penge, men som ikke har noget at sælge.
Alt i mens jeg forbander disse personer langt ind i helvede, må jeg dog indse at jeg selv er med til at skabe dem. Det gør dog ikke min foragt overfor stedet mindre, snarer tværtimod.
Bevares! Jeg har skam taget et par fine fotos, samt frekventeret restauranter og cafeer, og nydt det! Men i bund og grund bryder jeg mig ikke om at være et sted, hvor folk anser mig som et pengeobjekt, eller blot ønsker mig og alle andre turister ud af deres by.
Cartagenas "grimme ælling" hedder "Getsemani". Getsemani blev oprindeligt opført som et slavekvarter. Området er først for nyligt blevet et sikkert sted at færdes, og Sixta tager tydeligvis sine forbehold, da vi går ned ad en mennesketom gyde. "for få år tilbage, ville jeg aldrig sætte en fod her".
Luderne og narkomaner er her stadig. Men til gengæld er her ingen mænd iført plastikhatte og papmachesværd. Her er heller ingen turistfyldte hestevogne, og ingen fancy smykkebutiklker. Området er om noget det sted der har noget der bare minder om autencitet.
Endnu et flueben er blevet sat, og er klar til at sætte et nyt, så snart jeg har fået stresset af.
- comments
Sune Leibrandt Hey brother. Tak for dine fantastiske beskrivelser! Det er dejligt at hør om dine oplevelser, og mest af alt mægtigt, at høre at du nyder din tid på rejsen. Jeg håber du får stresset af dit stakkels i-lands menneske, og at du fortsat finder tid til at dele dine flueben, efterhånden som de sættes:) De bedste hilsner Sune