Det par jeg skulle have vaeret paa udflugt med, havde danset salsa hele natten, og havde abosolut inegn intentioner om at staa tidligt op, og besoege saltkirker. Mens jeg ventede og drak min morgenkaffe, dukkede en mand ved navn Erwin op. Erwin har som saadan intet med det hostel jeg bor paa at goere, men ejer bygningerne, og havde aabenbart besluttet, at kigge forbi netop den dag. Modsat de fleste colombianere er hans engelsk finno, vi faldt i snak, og istedet for at opleve colombiansk kulturarv, tilbragte jeg dagen med lidt oel og spille Mortal Combat med Erwin. Erwin er, som de fleste andre her i landet, venlig og yderst gaestfri. Vi havde da heller ikke set bunden af specielt mange aguillas, foer han spurgte. "You wanna come to Tocaima with me?" " What is Tocaima?" "In Tocaima it is so hot, that you can only think of three things. Go to the pool, relax and drink beer." "Hell yeah, I go with you!" Den naeste dag blev jeg samlet op, og vi tog til Tocaima, hvor min nye "ven" Erwin har et hus. En aften paa en restarent ved Magdalena-floden, fortalte jeg Erwin lidt om mine planer, eller mangel paa samme. "I thougt about going up this river on a boat, all the way to the carrabian." "But you can't, there are no boats", loed hans svar. "Guess I have no plans then. Maybe I could buy a moped and drive around the country!" Til det svarede Erwin, " No, no, no. Bad idea, get a motorcycel" "Could be fun, but I don't have a license" "Don't worry my friend you are in Colombia!" Og hvad mente han saa med det?
Dagen efter paa stod jeg nede paa det lokale motorkontor med et pasbillede i haanden. 330.000pesos fattigere, og en halv time senere, havde jeg udfyldt hvad der skulle udfyldes, og mit koerekort var paa vej gennem systemet. Bortset fra lidt boevl med mit visa-kort, der var blevet spaeret pga af tvivlsomme transaktioner i Syd Amerika(!), opstod der ingen problemer. Kun den slags, der kunne loeses med lidt pesos. Som da kvinden bag skranken, begyndte at saa tvivl om min "adresse" i Colombia. Loesning: Lidt haandoere til hende og alle var glade. Hvor mange af de 330.000 pesos (ca 165$) der ryg i statskassen aner jeg ikke, men sikkert er det en del af dem ryg i lommerne hos forskellige personer paa motorkontoret. Tilgengaeld undgik jeg en beukrati-jungle paa spansk, og behoevde ikke andet end blot vente en uges tid (sagde de), foer mit nye koerekort var klar. Da vi tog afsked med motorkontoret, trak jeg lidt paa smilebaandet, og udbryd "Guess that kind of explains the whole traffic situation here in your country". "Yeah, people really drives like crazies". Loed Erwins svar. "And one more thing, Erwin. We trust this guy, right?" Det gjorde vi. Men jeg begyndte nu at tvivle en smule, som dagene skred frem, og koerekortet endnu ikke var klar. Men der var aabenbart lidt problemer med min laegeerklaering?? "What medical certificate?", var mit svar i telefonen. "your medical certificate, remember?" Det gjorde jeg paa ingen maade. Men jeg forstod nu alligevel hvad manden sagde. Og endelig, mere end en uge forsinket blev mit koerekort klar. Saa hvis alt gaar efter planen, folader jeg Bogota i loebet af denne uge. Planlagt destination: Santa Marta.