Profile
Blog
Photos
Videos
Wings 3 - Dag 2
Klokken var kun lige rundet fem på uret, da båden lettede anker. Bølgegangen fik automatisk alle til at komme op på dækket og derfra kunne vi nyde solopgangen i horisonten.
Mens vi sejlede af sted fortalte Crewet på Wings 3 om dagens program, hvor vi skulle opleve Whiteheaven Beach, og snorkle for anden gang på denne tur.
Vi gjorde stop omkring kl. 9 ved Whitehaven Beach, som ligger på den mest kendte ø af de i alt 74 øer ved Whitsundays. Herfra var der en lille gåtur op ad en junglesti, indtil vi nåede toppens platform. Fra udkigsposten var der et sandt Million-dollar-view ud over Whitehaven, som jeg havde set på postkortene rundt omkring i byen, inden jeg tog af sted. Bådens kaptajn, Pete, fortalte med stolthed i sin stemme: "This is what The Whitsundays is all about! If you don't know the meaning of the word awesome, here you go!" Han havde fuldkommen ret, og udsigten her var desuden grunden til at var taget på turen i første omgang.
Vi tog tilbage til båden og sejlede et lille stykke videre til en anden strand, hvor der blev slappet af og snakket om rejseoplevelser. Med på turen er der mange personer med forskellige nationaliteter. Jeg talte blandt andet med Brian som kommer fra New York. Han arbejder som tv-producer og har lavet udsendelser for Red Bull, som har hovedsæde i Østrig hvor han også mødte sin kæreste Miriam. Foruden Brian og Miriam, havde turen også Sara og Michèle med, som begge kommer fra KBH.
Så var tiden kommet til at snorkle på ny. Med mit Go Pro kamera i hånden, som jeg ville bruge som undervandkamera til dagens snorkling, hoppede jeg ned til koralerne og fiskene i det blå dyb.
Aftnen sluttede ved bådens ræling med lyn og torden i det fjerne.
- comments