Profile
Blog
Photos
Videos
Brandalarmen fungerede som mit personlige vægur denne morgen. Uret viste 05.22, og enten var rummets beboer vant til at alarmen ringede, eller også må de have været ualmindelige trætte.. I hvert fald blev de sovende som om intet var hændt, selvom hele brandkorpset fra Brisbane ankom til X-Base for fuld udblæsning! Jeg tog ned og tjekkede i receptionen, og som først antaget var der tale om en falsk alarm. Der var ikke andet for at tage det som en oplevelse, nu var dagen i gang og jeg gik ned i køkkenet for at spise morgenmad. Jeg skulle flyve til Airlie Beach kl. 08.40, så efter check out fra hostellet tog jeg toget til Brisbane Domestic Airport og slappede af inden jeg skulle flyve.
Udover surfing er rugby en anden sport som folk i Australien går højt op i. Det oplevede jeg ved selvsyn da jeg sad i afgangshallen og ventede på at flyet begyndte at boarde. En stor flok mænd og en enkelt kvinde sad og nærstuderede storskærmen hvor kampen mellem Brisbane Broncos og Sydney Roosters blev vist. Entusiasmen var stor når de først begyndte at fortælle om deres favorithold og om reglerne der gør sig glædende i Australsk fodbold (Punch line: Der er ingen regler!)
Da jeg landede og steg ud af flyet var det som om at træde ind i en sauna. Regn og blæst i Brisbane blev byttet ud med 30 grader og sol fra en skyfri himmel i Airlie Beach. Great deal!
I morgen er der afgang med Wings 3.
- comments