Profile
Blog
Photos
Videos
Wings 3 - Dag 1
De kommende tre dage skal jeg sejle rundt omkring øerne ved Whitsundays og opleve The Great Barrier Reef, der strækker sig fra Cains i nord og helt ned forbi Airlie Beach, som er opsamlingsstedet for turens besætning. Wings 3 er en Katamaran, som kan rumme 23 mand om bord. Af andre specifikationer kan hertil nævnet dens indbyggede spabad på dækket, Luksus! Efter at være blevet introdukseret til katamaranen, ville jeg bestemt ikke have noget imod at få sådan en båd i julegave! Den eneste ting der kan være problematisk er kahytterne som er udstyret med imponerende små sengepladser, som får en til at tænke på om disse senge er lavet i Kina..
Afgang fra Airlie Beach kl. 1200. Efter at have sejlet i 2 timer, med udsigt over det flotteste azurblå hav jeg har set til dato, var vi nu fremme ved det første koralræv. Pga. faren ved de mange brandmænd, som er at finde på disse breddegrader, var vi alle nødsaget til at ifører os våddragt. Så var vi ellers klar til at hoppe Into the Blue, det eneste der nu manglede var en Jessica Alba svømmende rundt, så ville det være perfekt!
Der kunne nemt blive lavet en dokumentarudsendelse til Animal Planet fra dette sted. Under overfladen var der var fisk i alle regnbuens farver, som svømmede rundt mellem hinanden. Blandt andet mødte jeg papegøjefisk, flagermusfisk og den såkaldteb astard-fish som hele tiden stod i vejen, når man skulle tage billeder af de andre fisk. Desuden mødte jeg 3 af fiskene fra Find Nemo.
Efter vi havde snorklet rundt i omkring to timer, tog vi tilbage til båden, som sejlede os til stedet hvor vi skulle overnatte. Der blev slået anker, og serveret aftensmad og derfra kunne vi nyde solnedgangen på havet.
- comments