Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 3 - Sydney
Gårsdagens fest og farver betød at der blev sovet længe for havdelen af værelsets beboere. Den anden halvdel skulle alle tidligt op på arbejde rundt omkring i byen. Det er meget almindeligt blandt backpackere at have arbejdsvisum i landet, og benytte sig af det så de har råd til at rejse for en længere periode. Bl.a. reparerer roomie Lucas luksusbiler i arbejdet som bilmekaniker, og Amy arbejder i en eksklusiv smykkebutik.
Efter en god omgang morgenmad bestående af gryn, rosiner med mælk (det bliver jeg aldrig træt af!) var det tid til at tage ned til Opera Huset for at mødes med min australske veninde Anya. Jeg mødte Anya første gang i 2009, da jeg var på ferie på Bali med min familie. Hun bor i Sydney med sin familie, og er ingeniørstuderende på Universitet. Vi mødtes ved 12-tiden og fik en kop kaffe paa en cafe, det var hyggeligt at se hende igen.
Efter gensynet med Anya, gik jeg ned af Pitt Street alt imens regnen begynder at sile ned. Det blev ikke bedre af at jeg ingen paraply havde med, men jeg benyttede mig af situationen, som jeg altid gør, og fandt et nærtliggende center hvor jeg kunne shoppe tøj og købe supplerende madvarer ind til de følgende dage.
Da jeg kom hjem til hostellet blev jeg mødt af en storsmilende Amy, som bor på samme værelset som mig. Hun var lige kommet hjem fra sit arbejde i smykkebutikken, som havde budt på fint besøg af sangeren Brian Mcfadden. Et besøg som havde gjort hendes arbejdsdag en helt del bedre.
Lyden af regnen faldende uden for mit vindue minder mig i den grad om skønne Danmark! Men jeg er sikker paa at solen nok skal komme frem i morgen.. Stol på mig ;-)
- comments
Andreas Hauglund Imponerende ordforåd - man bliver helt grebet :)