Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 1 - Sydney
Mit nye hjem de næste 8 dage hedder Wakeup! Hostel, og ligger i hjertet af Sydney. Da jeg landede i Sydney lufthavn tog jeg toget direkte til Sydney Central Station, og gik videre derfra til hostellet, som kun ligger et stenkast fra stationen. Stedet er moderne, og kendt for at være det bedste sted for backpackere at feste! På hostellet er der desuden mange nationaliteter repræsenteret. Mit værelse har 8 senge som er fyldt ud med Lucas, Alex og Marcel fra Tyskland, Amy, Georgie og Mike fra England og en gut fra Skotland foruden mig.
Udover stedets centrale beliggenhed, tager det kun små 20 minutters gang at komme til Harbour Bridge og Opera Huset, hvilket jeg nok skal komme til at se meget mere til den næste uges tid! Hostellet har en masse aktiviteter kørerende i løbet af ugen. Bl.a. kan man tage på guidet rundtur i Sydney samt udflugt til Bondi Beach.
Sydney er helt sikkert en by for mig, og jeg ser frem til at lære den bedre at kende! Efter ind-check på hostellet fandt min roomie Marcel og jeg et supermarked i nærheden, hvor vi købte ind til de næste par dage.
Aftenen stod på afslapning, og udveksling af rejseplaner med de andre på værelset.
- comments