Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 2 - Sydney
Min telefon ringede kl. 7.00 den følgende morgen. Så ud af fjerne og med tøjet og løbeskoene på var det med det ene ben foran det andet ned at Pitt Street, indtil jeg nåede havnen. Derfra gik løbeturen over Harbour Bridge som er 1149 meter lang, inden jeg løb samme vej tilbage til hostellet og tog et æble og et velfortjent bad.
Kl. 11 tog vores guide Liam, os med på en rundtur i byen. Vi startede med gå igennem China Town, som havde en hyggelig atmosfære med mange spisesteder. Derfra gik vi over Darling Bridge og videre til Sydney Harbor, hvor vi købte vores frokost som vi senere nød i parken med udsigt til storslåede Harbour Bridge og Sydneys varetegn nr. 1 Opera Huset.
Da frokosten var veloverstået var det tid til at studere Opera Huset på nært hold. Der blev taget de saedvanlige billeder foran det flotte bygningsværk, inden vi gik gennem Hyde Park, som udover dens flotte stier havde farvestrålende papegøjer og flagermus flyvende frit omkring.
Anført af Liam sluttede rundturen på Side Bar, hvor der blev skænket øl til alle som havde fuldført den 6 timer lange gåtur igennem byen. Side Bar ligger i kælderen på Wakeup hostel og er kendt som værende det bedste sted at feste for backpackere. Desuden er der fri adgang, hvilket betyder at der både kommer backpackere fra andre hostels samt unge som er bosat i byen. Liam rundede af med at fortælle at man ikke må gå glip af Monday Night på Side Bar. Så senere på aftenen tog vi elevatoren ned til en total proppet Side Bar, hvor der var DJ på helt indtil stedet lukkede og slukkede kl. 3 om natten. Episk aften!
- comments