Efter morgenmaden tog jeg bussen til Lapa, som jeg havde besluttet mig for at kigge nærmere på denne solrige sommerdag. Lapa vil helt sikkert ringe nogle klokker for dem som har backpacket i Rio. Lapa er nemlig et af de helt store samlingspunkter, når der skal festes og især Rio Scenarium plejer at trækker mange mennesker til. Hver weekend er gaderne ved den kendte viadukt 'Arcos da Lapa' proppet med festglade mennesker som lytter og danser til samba-musikkens rytmer. Dette senarie havde jeg selv oplevet en af mine første aftener i Rio, hvor stemningen var på kogepunktet.

Denne dag var første stoppested Arcos da Lapa. Akvædukten blev bygget i 1724 for at bringe drikkevand fra Tijuca-skoven ned til byen, men fungere den dag i dag som bro for sporvogne til bydelen Santa Teresa. Over de hvide buer kan skimtes den kegleformede katedral som om natten oplyses i diverse farvekombinationer.

Få hunrede meter fra katedralen, som for øvrigt har sin egen radiokanal, ligger The Lapa Steps som kunstneren Jorge Selarón startede med at udsmykke i 1990. I takt med at udsmykningen er blevet mere omfattende og farverigt siden projekts start i de tidlige halvfemsere er gaden blevet tilsvarende mere berømt. Keramikfliser fra hele verden er blevet benyttet til at udsmykke gaden, og de lykkedes mig at finde de to fliser som Danmark har givet i tilskud til kunstneren. Fliserne viser Danmarks største varetegn i form af HC Andersen og Den Lille Havfrue. Foruden de imponerende Lapa Steps, som han stadig arbejder på den dag i dag, har han en anden beskæftigelse som bunder i en sørgelig baggrund. Jorge Selarón har malet flere tusind malerier af sin afdøde gravide kone. Det siges at hans kones død gjorde ham sindssyg, og han derfor prøver at maler og dekorere sine sorger væk.

Efter at have nærstuderet en lille del af de mange sjove og interessante fliser, som hver i sær har en historie at fortælle, gik jeg op af trapperne og videre op af den stejle bakke, indtil jeg til sidst endte i den hyggelige bydel Santa Teresa. Her kan man nyde udsigten over Lapa, mens man nyder en Guaraná på en af de mange indbydende caféer som kvarteret er kendt for. Efter at have nydt idyllen, gik jeg videre op af bjerget, hvor kunstmuseet Chacara Do Céo, med tilnavnet, Det lille hus i himlen, ligger. Billeder af Dali, Monet og Picasso, har til huse i denne perle af et kunstmuseum. Fra toppen er der en sand panoramaudsigt udover hele byen, hvor der blandt andet kan ses broen til Niteroi samt Sukkertoppen.

Når man taler om Brasilianernes kultur, kan man ikke komme uden om fodbold. Denne aften bød på opgøret sæsonens første opgør skulle spilles på Engenhão stadium og stod mellem giganten Flamingo og oprykkerne fra Bonsuccesso. Jeg overværede kampen med nogle venner, her i blandt Zita, som efter aftens opgør nemt kunne gøre sig i en Oddset reklame. Som altid blev der gået til vaflerne denne aften, og en sejr ville give Flamingo de første 3 point i bestræbelserne på at kalde sig Carioca-mestre for andet år i træk. Kampen var præget af mange frispark, og da Zita ser en af Flamingospillerne blive båret fra banen i stor smerte udbryder i stor forundring: "Tror du bare han ærgrer sig?" Heldigvis for Zita er hun Flamingo fan, ligesom resten af gruppen, så hun er tilgivet for nu. Kampen endte for øvrigt med en 4-0 sejr til Flamingo, hvilket størstedelen af stadium var godt tilfredse med.