Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag har været en af de mindre begivenhedsrige, set bort fra den daglige kamp med fugleedderkopper og giftige meterlange slanger som blot snart er ved at være en daglig bagatel.
Vi vågnede levende op efter natten på det lidt snuskede motel, og startede dagen med en god-morgen-øl på terrassen mens vi prøvede at lægge en slagplan for, hvordan vores dag skulle udfolde sig.
Konklusionen blev at tage ud til Dorrigo Nationalpark, som vi på en snes billeder havde udspillet sig som værende et besøgsværdigt sted. Det lå også kun en lille smut-tur på 60 km væk, hvilket ikke var meget. Da vi allerede har oplevet, hvordan afstandende mellem alting er en anelse længere end hjemme i lille Danmark. Når man kommer kørende forbi et reklameskilt for McDonalds, og det siger om 2-300 km, så kan man altså snakke om vidtstrakt markedsføring.
Dorrigo National Park tilbød en lang vandretur på 10 km gennem regnskoven, hvilket vi overvejede at tage trøjer på til, da vi var kommet så højt op i bjergene at temperaturen var faldet helt ned til 19 grader… Puuuuuhaaa, gåsehud ;D .. Turen bød da også på alverdens sylespide giftige planter som man blev bedt holde sig fra, og ikke putte på survival-kittet til aftensmad. Tilmed fik vi set en masse vandfald og vi kom på jagt efter hønse/kalkun-lignende fugle, som vi menter kunne udforme sig til et yderst delikat frokost-måltid efter en hurtig omgang i vores rejsekøkken. Efter vores friske eftermiddags tur ude i regnskoven, kørte vi videre ind mod en by ved navn Coffs Harbour, som eftersigende skulle være meget god. Vi blev dog ret skuffede over byens ret elendige skiltning til stranden, og valgte blot at købe ind til at lave noget aftensmad, og kørte snart videre mod vores næste store punkt på rejseplanen, Byron Bay. Vi fik også kørt en 150 km. Hvorefter mørket snart ville falde på, og vi holdt ind og begav os i gang med den store plukning af høne-kalkun og gryderets-kreation, hvilket foregik med hjælp fra Ole's projektør af en lommelygte, eftersom det tager noget nært 10 millisekunder om at blive mørkt hernede på den anden side af Jorden, og derved er mere svært at beregne spise-tidspunkt end når mor laver flæskesteg.
Efter et god måltid, og en primitiv opvaskning, lagde vi os til rette i den lille grønne, med en film på computeren i forruden, sagde godnat, og drømte om den næste dag som ville foregå på de unikke badestrande i Byron Bay
Med Venlig Hilsen
Brødrene Andersen
- comments


