Mandag:

I dag skulle oprindeligt handle om emnet ''poverty'', men blev dog mere til en ''community'' dag, hvor vi rejste halvøen Kigamboni rundt. Vi besøgte en masse utrolig søde og spændende mennesker, der alle bød os velkomne til at opleve lidt af deres hverdag. Vi har virkelig en stor respekt overfor mennesker som disse. Nogle har udviklet det indtryk, at de afrikanske lande bare er charity lande, der egentlig ikke selv gør en indsats for at komme ud af fattigdommen, men bare læner sig tilbage og modtager diverse checks fra EU osv. Men hvor tager de mennesker altså bare fejl, for hvor kæmper mange mennesker for at forbedre deres situation, og for netop ikke være afhængige af andre. Hvis der er noget vi har lært mens vi har været i Tanzania, så er det hvor meget mennesket egentlig kan klare. Nu har vi hver eneste dag hernede oplevet mennesker, der lever i absolut fattigdom, og med ikke en eneste krone på lommen. De samme mennesker er dog nogle af de mest imødekommende, livsglade og spændende mennesker vi har mødt.

I dag mødte vi en fraskilt kvinde, der stod op kl. 05 hver morgen for at forberede hendes shop, der egentlig bare var et lille læskur, hvorefter hun lavede og solgte mad til lokalbefolkningen, indtil hun lukkede og slukkede, og gik hjem kl. 23 om aftenen. En arbejdsdag fra 05-23 ville INGEN i Danmark kunne forestille sig. Hun havde skam også en drøm. En drøm om at spare nok penge sammen, så hun kunne udvide hendes shop, og tjene penge til hende selv, hendes børn og hendes forældre. En anden vi mødte, var en mand der levede af at sælge grøntsager, og som arbejdede fra kl. 8 om morgenen til 20 om aftenen, hvorefter han tog til KCC om aftenen, for at blive undervist i engelsk. Hans forlovede og barn bor flere hundrede kilometer væk, og han sender dem månedligt penge så de kan overleve. Hans muligheder for en butik var bare bedre på Kigamboni end hvor han kom fra. Nej, disse mennesker har sand karakter og troen på det bedre. Og de er bare få eksempler på hvordan millioner af mennesker kæmper hver eneste dag for et bedre liv, og for at være uafhængige af andre.

Det mest ironiske er også, at de mennesker i verden der er mest fattige, er også dem, som vi oplever værende mest glade og imødekommende. Ja det er sandt, penge giver glæde, fordi det giver flere og bedre muligheder, det synes vi da også selv. Men ingen penge udelukker ikke glæde! Og vi vil sige at vores opfattelse allerede nu er, at det afrikanske folk har mange egenskaber som os vestlige kan lære noget af - os som allerflest penge har, og som mange mener derfor automatisk ville være mere glade. Venlighed, imødekommenhed og taknemmelighed for det vi har, er noget vi alle kunne bruge lidt mere af.

Tirsdag:

Tirsdag formiddag havde vi intro til et dokumentations-projekt, som vi skal i gang med i morgen. Der kom en og fortalte os omkring artikelskrivning og nogle fortalte om hvordan man tager gode billeder. Efter frokost var vi på besøg på et børnehjem halvanden times kørsel fra Dar es Salaam. Det viste sig at være et meget rigere børnehjem end forventet. Vi havde gjort stop ved et supermaked for at købe store sække med ris, brød, mælk, majsmel, småkager og smør til dem, men det virkede bare så unødvendigt. De husede 27 børn i alderen 4-18 år, hvis forældre ikke selv kunne have dem af forskellige grunde. De fortalte om et 6-årigt barn, som var blevet sat på politistationen med den besked fra moren, at hun ville komme og hente ham om lidt, men hun dukkede aldrig op. I dag er drengen 13 år. En anden mor havde selv afleveret sit barn der, fordi hun var HIV-postiv. Det var et utrolig fint sted og børnene havde det rigtig godt med fine værelser, legetøj, flotte badeværelser og gode faciliteter. De blev støttet af en masse fonde, privatpersoner og staten. Også den tilhørende skole var super fin, og klasselokalerne lignede næsten de danske.

Mette:

Imorgen skal vi begynde på vores projekter hernede, det bliver rigtig fedt. Vi er sammen i par, hvor vi selv må vælge et lille projekt vi vil lave.
Jeg er sammen med Malene, hvor vi vil lave en lille film, som forhåbentlig vil vise hvor meget folk arbejder hernede. Det bliver ikke det store, men vi håber på en kort og god film :)

Maria:

Jeg er sammen i projektet med Anna og vi laver en film om platformen vi bor på, hvor vi vil vise kulturmødet her på platformen, mellem tanzaniaer og danskere.

Vi smider videoerne på bloggen senere!