Lige hurtigt om dagen i går (07-08-13).

Dagen i går bestod af en workshop med Andrea omhandlende konfliktløsning, som vi med stor sandsynlighed får brug for i en eller anden grad i forbindelse med kulturmødet om tre uger. Eftermiddagen har vi brugt på at få gjort godt og grundigt rent på vores værelse. Der bliver altså hurtigt ret klamt og beskidt med fem piger boende sammen på så lidt plads. Så har vi fået vasket tøj for første gang - og det foregik altså i hånden på ret primitiv vis. Vi kogte en masse vand og skiftedes så ellers til at vaske i en lille spand. Det tog lang tid og var svært at få helt rent. Vi kommer SÅ meget til at værdsætte vores vaskemaskiner, når vi kommer hjem!

Dagen i dag:

I dag startede vi med at snakke om gender (køn og kønsroller) med Cleopatra. Det var rigtig spændende og vi fuldendte det med et besøg i området Keko. Da vi ankom med vores lille private bus (den samme som hentede os i lufthavnen), blev vi modtaget af en flok imødekommende kvinder. Folk hernede kan hilse på hinanden i lang tid af gangen! Her bliver der bliver spurgt ind til en masse omkring hvordan man har det, hvad man hedder, hvor man kommer fra osv. Imens denne lille samtale foregår, holder man fast hinandens hånd. Afrikanerne ser det som meget uhøfligt at slippe den andens hånd, mens man snakker.

Menneskerne som vi mødte, står for en organisation, der hjælper kvinder som er udsatte, fx hvis de er handicappede, har HIV eller har svært ved at finde job/skaffe penge af anden grund. Vi blev vist rundt i området, hvilket fyldte os med mange store indtryk. Folk arbejdede typisk 9-10 timer i døgnet. Vi så tre drenge, der sad inde i et lille rum med betonvægge, som satte bittesmå perler på snore. Det skulle så blive til sandaler - et kæmpe arbejde! Vi var også inde i et syrum, hvor folk sad med oldgamle symaskiner og lavede betræk til sofaer. Udover dette var der også et træværksted, hvor de skar træet til forskellige møbler. Vi skulle bogstavelig talt træde over en masse stumper af træ og brædder med masser af splinter i for at komme ind. Der var bjerge af træ og brædder! Mændene dér gik blot rundt derinde med bare tæer!

Det var et utrolig fattigt område, hvor blikhuse/-skure stod side om side i en masse små gader og gyder. Også store kulsteder var udbredt, da de hver dag lavede mad over bål. Vi så flere familier lave mad ude på gaden foran os. Børn løb glade rundt i bare tæer og legede med bildæk og andre ting, som de kunne finde.

Til sidst gik vi igennem et kæmpe marked, som er svært at beskrive. Det var utrolig tæt pakket og med pressending over som tag. Bittesmå og smalle gange førte os ind i en labyrint af et virvar af sælgere, som solgte alt fra frugt til kæmpe kødstykker, som bare hang og hønsene stod omhyggeligt tæt sammen i deres små bure!

Hjemme igen var der ikke mere frokost tilbage… Vi blev lovet, at de ville lave noget mere mad til os, men efter en times ventetid, fandt vi ud af, at der var sket en misforståelse - vi ville ikke få noget mad… Meget sultne tog vi derfor bussen ud til Koko beach, som er et lille paradis. Her sad vi på selve standen! På én lang række, med udsigt ud over det turkisblå hav, spiste vi kylling, kød og fisk med pomfritter.

Vi måtte desværre ikke bade, da det, ifølge Cleopatra, var en offentlig strand, og da det ikke er godt, at kvinderne viser for meget hud.

Vi var dog nede at dyppe fødderne, og vi har aldrig mærket SÅ varmt et havvand! Det var simpelthen så fantastisk. Der var en mindre klippe, hvor vi gik op og nød udsigten, samt fik taget nogle billeder. På vej op ad bakken gik også geder og gedekid, de var simpelthen så søde!

Hjemme igen blev der taget bad, spist aftensmad, som bestod af ris (for én gangs skyld), tomatsovs, kogte bananer, salat, papaya og en knap så lækker spinatblanding. Efter hyggede vi inde i opholdsstuen med de afrikanske kvinder, hvor der blev danset afrikansk dans på fuld knald. J