Profile
Blog
Photos
Videos
Godaften, så er endnu en dag ved at være slut herover hos os. Ja dagene går lidt for stærkt synes vi, men sådan er det nu engang.
Endnu engang har vi været på farten det meste af dagen. I dag stod den på udflugt til forlystelsesparken ”Six Flags Magic Mountain”, hvis rutsjebaner, får dem vi har derhjemme, til at ligne børnebakker. Lige et sted for ML, som har en forkærlighed for rutsjebaner, og jo flere loops – jo bedre.
Parken åbnede dog først halv 11, så vi havde god til fra morgenen af, til at sove lidt længe (ca. til kl. 8.00), og til at få pakket det vi skulle have med os. Vi var ved parken ved åbningstid, hvilken var meget passende, da der allerede var ved at være en del biler.
Vi startede ud i det små, med hensyn til forlystelserne, så Anders også kunne være med, og blive varmet op til de lidt vildere. Derefter så gik det gradvist opad med valg af forlystelser, de blev både hurtigere og vildere. Frokosten blev forholdsvis minimalistisk, da det ikke er en god cocktail at køre i rutsjebane og samtidig have for meget mad i maven – det skulle jo nødigt komme op igen.
Anders måtte dog smide håndklædet i ringen og sidde over ved nogle af forlystelserne, for at bevare det gode helbred. Han var derfor taske-holder, mens ML boltrede sig i nogle af de store rutsjebaner, med navne som ”Superman” og ”Scream” – så er linjen ligesom lagt.
Vi blev ved indtil en halv time før lukketid, hvorefter vi satte Lise-Lotte til at guide os hjem igen. Det var været en rigtig hyggelig og sjov dag, og er man til rutsjebaner, så er Six Flags bestemt et besøg værd. Vi vil slutte for i aften, og pleje vores stemmer, som er blevet lidt rustne efter dagens mange forlystelser.
Godnat til jer alle.
- comments