Profile
Blog
Photos
Videos
Good evening Denmark!
Så er endnu en dag ved at være forbi, og vi er kommet til en campingplads der rent faktisk er koblet til nettet. Yay.
I morges forlod vi Mariposa og Yosemite for at køre mod de store Redwoods i Seqouia National Park. Og ingen road-trip uden at fare vild. Vi kørte cirka 1½ times tid uden egentlig at vide hvorhen, undtagen det var i den forkerte retning. Dog med ML's snilde og Lise-Lotte's (GPS'en) stedsans fandt vi dog endelig den rette vej at køre på.
Sequoia var ligesom Yosemite end helt utrolig oplevelse, dog på en lidt anden måde, da det her knap så meget er naturen der er i højsædet, men derimod træerne. Som i kan se på billderne er det ikke helt løgn når de kalder området hedder Giant Forrest. Selv Anders følte sig lille ved siden af disse kæmper.
Turen ud af national parken var også lidt af en udfordring - bjergvejs kørsel i Frankrig go home. De mange stejle bakker og hårnålesving krydret med 5 kilometers vejarbejde, med kun ét spor farbart gav lidt sved i håndfladerne. En autocamper er ikke bygget til den slags for det gav nogle tæsk af diverse planter på klippevæggen - godt camperen (døbt Ibrahim) ikke var større.
Efter lidt hurtig mad på McD (vi var som sædvanlig lidt sent på den - og de havde gratis internet) guidede Lise-Lotte os flot gennem Bakersfield og fandt vores RV park.
Vi vil ha' feriens første is og så måske et smut i poolen inden vi siger god nat. Vi skal tidligt op i morgen og sætter kursen mod Las Vegas, hvor vi skal fejre 4th July. Og det vil være løgn at sige at vi ikke glæder os. Som en radiovært sagde mens vi kørte: "Celebrate 4th of July, drink and throw up and eat barbeque". Det gør vi så!
Det var alt for nu, see you in Vegas!
P.S: Til jer der sukker over den danske sommer, så havde vi 103 Fahrenheit (39 Celsius) her klokken 19:00 - stik den. Og suk så noget mere. :P
- comments