Profile
Blog
Photos
Videos
Go’ aften Danmark
Endnu en dag er veloverstået her i englenes by.
I dag stod den på strandtur ved ”Santa Monica Beach” – et berømt strandområde der har lagt strand til mange film. Bl.a. ”Forrest Gump” og ”Titanic”. Vi fik os en dukkert i Stillehavet, og prøvede kræfter med cirka 2-3 meter høje bølger, det var bare rigtig sjovt. Vejret viste sig fra sin lidt kølige side derude, masser af havgus og en del vind (når vi siger kølige side mener vi cirka 25 grader). Så solbadning blev det ikke rigtig til, men det var godt at være derude alligevel.
Vi kørte via ”Venice Beach” (en anden berømt strand) ind til midt byen og Beverly Hills. Resten af eftermiddagen blev brugt på shopping i Beverly Centret hvor ML fik styret sin shoppetrang og fik nogle tøjposer i hænderne. Vi tænker endnu en gang hvor søde, hjælpsomme og tålmodig ekspedienterne er herovre; ML sad fast i et prøverum i tyve minutter fordi at ekspedienten blev ved med at komme med tøj, som hun bare lige skulle prøve, fordi den var så awesome, cute, sweet osv.
Endnu engang er vi vældig glade for at vi har lejet en bil til at fragte os ind til L.A. Det hele er mere bekvemt, det er nemmere at komme rundt, og så sluger den ikke så meget benzin. Prisen som det koster at leje bilen i fire hele dage er ganske billig når man ser på alternativet. Vi giver cirka 60 dollars pr. dag med det hele, undtagen benzin, og når det snildt løber op i omkring 25-30 dollars for bare at få lov til at parkere med en autocamper, så er de hurtigt tjent ind. Desuden er chancen for at finde et sted at parkere en autocamper i midtbyen forsvindende lille.
Vi vil slutte nu, godnat skal det lyde herfra.
- comments