Profile
Blog
Photos
Videos
Karneval er ved at være slut og det har været nogle hektiske dage...!! Byen er forandret; der er mennesker allevegne, mange mennesker, udklædte mennesker og musik og gang i den :) Hvert andet øjeblik render man ind i en "bloco" som er de her gadefester. Jeg synes meget af min tid er gået med at prøve at få aftaler i hus med folk jeg har mødt, men det har været utrolig svært fordi jeg kun har wifi på hotellet og lige så snart man kommer ud så drukner man i mennesker.. Så det har været lidt frustrerende! Det er nu lykkedes et par gange og resten af tiden har jeg været sammen med min roommate, Kate, her fra hotellet :)
Da jeg kom fra Ilha Grande hertil var der sindssygt varmt i Rio!!! Frygteligt ulideligt at skulle transportere mig med rygsæk... Endelig kom jeg til hotellet og kunne tjekke ind og stille min baggage. Det er en Dragoman karnival-pakke jeg har i denne uge, hvilket betyder, at der er guider og arrangementer og der bliver sørget for én.. Så første aften var der et velkomst-møde, hvor vi fik nogle informationer om karnevallet. Derefter var vi ude at spise hele gruppen (vel en 40 mand) og så var vi nogle stykker der tog til Lapa senere for lige at komme lidt ud i byen. Rigtig mange fra denne her gruppe har rejst sammen i noget tid, så de kender hinanden, og desuden er det bare for mange mennesker at være sammen med på én gang.. Vældigt søde mennesker, men jeg har ikke brugt dem så meget. Jeg havde en del kontakter fra de sidste par uger som jeg hellere ville se :) Nogle lykkedes det at se, andre ikke..
Jeg har været i de helt store blocos med 100.000 og 1.500.000 mennesker. hvor der er bare er et mylder af mennesker og det ikke er til at finde hoved og hale i hvad der foregår.. Dem var jeg ikke særlig stor fan af. Andre lidt mindre og gerne lidt uden for centrum i grønne områder var hyggeligere.
Og så er der altså noget med karneval og at brasilienerne synes, at de skal kysse én. Det synes jeg var grænseoverskridende.. De er i forvejen rimelig meget mere opsøgende end hvad jeg er vant til hjemmefra, men her blev det bare alt for meget.
Udover gadefesterne var jeg med hele Dragoman-gruppen i Sambadrome for at se den store parade med de bedste sambaskoler. Det havde så lige besluttet sig for vælte ned fra vi tog afsted og langt ud på natten og det lagde selvfølgelig en dæmper på løjerne :/ Det var nu vildt fedt at være derinde og se den kæmpe parade! De seks bedste sambaskoler gik søndag aften/nat da vi var derinde og fordi det er et hel-nats-arrangement tog vi nogle stykker hjem efter 4. optog. Hver sambaskole havde et kæmpemæssigt optog med alverdens fantasifulde og fantastiske kostumer samt de her kæmpe vogne som flyder gennem paraden. Og så har de hver deres sang som spiller om og om igen mens de går. Regnen stoppede til sidst, men vi var blevet meget våde og kolde så kl 4 dragede vi hjemad...
I morgen tjekker jeg så ud fra hotellet og luksus i et stykke tid for så står den nok på hostel herfra ;) Og nu er den for alvor åben ift hvad jeg skal!! Uuhhhh :-D Jeg har snakket med én jeg mødte på Cabana Copa og vi tager en tur til Cabo Frio og Buzios fra i morgen. Han har nemlig lejet en bil og så kan jeg køre med - yeah!
- comments