Profile
Blog
Photos
Videos
Det blev et par hektiske dage i Rio... Det skete så meget og folk alle vegne som tog mig med til alt muligt og så synes jeg pludselig også at jeg gerne ville se noget mere af byen inden jeg tog derfra for når jeg kommer tilbage igen står den jo på karnavals-kaos!! :D
Jeg nåede nu faktisk også at køre mig selv rimelig træt til sidst og jeg bliver nødt til at lære at tage den med ro!!! For filan..
Jeg kom på en tur rundt i byen (den som allerede var booket til mig) og der kørte vi med bil og med en meget sød og livlig guide som kunne fortælle en masse om byen. Så fik jeg også en fornemmelse af bydelene :) Men altså vi var slet ikke rundt i det hele! Vi var i Tijuca skoven, en kæmpe frodig skov midt i byen. Herfra fik jeg første glimt af et panorama-udsyn over byen :D Herfra op til Jesus-statuen hvor man virkelig kan se byen - suuuper flot! Det var overskyet den dag, godt og skidt måske.. Det er et must i Rio at tage derop selvom det er frygteligt turistet! Der er garanteret andre steder hvor man kan få en rigtig flot udsigt, det kan være jeg kommer til det i næste uge. Vi var også forbi de berømte Lapa trapper som (også) er frygtelig turistet, men virkelig fedt sted! Sjovt og kunstnerisk :) Det er en berømt kunstner, Selarón, som har kreeret dem og det bliver hele tiden skiftet ud. Der var mange fra Danmark faktisk.. Vi spiste frokost lige ved siden af på hans stam-restaurant.
Da vi var færdig med turen var vi et par stykker der tog ned til Copacabana stranden og jeg fik min første tur i bølgerne! Med tøj og det hele.. blev lige hevet med ud :D Og så fik jeg ellers at prøve hvordan rigtige bølger kan være!! s***!! Den første store der kom ville jeg bare lade skylle over mig... Det kan man ikke!! Jeg blev hevet fuldstændig med og hvirvlet rundt :((( Der er lige noget teknik man skal lære.... Det prøvede jeg så og det gik nogenlunde, men efter tredje gang under vandet havde jeg fået nok....
Om aftenen tog vi til Street Party/koncert i Lapa (party-stedet) og det var fyldt med mennesker.. Masser af lokale smukke brasilienere! Det var en fest!! Vi mødte også én som var virkelig sød til at tage os under armen og med hen til en klub hvor jeg tror vi var de eneste turister :D Det var ret sjovt at prøve! Vi spiste tapioca (quesadilla/pitabrødsagtig ting lavet af det her tapiocamel som er fra cassavaroden (stammer fra Sydamerika) og så med carne seca (tørret kød a la pulled pork) og ost - man kan få med mange ting i). Og vi drak Caipirinha - selvfølgelig :) De drikker også virkelig mange øl her i Brasilien hehe!
Dagen efter vågnede jeg med seriøse tømmermænd!! :( Og jeg havde dagen forinde netop booket en farvela-tur.... Jeg ville gerne have noget ud af mine dage i Rio (det var det der med at slappe af vi kom fra) så jeg tog afsted selvom jeg muligvis havde haft bedst af at tage den lidt med ro hehe.. Så hvis billederne derfra er en smule klatøjede er det derfor :D Jeg lærte virkelg meget om den anden side af Rio og en meget vigtig del... Det er utroligt at der er så stor kontrast fra rig til fattig og lige op ad hinanden!! Folk bor nogen steder med en kloak i baghaven - og baghave er så meget sagt for der er virkelig tæt bebygget og stierne mellem husene er meget smalle, farlige og indelukkede. Af samme grund er det kun dem der bor der der kommer derind og posten bliver derfor sat i en stor buke udenfor hver lille vej.. Så må folk rode igennem.. Jeg følte mig noget tung om hjertet efter den tur. Samtidig er det også et utoligt samfund, en by i byen, hvor folk tager sig af hinanden og lever på bedste vis. De fleste der bor der har jobs og lever almindelige liv, de har bare ikke råd til noget bedre.. Jeg blev vist rundt af en som faktisk bor der og det var super fedt fordi han jo kendte til det til hele first-hand. Vi fik små historier fra hans opvækst osv :)
Da jeg kom tilbage fra turen tog jeg ind til centrum og mødtes med min ven fra flyet som viste mig rundt derinde.. Endnu en lokal guide, det er altså ret genialt :) Vi så centrum, bibliotekerne, teatret..
Efterhånden var mine ben og fødder ret ømme! Men sidste dag i Rio skulle jo udnyttes så jeg var en tur rundt i Santa Teresa, det er boheme-område med masser af kunst og stemning oppe på bjerget. Derfra til Botanisk Have, en super skøn oase med smuk natur og ro :) Jeg så aber helt tæt på som løb nærmest mellem benene på mig hihi.. Efter haven gik jeg langs søen på promenaden og ned til Ipanema-stranden hvor jeg satte mig og (langt om længe) slappede lidt af :) Jeg rente ind i et kæmpe pre-karnaval optog, men det skal jeg nok få masser af i næste uge! Jeg have nu ikke siddet længe på stranden før jeg fik selskab af endnu en ny ven :) Folk er virkelig søde og imødekommende her! Og dette var endda ikke en brasiliener.. Jeg har kun mødt positive, venlige og rare mennesker, det er så skønt!
Jeg havde tjekket ud af Cabana Copa om morgenen og sat mine ting hos Jeppe og skulle ud med ham om aftenen. Vi tog med nogle stykker han kender ud til en pre-karneval fest/show hvor en af de bedste sambaskoler optrådte og deres kæmpe percussion-band spillede. Det foregik i en stor hal, hvilket var lidt spøjst.. Den var fuld af glade brasilienere og masser af samba-dans :) Vi kom faktisk også backstage med én fra "bandet" og så alle deres præmier ;) Jeg var aaalt for træt til rigtig at være med desværre, forhåbentlig kan jeg lidt igen til karneval...
- comments