Profile
Blog
Photos
Videos
Så... Der er sket en masse siden jeg skrev sidst!
Da karneval i Rio var slut tog jeg med Marcos til Cabo Frio i hans bil. Han rejser også rundt nu her og kunne tage mig med dertil så det var jo ret genialt :) Cabo Frio er et paradissted med kridhvide strande med det fineste sand. Fordi det stadig var karnevalsæson var der en del turister (dog kun brasilienske) - om dagen på stranden og om aftenen på promenaden og i barer, hvor der var sommerstemning og glade mennesker. Vi var et par dage i Cabo Frio, på strandene, rundt i den gamle by og fortet, hvorfra man kan se hele den perfekte hvide strand..
Herefter til Arraial do Cabo, en mindre by lige ved siden af, som er virkelig charmerende og rolig. Her var vi også et par dage. Solnedgang på stranden og en fantastisk bådtur rundt i området hvor jeg så både delfiner og en skildpadde :) De forskellige hostels er generelt rigtig gode! Fin standard, hyggelige med hængekøjer og nogle gange pool, køkken og morgenmad og så en masse søde mennesker rundt omkring!! I Arraial var der endda et klaver så Marcos kunne briliiere lidt...
Jeg har prøvet lidt mere ny mad også :) Kokosvand direkte fra kokosnøden - bare sugerør og lækker frisk kokosvand. Queijo quente - grillet ost som man typisk køber på stranden som en snack. Kæmpe churros med doce de leite (karamelcreme). Cocada (kokos med sukker som en snack-dessert). Feijão tropeiro (bønneret). Pão de quijo (ostebrød). Uhmmmm...
Fra Arraial tog vi til Buzios, endnu et lækkert ferieparadis, hvor de rige tager hen kan man se.. Fancy butikker og mærkevarer.. Det var Brigitte Bardots ynglingsferiested og har taget karakter derefter.
En uges tid i paradis var helt fantastisk og herefter havde Marcos inviteret mig til hans hjemby, Vila Velha, hvor han kunne vise mig rundt :) Det var en "lille" 6 timers køretur dertil - havde ikke lige set på et kort hehe.. Han har ligesom mig opsagt job og lejlighed for at rejse så vi boede hos hans forældre som var så utrolig søde at åbne deres hjem for mig! Jeg fik en seng at sove i, et rigtigt håndklæde og kunne vaske mit tøj - ren luksus! :D De var så søde og jeg følte mig meget velkommen! Brasilienere er meget åbne og snakkesalige har jeg fundet ud af - de snakker med alle om alt muligt. Kassedamen, folk ved busstoppestedet og andre tilfældige små møder bliver som regel til en lille hyggelige sludder hehe.. Og ligeså blev jeg bare inkluderet i hverdagen som det mest naturlige :)
Det er blevet fredag den 1/3-15 og om formiddagen tog Marcos og jeg en løbetur på deres skønne strandpromenade. De har en promenade som minder om Rio's, men meget mere rolig og rar ;) Senere var vi ude og shoppe lidt til mig og fandt et par sommerkjoler så jeg har lidt pænere tøj hehe.. Om aftenen mødtes vi på en bar med nogle af Marcos venner :) Dagen efter var der en stor "Graduation" fest for én af hans venner og her er det en kæmpe gallafest!! Det betød også at jeg jo absolut intet havde at tage på, men det kunne hurtigt fikses.. Hans søster lånte mig både kjole, sko, smykker og make-up og der bleve vimset om mig hele dagen så jeg følte mig som "Pretty Woman". Inden den store fest havde vi en Hawaii-fødseldagsfest hos hans kusine og en masse familie.. Senere tog vi så tilbage og gjorde os glamurøse og tog til fancy fest med massevis af mennesker alle i smoking og flotte kjoler, band, masser af barer med gratis drikkevarer lavet af rigtige bartendere og tjenere som giv rundt med lækker lækker mad på fade!!! Det var vildt sjovt og luksus :D
De næste dage besøgte vi Vila Velha, Victoria (hovedstaden i Espirito-Santo staten lige ved siden af Vila Velha), Santa Teresa (lille italiensk-inspireret by i bjergene), Domingos Martins (lille tysk by), Pedra Azul ("Blå sten" eller rettere bjerg). Vi var også på rundtur på Garoto chokoladefabrik, den største brasilienske fabrikant hvor eneste fabrik ligger i Vila Velha.
Efter en uge i Vila Velha og omegn tog vi så til Ouro Preto (igen 6 timers køretur) i en ny stat, Minas Gerais. Ouro Preto betyder Sort Guld og Minas Gerais er Minestaten fordi der her er massevis af miner for guld, ædelstene og jern. Vi var også på tur i en gammel mine og var ellers rundt i den gamle charmerende by og så museer, kirker og caféer :) Jeg er blevet helt vild med brasiliensk cappuccino... Helt anderledes end almindelig cappuccino! Deres er sød med chokolade og sukker så det er meget bedre - mums ;)
Vi havde tre dage sammen i Ouro Preto og herefter måtte vi sige farvel fordi jeg skulle videre på min rejse sydpå.. Det var virkelig hårdt at skilles!! Vi havde været sammen 24/7 i 2,5 uge og var kommet meget tæt på hinanden så ikke at vide, hvornår jeg ville se ham igen var hjerteskærende...
Jeg tog bussen hele natten til Rio og derefter Paraty så jeg var der om formiddagen. Paraty's gamle bydel er virkelig charmerende med meget brogede brostensgader og små caféer og butikker. Jeg tog en tur til en lille destilleri, hvor de laver Cachaça (deres alkohol hvoraf de laver den berømte caipirinha) og et flot og lækkert vandfald med kæmpe rutjebane :D
Dagen efter tog jeg til Trinidade som er en del af Paraty, men en times bustur væk. Denne lille bitte isolerede landsby er et fantastisk paradis! Et hippie-paradis med rastifari hår og drømmefangere allevegne - det er skønt! Der er et lille vandfald og flere virkelig skønne små strande :D Jeg boede på et rigtig godt hostel og mødte nogle søde brasilienere som jeg delte værelse med og vi tog en vandretur til et par øde strande i går. Om aftenen lavede vi mad sammen og alt strømmen gik så det blev en hyggelige middag med stearinlys :) Da vi sad der kom der en fra hostel'et og sagde noget til mig på portugusisk som jeg ikke forstod... Han ville have mig til at komme med og pludselig stod Marcos der!! Han var kørt 8 timer for at se mig - det var helt fantastisk! :D Han havde ikke planlagt at skulle til Paraty og skulle egentlig hjem, men nu tager han med mig til Foz do Iguazu i morgen som jeg havde tænkt mig - Yeah!! Det er en 16 timers bustur.. Puha.. Snart må vi sige farvel igen, men det er fantastisk at få et par ekstra dage sammen :)
- comments