Kl. 6 ringede mit vækkeur. På med træningstøjet, musikken i ørerne, og så af sted. Det er meget hyggeligere at løbe hernede i forhold til Danmark. Derhjemme kommer man fx ikke til at løbe bag en flok geder, folk råber heller ikke "goodmorning Madam" efter én, og børn som er på vej til skole, løber heller ikke efter én, smiler og er glade. Så der er alligevel fordele ved at være i Ghana ;-) I dag fik jeg forlænget min tur med 1,5 km., så det går stille og roligt fremad. Mit mål er at løbe til Dodowa, som er en by, der ligger 10 km. fra vores hjem.

Da jeg kom tilbage, tog jeg mig et bad og lavede en kop kaffe. Det var dejligt ikke at skulle tænke på at være færdig til kl. 8.30, hvor skolen begynder. F kom ud på terrassen og vi fik en god snak. Jeg har længe gået med tanken om at støtte et barn på skolen. Snakken faldt tilfældigvis på en dreng ved navn Emmanuel. Han går i class 5 og er virkelig en dygtig dreng. Men ikke kun dygtig fagligt. Jeg har også lagt mærke til, hvor god han er, til at tage sig af de mindre børn på skolen. Virkelig en omsorgsfuld og god dreng. Jeg sagde til F, at jeg gerne ville betale for ham fremover. Hun blev virkelig rørt og takkede mange gange. Jeg skal ca. betale 150 kr. hver 3. måned. Dette dækker hans skolegang, alle måltider i skolen, bøger, uniform og kørsel til og fra skole. Jeg sagde til F, at hvis han havde brug for nye sko eller andre praktiske ting, så skulle hun sige til, for så kan jeg overføre lidt ekstra én af månederne. Da Emmanuel kom i skole, kaldte F ham over til huset. Hun sagde, at hun havde en god nyhed, og fortalte så, at jeg fremover ville betale for hans skolegang, så han også kunne tage class 5 færdig og begynde i class 6. Han fik tårer i øjnene, sagde tusind tak og afsluttede med, at Gud virkelig skulle beskytte mig og velsigne mig. Jeg fik også selv tårer i øjnene. Tænk, at man kan gøre en dreng så glad, ved at fortælle ham, at han kan fortsætte i skolen. Hans drøm er at blive pilot, og jeg håber mere end noget andet, at det vil lykkes for ham.

Sikke en skøn morgen (: Jeg snuppede derefter mit havregrød med banan og kanel på. Da C vågnede, fik vi flyttet værelse. I morgen kommer der tre piger fra Hjørring pædagogseminarium. De skal være her i en måned. Vi var derfor nødt til at flytte ind i et mindre værelse, så de kunne få vores. Det var vist også meget godt, at vi blev tvunget til at flytte alle vores ting, for nu gik det i den grad op for os, hvor meget vi egentlig har købt ;-) Jeg skal i hvert fald have fat på en kuffert mere. Da tingene var flyttet og begge værelser rengjorte, kunne vi komme af sted. Vi tog en bus til Tema. Men i bussen begyndte en mand at skabe sig helt vildt. C og jeg kunne selvfølgelig ikke forstå, hvad han sagde, da han snakkede ghanesisk. Vi hørte ham dog nævne cedi (deres valuta, som jeg også har fundet ud af, hvordan man staver til ;-). Han måtte helt sikkert være i gang med at snakke om prisen med chaufføren. Priserne på i busserne skifter hele tiden med en eller to cedi, da det afhænger af prisen på benzinen. Vi har før hørt mange diskussioner i busserne, fordi folk er utilfredse med prisstigningen. Men det er jo ikke noget, som chaufføren kan gøre ved. Nå, men i denne diskussion, startede manden med at mumle lidt for sig selv, og havde han nu bare stoppet dér! Men han henvendte sig til chaufføren, som virkede ret ligeglad med brokkeriet. Det stoppede dog ikke manden, som hidsede sig op. Han råbte og skreg. Resten af bussen prøvede på at berolige ham, og han fik endda også 2 cedi tilbage fra chaufføren i håb om, at det ville få ham til at holde mund. Men det gjorde det ikke. C lod mærke til, at hans blodåre hævede op til dobbelt størrelse og hans ansigt var ildrødt. Da vi holdte i kø, blev det for meget for mig. Al deres råben og skrigen, varmen, vi sad klemt og jeg var endda også sulten, gjorde at jeg råbte igennem bussen, at de skulle stoppe. Chaufføren holdte ind til siden, og jeg bad kvinden ved siden af mig, om at rykke sig, så jeg kunne komme ud. Det ville hun ikke. Hun bad os sætte os ned, og blev ved med at sige, at der var styr på situationen. Men det var der overhovedet ikke. Manden råbte stadig højt, og nu ville kvinden ved siden af mig heller ikke flytte sig. Amen Gud! Men så stædig, som jeg er, trådte jeg over 3 mennesker og rev min taske med ud af bussen. Jeg var simpelthen så sur. Jeg forstår ikke, hvorfor at chaufføren ikke havde smidt den idiot ud, i stedet for at han skulle sidde og skabe sig sådan i 20 min.! Så mens jeg gik og bandede i vejkanten, kæmpede C sig også ud af bussen. Vi gik længere op af vejen og fandt en anden bus. En bus med mere plads og ikke mindst med ro (:

Da vi kom til stationen i Tema, tog vi en bus videre til Sogakope. Denne tur tog ca. en time. Da vi stod ud af bussen, kom to fyre på hver deres motorcykel og spurgte om de skulle køre os. De skulle have 1 cedi hver (2,5 kr.), så jo, det måtte de godt. De kørte os hen til et Spa-center. F havde set centeret reklamere for stedet i Tv, så hun syntes, at vi skulle prøve det. Spa-centeret lå helt nede til Volta Lake (søen), så der var en flot udsigt. På hotellet var der pool, spa-center, tennisbaner, legeplads og restaurant. Jeg tror, at selve hotellet har været flot engang, men de er virkelig ikke gode til at vedligeholde deres bygninger. Det er en skam. I restauranten stod der stadig en stor julemand, og julepyntet havde de heller ikke pakket sammen endnu. Men julen varer selvfølgelig også lige til påske.

Vi bestilte en times massage hver. Min massør var SÅ god, så det var alle pengene værd. C's var vist lidt for hård, så i dag kan hun godt mærke, at hun er lidt øm ;-)

Efter en times massage, gik vi ned i restauranten. De havde bygget en lille tømmerflåde, hvor man kunne sidde. Vi satte os der og bestilte hver en sandwich. De spurgte mig, om jeg ville have min varmet og det takkede jeg ja til. Haha, men da jeg fik den, kunne jeg se, at den bare havde fået en tur i toastmaskinen. Med salat og det hele i. Man kan ikke andet, end at grine af dem nogle gange (:

Da klokken var ved at være 18, måtte vi hellere se at komme hjem. Da vi fik regningen, var der noget, som slet ikke passede. Jeg tjekkede efter og fandt ud af, at de havde snydt os for 30 cedi. At de gider! Men går den, så går den. Den gik bare ikke denne gang.

Vi tog en bus tilbage til Tema. Da vi ankom til Tema, var det blevet godt mørkt. To piger og to drenge fra bussen, hjalp os med at finde stationen. Vi rendte fra den ene bus til den anden, for ingen kørte efter kl. 20, hvilket vi slet ikke forstår. Efter at have rendt rundt i en halv time og startet et par skænderier blandt de lokale, fordi de alle havde hver deres måde at få os hjem på, mødte vi en taxachauffør. Han kendte vejen hjem og ville køre os for 55 cedi. Vi var begge trætte og ville bare hjem, så vi hoppede ind og kørte af sted.

Vi havde skrevet til F, at det nok ville blive sent, inden vi kom hjem. Da vi kom hjem, kunne vi se igennem myggenettet i døren, at hun lå i sofaen og sov. Selve døren var lukket, så vi kunne ikke komme ind. Efter flere forsøg på at kalde på hende, ringede jeg til hendes telefon. Hun vågnede med et sæt og åbnede døren. Hun fortalte, at hun havde siddet og ventet på os, for hun skulle være sikker på, at vi kom hjem (: Hun er nu sød, hende Franklyn!