Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle jeg godt nok tvinge mine løbesko på. Min krop ville ingenting, men mit hoved var klar til løb. Hovedet vandt, og jeg kom af sted ;-)
Eleverne fra Dodowa var meget forsinket i dag, så vi måtte vente til kl. 9.30, for at samle hele skolen. De blev samlet ude i skolegården. C og jeg stillede alle tingene ind i baggagerummet og kørte ind med bilen på gårdspladsen. Louise filmede imens. C kørte bilen og jeg sad ved siden af. Vi snakkede om, at nu kunne det lige passe, at bilen gik i stå, eller at vi ikke kunne finde gearnet, som vi har haft så mange problemer med. Men nej, ingen af delene skete ;-)
Vi kørte bilen ind og åbnede baggagerummet. Eleverne råbte og klappede, da de så alle tingene. Lærerne blev mindst ligeså vilde. F fortalte dem alle, at C og jeg havde samlet penge ind via facebook, så alle disse ting, var fra meget gavmilde folk i Danmark (: Vi tog trommerne ud og to af lærerne kaldte class 5 op. Lærerne spillede på trommerne og eleverne sang. Alle de andre elever dansede og klappede med. Der var fest i skolegården! Derefter lavede F en videohilsen til alle dem i Danmark, og vi fik eleverne til at sige "TUSIND TAK" på dansk. Én elev fra class 5 havde skrevet et par ord til os, som han læste op. Så sødt!
Da tingene var givet, delte C og jeg slikkepinde og balloner ud til alle, og så fik de frikvarter (:
Resten af dagen brugte C og jeg på at indrette kontoret. Vi fik samlet vores opbevaringskasser, skrevet skolens navn på tingene og sat det hele i orden. Dog har vi gemt en del af tingene inde i huset, da vi vil vente på et skab med lås, før det kommer over på skolen. Vi har brugt ca. 600 kr. på et skab med lås, som er ved at blive lavet.
I class 5 var det meningen, at vi skulle male væggen hvid, men da morgenen blev så hektisk, tog deres egen lærer over, og sammen med ham fik de malet i både 4 og 5.
Da vi skulle spise frokost, så vejret meget mørkt ud, og efter et kvarter stod det ned i stænger. Camilla og Line skyndte sig ind for at skifte til badetøj og så hoppede de ud i regnen ;-)
Senere tog vi ind til Medina, på den restaurant, hvor der er godt net, så vi kunne sætte videoen ind på facebook (: Vi spiste herinde og nød aircondition'en, inden vi tog hjem igen ved en 19-tiden. F er ramt af influenza, så vi gav hende en fridag fra køkkenet ;-)
- comments