...Karneval, bryllup, nye venner, pizza, tempelturer, den sydligste spids af Indien, babyshower, yoga/meditationstur, begyndelsen paa nyt liv og enden paa samme, - er nogle af de events, der har prydet min hverdag her i de sidste tre uger.

Nu er det laenge siden at jeg sidst har skrevet, men der er simpelthen sket saa meget siden. Derfor er det kun highlights'ene fra de forgaaende uger, der blive kort vil blive beskrevet i denne blog, saa I kan holde til det ;)

Karneval: I den lille landsby naer boernehjemmet, blev der holdt karneval i midten af marts. Vi skulle selvfoelgelig hen og kigge paa hvad det var for noget. Aldrig har jeg set mennesker staa saa taetpakket foer, - end ikke paa Roskilde festival! Der var saa mange mennesker at nogle maatte sidde paa tage og nogle matte haenge fra dem. En "parade" af trommer, goeglere og extremister (vil jeg kalde dem), kom gaaende op af den smalle jordede vej i landsbyen, til sidst efterfulgt af en stor lastbil. Et par stykker af dem, der gik i paraden havde stukket en 4 m lang pael igennem deres kinder og bed sammen om den med taenderne og stod og hoppede. I lastbilen hang der en mand med 8 kroge i sin ryg og ben og blev meget voldsomt gynget frem og tilbage. Da paraden var naaet sit maal var det tid faar de smaa drenge at gaa paa gloeder. Folk festede og havde en fest til langt ud paa natten. - Vi gik hjem og sov! Det var en rigtig fed og rigtig indisk oplevelse!

Brylluppet: Jeg var jo inviteret til bryllup af Melinda hos hendes grankusine, der skulle giftes. Vi tog tidligt afsted en onsdag og endte i Thanjavur, hvor Melinda oprindeligt er fra. Her blev vi hentet og koert hen til hendes onkels hus, som var stopfyldt med familiemedlemmer og relaterede. Det gjaldt om at vaere paa hele tiden, fordi der var saa mange nysgerrige og interesserede mennesker. Det maa have vaeret svaert for Melinda at blive introduceret for saa mange, naesten fremmede, mennesker som forventer en hel masse af hende. Vi blev midlertid, foerste nat, placeret paa et hotel. - Det var ikke en succes! For det foerste havde receptionisten blod paa troejen og saa rigtig uhyggelig ud, for det andet var hotelvaerelset rigtig snusket og med uidentificerbare vaesker paa lagnerne. Vi fik strenge ordrer paa ikke at lukke op for nogen, hvis det bankede. Da Melindas onkel og faetter var gaaet, gik der 15 min. og saa bankede det paa doeren - og det var altsaa sent om natten! Saa vi skyndte os og ringe og sige at de godt maatte hente os igen. Resten af tiden sov vi paa gulvet hos onklen sammen med alle de andre familiemedlemmer og det var helt fint! Dagen efter, var der forlovelsesfest og fredag var der bryllup. Det var alt sammen en rigtig fed oplevelse og rigtig flot og farverigt. Jeg foeler mig saa heldig at have vaeret vidne til et rigtig indisk bryllup og opleve traditioner helt anderledes fra dem man kender i vesten.

Nye venner: Om fredagen efter brylluppet tog vi til Trichy til en ung mand vi kender, igennem en faelles ven af ham og Melindas familie. Hans navn er Prabhu og han har studeret 4 aar i england, saa vi foelte, at vi lidt mere kunne vaere os selv i hans selskab, sammenlignet med de meget traditionsfulde familiemedlemmer vi lige havde vaeret sammen med til brylluppet. Han bor med sin familie i et absurd stort og flot hus. Der er ingen tvivl om at ham og hans familie har penge, - hvilket ogsaa viste sig, da Prabhu betalte ALT for os den weekend. Vi kom ikke selv af med en rupee eller noget for transport, mad, tempel-entre eller noget! Samme aften vi ankom til Trichy tog Prabhu os med paa Dominos pizzaria. Jeg fik en pizza en med pepperoni. Den mest himmelske pizza jeg nogensinde har smagt - eller var det fordi jeg ikke havde faaet koed i en maaned?! - I hvert fald, var det meget anderledes fra indisk mad!!! Dagen efter, kom en af Prabhus venner, Kathir, og hentede os i sin meget flotte bil, med Air Condition - hans familie ejer 3 delikatesse bagerier i Trichy, saa han har ogsaa penge mellem haenderne. Vi tog i tempel i Trichy og tog derefter videre paa den forholdsvis lange tur til Thanjavur. I Thanjavur saa vi det stoerste tempel i Tamil Nadu. Paa vejen ind i templet blev jeg velsignet af en elefant og fik elefantsnot i haaret. Hihi! Efter tempelbesoeget tog de os ud for at faa is :) Paa motorvejen paa vej tilbage til Trichy aabnede vi vores, meget-i-smug-koebte indiske oel, som drengene havde koebt. Vi sad ved vejsiden i ca. 2 timer og saa solen gaa ned og snakkede og grinede. Smaaberuset tog vi hen til et af Kathirs bagerier "Black Forest", hvor vi kunne pege paa alt og saa faa det. Fede-Mise var glad! Mig og Melinda var blevet rigeligt maette af besoeget hos "Black Forest", Men drengene var altaa sultne, saa vi tog paa en vildt fed og hoejklasses restaurant - stadig smaaberuset og grinende - Det er inderne ikke vant til at se, men de morede sig bare sammen med os! Hold op det var en sjov dag! Dejligt med et lille vestligt trip med indiske "Rich Kids". Vi har aftalt at moedes med dem, naar vi kommer til Goa, saa vi kan drikke nogle kolde bajere igen! :)

Sydligste spids af Indien: Melinda og jeg havde arrangeret en weekendtur til Kanniyakumari (den sydligste del af Indien) og flere frivillige ville gerne med. Vi endte med at vaere 8 piger der tog af sted. Det var en rigtig fed tur og vi fik oplevet og set en masse. - Og saa var det vildt fedt at staa paa indiens sydligste spids!

Babyshower: Vi var til babyshower i Madurai hos Arul (den bekendte af Melindas familie) 's soester. Vi havde koebt en fin lille gave til babyen: Noget toej, noget babyolie og noget soedt traelegetoej. Det viser sig midlertid saa, at man til et babyshower i Indien ikke foraerer gaver til babyen, men derimod til moderen. Saa i mens vi stod der med vores gave, stod alle andre med flotte sari'er og klaeder til den kommende mor. Lidt pinligt... men de blev vist glade for det alligevel... Tror vi...

Her i sidste weekend tog Melinda og jeg til Aliyar for at faa vores "eksamen" i vores Kundalini Yoga kursus. Stedet var helt fantastisk! Det var paa siden af en klippe. Der var groent graes, frodige blomter og traer, vilde paafugle og fraekke aber. Det var hinsides alt man forestiller sig om hektiske Indien. Det var virkelig en dejlig afslappende weekend med undervisning, yoga og meditation under lydene af de vilde paafugle. Vi har faaet vores certifikater, saa vi nu kan undervise naar vi kommer hjem. Jeg har allerede overvejet den mulighed.

Tre nye killinger kom til verdnen for ca. en 5-6 dage siden paa boernehjemmet. Vi fandt dem i et redskabsrum, helt nye og hjaelpeloese og uden oejne endnu. Vi synes at det var underligt at moren ikke var hos dem. Vi blev ved med at tjekke op paa dem og holde oeje med dem og de begyndte at lave smaa piv, hver gang vi naermede os. Formentlig i haab om, at det var deres mor, der kom med maelk til dem. Moren har vi ikke set skyggen af, saa det blev besluttet at saette killingerne i et rum paa taget, i haab om at kattemoren til vores andre halvoksne killinger, ville tage sig af de nye. Desvaerre var dette ikke tilfaeldet. Da vi kom op for at se til dem senere paa dagen, var en af dem bukket under for udmattelsen af ikke at faa noget naering siden den blev foedt. De to andre laa paa siden og hev efter vejret i varmen og kunne ikke overkomme nogen form for bevaegelse. Boernene var i skole og de eneste der var paa boernehjemmet var os, husmoedrene og den rare mand Moto, der passer koen. Vi bad Moto om at komme op og kigge til dem. Han mente, at de skulle have noget komaelk og saa maatte vi se hvad der skete. Jeg oenskede i midlertid ikke at de sidste to skulle ligge og lide mere end hoejst noedvendigt - for de ville doe foer eller senere. Jeg var meget i tvivl, men lyden af de smaa katte piv overbeviste mig om at det jeg skulle til at goere var det rigtige at goere! Jeg fik fat i en gammel T-shirt og en roed mursten. Taerene trillede ned af min kind, da jeg bad Melinda om at gaa, hvis hun ikke ville se det og hoere det. Jeg lagde foerst den ene killing ind i klaedet og fik med et slag knaekket nakken paa den, for at vaere sikker slog jeg et par ekstra gange for at vaere sikker. Jeg kunne maerke dens lille kranie knaekke under min haand. Det vaerste var nu at jeg skulle goere det en gang til! Jeg skyndte mig at faa fat i den anden og gjorde det samme med den. Jeg kunne ikke lade vaere med at taenke paa Carsten under hele episoden. At det ligesaa godt kunne vaere ham, der havde vaeret i den situation. Jeg blev straks lettet, da jeg vidste at de ikke led mere. Jeg lagde dem ned i en kasse til den anden, men saa broed jeg ellers sammen! Mine haender begyndte at ryste. Det er forfaerdeligt at tage livet af noget saa hjaelpeloest og skroebeligt, og saa paa saadan en brutal maade. Desvaerre var det den eneste maade. Melinda og jeg fik dem begravet og killingerne fik ro.

I dag var vi henne paa en skole, hvor boernehaveklassen blev "graduated"... Det goer man aabentbart her i Indien. Om ikke andet var boernene virkelig soede i deres smaa gule kapper og firkantede hatte med "kviste" paa! Jeg blev udnaevnt til at skulle holde tale for boernene alle og deres foraeldre. Den nye pige Pauline fra Frankrig blev "the guest of honour" og skulle hjaelpe med certifikatudelelsen. De andre frivillige sad og saa paa. jeg fik overraekket dem deres diplomer og holdt tale for dem i min groenne kappe. Pigerne synes jeg lignede en fra Harry Potter. Billeder kommer senere paa Facebook!

Her i weekenden smutter Melinda og jeg til Madurai og ser paa templer og shopper.

Det var MEGET kort om hvad jeg har faaet tiden til at gaa med, skal proeve at vaere bedre til at opdatere bloggen noget oftere. Haaber at alt gaar vel i Dnamark og at I ikke fryser alt for meget i det danske "foraar".

Kys fra

Mise