Saa er foerste uge gaaet! Det foeles som om jeg lige er kommet, fordi dagene flyver afsted og samtidig har jeg det som om jeg har vaeret her meget laengere, fordi jeg allerede har oplevet og set saa meget. Jeg har set og oplevet mere paa denne uge end jeg overhovedet kunne forestille mig at man kunne opleve i Danmark paa et helt aar. Der er saa mange nye og spaendende ting at forholde sig til og saa mange fantastiske og forfaerdelige ting at se. - Alt sammen noget jeg tager med mig i livets rygsaek!

Hvad har jeg saa oplevet taenker du? Hvor er jeg glad for at du spoerger, nu skal du hoere:

Her i weekenden tog jeg til Madurai med min roomie Melinda. Vi skulle ud til C.S.I. Higher Secondary School for at male tavler. Tavlerne var meget slidte og det var naesten umuligt at skrive/slette noget fra. Udover os, var der ca. 10 andre frvillige fra andre projekter fra Projects-Abroad. Det var haardt og kraevende arbejde - og saa i den varme! Men det var dejligt at se, hvor glade eleverne blev og hvor spaendende de synes det var! Efter vores "Dirty Day", blev der afholdt en lille cricket turnering. Os mod eleverne. Vi tabte sjovt nok... Saa hen paa vores meget dyre hotel "The Supreme" der kostede 500 rs. hver (det svarer til ca. 50 danske kroner) - Det er saa underligt at komme ude fra gaden af, hvor folk render en i haelene og tigger og ber om penge, hvor folk ligger og sover paa gaden, hvor doede hunde raadner op og hvor den kraftige ulaekre (dog meget bekendte og lidt savnede) urin/Roskilde-festival lugt haerger, til at gaa ind paa et hotel med guld paa vaeggene og duften af at alt er rengjort og sterilt!! Man foeler sig lidt svinsk...

Melinda og jeg tog dagen efter ind til Meenakshi templerne (verdens 8. vidunder) som er fordelt inde i madurai centrum. Templerne hat i alt over 300 mio. udskaeringer paa sig! Det er helt fantastisk! Her i omraadet ligger ogsaa "Tailors Market" som er et sandt paradis og mekka for mig! Et sted med alle mulige haandvearker, taepper, billeder, toerklaeder, indiske guder osv. osv. Jeg er blevet en haj til at forhandle prisen til det oenskede, med de saelgende. Men det er faktisk ikke saa svaert naar de bliver saa generte, betagede og smigrede over et dansk kaempesmil fra mig. Jeg har til og med faaet sma gaver af de saelgende!

Paa boernehjemmet er her stadig skoent og helt fantastisk at vaere! Det er saa skoent at opleve at boern er boern og at de ikke har deres hoveder begravet i mobiler, computere og fjernsyn. Mange af boernene er meget selvstaendige, hvilket de jo ogsaa er noedt til at vaere, men ikke desto mindre hjertelige, lattermilde og smilende mennesker. Jeg har allerede udtaenkt mig to, der skal med mig hjem: Barack og Ronja. - For pokker hvor har jeg forelsket mig i dem! billeder kommer senere. - Saa Anders kan godt begynde at boernesikre lejligheden! Jeg har allerede knyttet mig meget til boernene og det gjorde helt ondt i hjertet da Melinda og jeg tog fra boernehjemmet til Madurai i weekenden, da de sagde: "Auntie, auinte! Please don't leave!?

I gaar blev de T-shirts jeg havde taget med, delt ud til de boern, der kunne passe dem. Ronja og Barack har ogsaa faaet en ;) Billeder kommer senere.

I den kommende weekend arrangerer Melinda og jeg en skattejagt for boernene. Det er derfor vi er inde i byen og dermed paa netcafe, for at koebe skatten til skattejagten. Skatten kommer til at bestaa af slik, blyanter og andre nyttige skoleting som de faar brug for her op til eksamen.

Weekenden efter regner Melinda og jeg med at tage til den sydligste spids af Indien som hedder Kanniyakumari. Hvis vi faar tid vil vi ogsaa gerne til Rameshvaram som ligger helt ud til Sri Lanka. Det bliver en oplevelse at rejse i tog! Det er saa skoent at jeg har fundet en, der er lige saa eventyrlysten som jeg og gerne vil opleve mest muligt i den tid vi er her. Jeg kan heller ikke vente til brylluppet som foregaar om lidt mere end to uger!

I gaar var Melinda og jeg lige ude at gaa en tur imens boernene var i skole. Paa vejen saa vi Kingfisher fugle, kolibrier og en masse plastic og skrald langs vejkanten, men saadan ser her ud overalt. Det er noget man vaenner sig til. Knap saa meget at der gaar mennesker og dyr rundt i dette fordaervede og klamme skrald for at finde mad. Vi naaede til en lille village, hvor de bestemt ikke var vant til at se et hvidt menneske. Hold nu op hvor de kiggede!! Vi hilste paa en lokal familie som havde et nyfoedt gedekid som vi fik lov at holde. da vi skulle til at gaa fik vi lige en agurk. Jeg har aldrig faaet en agurk i gave foer. - Hvor blev jeg glad.

I det hele taget naar man gaar inde i byen bliver man behandlet som en lokal celebrity. Alle stirrer og nogle enkelte hilser paent. Det skal man lige vaenne sig til!

Saa det var lige lidt om min uge. Hvis alle ugerne kommer til at gaa lige saa staerkt er jeg jo hjemme lige om snart! OEV! Selvom jeg glaeder mig til at komme hjem til jer alle igen! Har I nogle spoergsmaal eller vil I spoerge ind til noget skriver I bare i kommentarfeltet, saa svarer jeg gerne naar jeg kan! Hav det fedt!

Love you

Mise