Profile
Blog
Photos
Videos
Gambia, Janjanbureh:
Så fik vi endelig besøg fra DK!
Jesper og Andreas kom med flyveren i søndags - de var ventet med længsel! Vi er nu opdaterede på danske nyheder, sladder o.s.v., og vi har fået nye forsyninger af danske vingummibamser og friskt legetøj til ungerne (og Jakob, som har fået flere kilo fiskegrej!) Dejligt!!
Vi forsøger i disse dage, at vise "turisterne" dét af Gambia som vi har fundet mest interessant. Vi er kørt ind i landet - langs Gambia river - hvor vi møder "det rigtige Afrika". Her er små hyggelige landsbyer uberørte af turismen. Det er meget i tråd med det billede jeg havde af Afrika, inden vi tog afsted, så det er vidunderligt at se. Ude langs kysten, og i særdeles i den nordlige del, er landskabet temmelig "skamferet" af store vestlige hoteller og den lokale befolkning er ligeledes lidt "ødelagt" af at forsøge at platte sig til penge fra turisterne.
Her inde i landet er det en helt anden afslappethed vi oplever når vi kommer frem et sted. Ja, gu er vi stadig interessante med vores blonde hår og lyse hud, men det er ikke noget vi ikke synes er okay.
Vi bor på et rigtig velfungerende sted på en lille ø ved floden. Vi har to stationære telte - MED BAD OG TOILET I!!! Så fik man prøvet det med!!!
Vi har været på en helt fantastisk bådtur på floden i går. Indenfor de første 10 minutter så vi en stor krokodille, en ca. 1 meter lang varan og adskillige bavianer. Heldigvis så vi også senere en flodhestefamilie - far, mor og en lille unge, som dykkede i området omkring båden. Det er bare noget helt, helt andet at se dyrene i deres rette element fremfor i de zoologiske haver. Om en time skal vi igen på bådtur på floden med hovedformålet at fange "tigerfisk" - nogle bidske sataner, som Jakob gerne vil have et par eksemplarer af tandsættene med hjem og vise frem!
Vi må se om det lykkes...
I morgen kører vi tilbage mod kysten, "civilisationen" og dermed regelmæssig netforbindelse, og så lader vi høre fra os igen :-)
- comments