Hvor bliver vi altså effektive til det her rejseri!!

På to døgn har vi lagt både Gambia og Senegal bag os - og vi er nu tilbage i Nouakshott, Mauritaniens hovedstad. I løbet af disse dage, har landskabet ændret fuldstændig karakter - fra regnskove, over savanne, til den goldeste ørken. Og for første gang i næsten 2 måneder har vi i nat haft nattetemperaturer under 20 grader. Jakob målte 12 grader i morges kl 8 - det var frysende koldt!!!

Vi er atter alene - Jesper og Andreas er rejst hjem igen. Vi tror, at de har haft en fantastisk tur og vi har i hvert fald nydt besøget ENORMT. Tak for det, I to...

Efter 1½ måned i Gambia var det helt rart at pakke bilen op og køre mod Senegal, som vi gjorde det tirsdag morgen. Vi nåede både den frygtede færgeoverfart fra Banjul til Barra (omend at vi måtte holde i kø til færgen i 4½ time inden vi kom ombord) OG grænseovergangen til Senegal. Ved grænsen mødte vi en fantastisk og uselvisk mand som assisterede mig som tolk, og da han selv var på vej til Dakar og var lokalkendt, kørte han i hans ambulance (!) foran os helt til Kaolak (som var fuldstændig mørklagt p.g.a. strømsvigt og gaderne var fulde af mørke mennesker) - de sidste ca 5 km i den kulsorte afrikanske nat, med sirener og blå blink, til vi ankom sikkert til en overnatning!! Noget af en oplevelse :-)

Som nogen måske husker, havde vi lidt knas med papirerne da vi kom til Senegal og måtte betale en masse penge. Det slap vi for på tilbagevejen (måske fordi det var mig der med feminin snilde stod for grænseformaliteterne!!) men til gengæld fik vi kun 48 timer til vi skulle være ude af landet igen. En lidt presset situation, men det er gået over al forventning. Allerede kl 11 torsdag krydsede vi grænsen til Mauritanien - hele 7 timer før deadline! Ja, 6 timer blev det til, da vi måtte vende om og køre tilbage til grænsen, da vi ved et efterfølgende politistop opdagede, at vi manglede nogen papirer. Det viste sig at vi/jeg helt havde glemt "toldkontoret". (so what, for feminin snilde, hvis kvinden ikke kan holde overblikket over hvilke kontorer hun skal på!!) Krise!!! Den, heldigvis, flinke tolder fortalte os, at han kunne tilbageholde os i 4 timer og gennemsøge bilen fra fælge til tagboks OG give os en kæmpe bøde, men han valgte at lade os slippe - på grund af de søde, blonde, sovende drenge på bagsædet, sagde han. Der blev kastet masser af godter i ungernes retning resten af dagen, hvis nogen skulle være i tvivl!!

Vi havde en rigtig fin og begivenhedsrig køretur resten af dagen. Vi assisterede en taxa med en kiste på taget, som var løbet tør for brændstof, med nogle liter diesel. Taxaéns pasager, en ældre mand, som var på vej fra Senegal til Mauritanien med liget af hans døde søn, var rørt til tårer og Jakob fik en velsignelse med på vejen. Senere måtte vi trække en bil, som sad fast i det bløde underlag, fri.Vi var også heldige, at se adskillige vortesvin på vejen. Og - ikke at forglemme - jeg spottede noget jeg aldrig havde håbet at se på vores tur; En 3-4 meter lang phyton slange lige ved siden af vores "track". Heldigvis var den død da jeg så den! Jakob vurderede "udfra konsistens og glans" (Yyaak, godt det ikke er mig der har disse spejderagtige tendenser!!!) at den var blevet kørt ned et par timer før vi ankom til stedet.

Uden yderligere forskrækkelser ankom vi til "Auberge de Sahara" i Nouakshott, hvor vi også boede i 4 dage på vej "ned", tids nok til at få handlet ind til og tilberedt en fantastisk gang kødsovs med kartoffelmos til aftensmaden. Denne blev indtaget med gin/tonic for at fejre at tolderne ikke fandt vores smuglersprut! (Det er umuligt at købe øl og spiritus i landet og meget dyrt at blive taget med det i tolden).

Dagen i dag er blevet brug på at læse, opdatere på situationen i de områder og lande vi skal til næst, få fulgt op på diverse andre ting som kræver netforbindelse o.s.v. Drengene har haft en fantastisk dag med hygge og leg med Anná og Selica,(datter af stedets ejer og legekammerat til denne) som specielt Axel havde glædet sig til at gense. Vi bliver et par dage endnu - det er sgu afslappende at være forældre til drengene på dette sted, hvor der i den grad er plads til og glæde over, at Bjørn og Axel er et par aktive og til tider højrøstede små "tubabs" (hvide mennesker)!

Næste destination bliver nok Atar i det nordøstlige hjørne af Mauritanien. Det ligger lidt udenfor "lands lov og ret" og vejene dertil skulle være at yderst tvivlsom kvalitet, men det er et område, som efter sigende skulle være det absolut smukkeste i landet, så vi giver det nok en chance. - Som jeg startede: Vi er jo blevet ret gode til det her rejseri....