Tiden løber!

Det er nu en 10 dage siden vi sidst havde netforbindelse og meget er sket..., men jeg skylder vidst først at følge lidt op på sidste blogindlæg:

Vi startede rigtig godt ud den dag vi forlod Mauritanien. Vi var afsted på det ønskede tidspunkt. Ungerne og vi voksne var glade for at komme lidt videre og turen til grænsen til Senegal gik over al forventning. Ved grænsen klarede Jakob alle formaliteter på ingen tid til stor forundring - vi havde nok ventet noget i stil med det vi oplevede ved sidste grænsekrydsning. Dejligt - dejligt - dejligt.... Lige indtil det pludselig kom frem, at vi ikke måtte tage bilen med ind i landet!! What????? Da bilen er mere end 5 år gammel, skal man have et specielt "carne" til bilen som vi ikke havde. Og så var gode råd dyre.... Hele historien endte med at vi købte os til 3 dages transit (vi skulle være ude af landet undenfor disse 3 dage, pris= godt 3000 kr!).

Det var vildt ærgeligt, og noget af en streg i regningen, da vi jo havde regnet med at skulle bruge et par uger eller 3 i Senegal. Ikke desto mindre havde vi nogle skønne dage ved kysten ved St. Louis inden vi kørte til den gambianske grænse. Også denne krydsning gik superfint.

Det gambianske folk er ganske som de markedsfører sig: Smiling Gambia. Venlige, glade og meget smilende. Og uden den store fornemmelse for, at man som nordisk menneske, også kan have trang til "privacy"! Hvis vi kører til en af de fantastiske smukke og, som udgangspunkt mennesketomme, strande, får vi indenfor kort tid selskab af adskillige hjælpsomme og nysgerrige mænd, som gerne vil høre vores historie, assistere med at fiske eller hvad det nu måtte være! Det kræver lidt tilvending, skal jeg lige hilse og sige!!!

Hov, jeg glemte helt at nævne en lille ubetydelig episode kort efter krænsekrydsningen til Gambia(!):

Da vi havde krydset The Gambia River, blev vi stoppet at en fyr som ville undersøge bilen for stoffer. Manden var ikke syndelig interesseret i at skulle undersøge bilen, mest af alt ville han gerne slå os for penge, men da vi jo ikke havde noget at skjule, var vi ikke sådan at slå penge af! Det havde han dog råd for: han anholdte MIG for at have tændt en cigaret udenfor bilen! Det skal dog retteligt siges, at der var et lille skilt på en mur, som sagde "no smoking". Alligevel var jeg edderspændt rasende og synes godt om ideen om at skulle en tur på politistationen, så skulle jeg H%¤§§&" fortælle hans overordnede hvilken korrupt skiderik jeg syntes han var. Efter en lille halv times rasen fra min side faldt der ro over gemytterne. Jeg gav en undskyldning for at have røget og betjentene undskyldte på venge af narkobetjenten... Ingen penge byttede hænder og ingen hænder i håndjern!!!

Den sidste uge har vi kørt lidt frem og tilbage på den gambianske kyst. Vi har boet på det vildeste syndige luksus og på MEGET simple (lidt tarvelige) camps, - et fint miks og nogen fantastiske dage.

Jakob har fisket en masse, og har fanget masser af fisk. I dag skal Bjørn have sin debut med EGEN fiskestang. Det bliver stort. Børnene spiser fisk som aldrig før - de elsker det, i hvert fald når man selv har været med til at hive krabaten i land!!

Vi bliver endnu en måneds tid i Gambia, og vi skal nok skrive flere indlæg fra dette skønne Gambia.