Profile
Blog
Photos
Videos
Så er Darwin nået. Vi er tilbage til 'civilationen'. Efter en masse dage i 'the outback' med begrænsede faciliteter er det rart at komme til 'storbyen' og en rigtig seng. Vi ankom til Darwin mandag omkring kl.18. Vejret her er super... dvs. VARMT 30-35 gr. og sol. En enkelt byge om natten.
Tilbage fra hvor jeg slap sidst i min blog. Broome. Vi fik sagt farvel til 5 af vores rejsekammerater (australierne) og velkommen til en ny canadier..(Cory). Vi fik også ny chauffør - Jess.. yes.. en kvinde bag rattet i den STORE bus (4W).
Første dag kørte vi til Windjana Gorge. Vi kørte nu ud på jord/grusvej. Det gik af den kendte 'Gibb River Road'. Efter at have slået teltene op ved Windjana Gorge kørte vi videre til Tunnel Creek. Dette er en flere hundrede meter lang tunnel/grotte som vi gik ind i. Nogen steder gik vi i vand til livet... Der var fuldt blus på lygterne.. så vi undgik flagermusene. For enden af tunnellen var der nogle abriginal malerier og Jess fortalte os en gammel 'historie'. På vej tilbage til lejren begyndte det at blæse op, lyne og tordne.. men stadig ingen vand. Ved ankomst lejren greb vi lige en kold øl og så gik vi ind i selve Windjana Gorge. En flot kløft med en flod igennem OG.. en masser træer beboet af flagermus (i størrelsen flyvende hunde). Ved solnedgang begyndte de at flyve ud og ned over vandet... hvor et par ferskvandskrokediller lå klar og forsøgte at få et lille aftenmål tid (hvilket også lykkedes). Tilbage i lejren fik vi tændt bål og nød stilheden. (vi var dog heldige at 'lejren' havde toiletter og solopvarmede brusere). Stilheden blev kun afbrudt af at det lynede og tordene stadig i det fjerne.. men vi slap for vand. Rachel sang og spillede på guitar..
Næste dag videre ad GRR. Vores 'bus/truck' kom nu på arbejde.. det havde regnet andre steder på vejen og vi måtte igennem et par små 'vandløb/floder' flere gange. Dagen første stop var 'Bell Gorge'. Først en lille vandretur og så kom vi til et vandfald og en dejlig pool at bade i.... dejlig... især når solen skinner fra en skyfri himmel og det er 30 gr. Kørte videre og igen et stop ved en lækker naturlig pool. Bagefter var der friskplukkede mangoer...mums. Vi ankom til vores campsite ved Manning Creek og fik som sædvanlig slået køkken op og ordnet telte på no-time. Igen tændte Rob bål og krydrede det med anekdoter og historier.
Efter morgenmaden svømmede vi over Manning Creek (vores tøj/ting i en båd) og så vandrede vi ud til Manning Gorge. vi badede i en endnu større pool. Vandfaldet var stoppet, men vandet var stadig lækkert. Vi svømmede tilbage over Manning Creek og spiste frokost i lejren. Efter frokost kørte vi videre ad GRR, vejen var mudret flere steder men stadig farbar. Vi så masser af dyr undervejs, Kænguruer, xxxx og div. fugle. Mængden af trafik på vejen var begrænset. Sidst på eftermiddagen ankom vi til vores første RIGTIGE outback camp UDEN faciliteter. Egentlig var det bare en lille sidevej ned til Durack River (som var forbudt område pga. krokediller). Aften gik med sædvanlig hygge omkring bålet og et par kolde øl. Ingen havde lagt oversejl på deres telte pga. varmen. Kl. 23 vågnede de fleste af os ved at en kraftig storm tog fat i teltene og truede med at vælte dem. REGN var på vej. Flere af os forsøgte at få et oversejl på.. men forgæves pga. den krafigt vind og... selv jeg som en god gammel spejder.. måtte kaste håndklædet i ringen og give op... de fleste af os krøb ind i bussen. Jeg havde heldigvis et halvt bagsæde, så det lykkedes mig at få lidt søvn selv om regnen væltede ned udenfor.
Næste morgen det igen '6 -clock breakfast, men alle var klar før tid og vi kom af sted før tid. Det var heldigvis blevet godt vejr igen. Vi kørte videre ad GRR og stoppede ved et udsigtspunkt. Der stod en enkelt bil og 2 personer stod og filmede med et professionalt kamera ??? Nogen fra gruppen spurgte dem hvad det filmede... JO det var såmænd 2 danskere der var i gang med optagelser til Tv2 Zulu Kvægræs ! Jeg fik snakket kort med dem og... nu må jeg jo så se Zulu kvægræs når de nye afsnit kommer på skærmen i det nye år. Vi kørte videre ad GRR og første større flodpassage (Pentecost River). Jess kørte over først så vi kunne tage billeder og så kom hun tilbage og hentede os. Efter mere end et døgn ud bad, ja så var det tid til stop ved en 'pool'. Emma Gorge var stedet. En lille vandretur ind til en dejlig kold pool med vandfald og lidt varme kilder var det også. Bagefter kørte vi til vores overnatningssted 'El Questro'. En dejlig campingplads med alle faciliteter; toiletter, bad, vask, BAR og så lå den lige ned til floden. Det først var at få hevet alt vådt ud og lagt til tørre, hvilket ikke var noget problem da solen bagte fra en skyfri himmel og det var 25-30 gr. Aften var igen hygge, en af guiderne fra campingpladsen kom over og spillede lidt guitar.
Vi havde endnu en overnatning her, så vi kunne lade teltene stå og om formiddagen kørte vi til El Questro Gorge, hvilket var turens 'hårdeste' vandring. Vi vandrede ind i en kløft og måtte krydse vand et par steder. Halvvejs inde efterlod vi dem der ikke ville videre og vi andre måtte så igennem brysthøjt vand og så vandre/klatre videre ind i kløften, pga. den smalle kløft kom solen ikke helt ned til bunden hvilket skabte en dejlig temperatur. Efter 1 time kom vi til enden, hvor en masse andre unge vandrere også var. Har var igen en dejlig pool og et vandfald. Tilbage samme vej og så samle de andre op. Tilbage til lejren til frokost og afslapning. Eftermiddagen var vores egen. Da dret var varmt var der egentlig kun 1 sted at opholde sig: I og omkring floden og selvfølgelig med en kold øl i hånden. SUPER afslapning. Kl.16 var det tid for at vandring igen (for dem der ville). En times vandring stejlt OPAD (i 25 gr. varme) til et udsigtspunkt, for at se solnedgangen. Vi nåede det lige med nød og næppe, men så drev sveden også af os. Heldigvis havde vi medbragt kolde øl ! Der var en flot 360 gr. udsigt fra toppen og vi nød det virkeligt. Det meste af turen tilbage foregik i mørke (vi havde lygter med), men det var hyggeligt. Tilbage i lejren havde Rob lavet steg i jerngryden på bålet (mums).
Næste morgen var det tid til at pakke lejren samme og komme af sted, dog kun en kort kørsel til nogle varme kilder (Zebedee Springs). Vandet var nok 30 gr, men det var dejligt for musklerne. Vi havde en lang køredag foran os. Vi var nået til enden af GRR og kørte nu ud på Victory Hwy. Vi havde et kort frokoststop (og diesel/vand) i Kununurra. Kun et supermarked og en cafe var åben da det var helligdag. Vi kørte tilbage og ramte 'Great Northern Hwy' sydpå mod 'Purnululu National Park'. De sidste 60 km var kørsel på små krogede hullede grusveje (og når man sidder på bagsæddet... så av). Det tog 2 1/2 time at køre de 60 km. Vi ankom til vores camp lidt sent men fik hurtigt gjort lejren klar. Eneste faciliteter var et toilet. Pga. total brandfare havde vi ingen bål, så det blev stearinlys.
Næste morgen tidligt op og pakke lejren ned. Vi kørte af sted til 'Bungle Bungle Range'. Et fantastisk bjergmassiv. Først gik vi ind i 'Cathedral Gorge' hvilket var en kæmpe Katedral/kløft. Steina sang en køn lille sang for derinde. Tilbage og ud til et udsigtpunkt hvor vi kunne se 'Bungle Bungle' (dette er en World Heritage Site). Vi kørte videre nordpå til en anden kløft (Echidna Casm), den kløft var flere hundrede meter dyb og det samme i højden og flere steder mindre en 1 meter bred og vi gik i bunden... fantastisk oplevelse og umulig af fotografere ordentligt. Vi spiste vores madpakker i bunden af kløften, der var skygge og en behagelig temperatur. Egentlig var det meningen af vi skulle have haft endnu en overnatning dette sted, men pga. truende regn turde vi simpelthen ikke blive der længere, da den 60 km lange grusvej vil blive ufremkommelig. Så vi kørte ud sidst på eftermiddagen og vores overnatning var på en rasteplads (med et toilet) og ned til en lille flod. Vi blev dog forstyret lidt af 'Road trains' som kørte på landevejen, men det var bedre end at blive 'låst' inde. OG ganske rigtig først på aftenen begyndte det at regne. De fleste telte holdt vand.
Næste morgen tidligt op igen og pakke våde telte sammen. Vi kørte mod Kununurra igen. Vi gjorde et stop ved 'Zebra Rocks Gallery' som laver smykker mm. af en flot 'zebra' stentype. Stedet lå også ved en mango farm, så der blev også skyllet et par kolde mangodrinks ned. Man kunne også fodre fisk og skildpadder ved floden. Ind til selve Kununurra og få lidt frokost. Vi kørte så lidt udenfor byen til en stor dæmning ved 'Lake Argyle'. Dette er Australiens største ferskvandssø. Der skulle stadig køres mange hundrede kilometer og omkring kl.15:30 krydsede vi så ind i 'Northern Territory'. Omkring kl.17 ankom vi til campingplads ved Timber Creek. Teltene blev hurtigt slået op - for sidste gang... og endnu en gang diskede Rachel op med en dejlig gang aftensmad. Efter aftensmad var det blevet tid til afsked talerne. Rob, Rachel og Jess skal gøre køretøj rent så snart vi ankommer til Darwin, så de har ikke tid til at gå ud og spise med os :-( Toby holdt først en kort takketale og så læste Rosy en langt digt op som hun havde skrevet om turen. Det ramte bare plet og det blev grint. Dette var Rob & Rachels sidste tur og de sagde at vi havde været en af de bedste grupper de har haft. De sidste øl blev skyllet ned og det var tid til at gå til køjs... hvis man ellers kunne sove pga. støjen fra en flok flagermus lige i nærheden.
Sidste dag bød på et langt køre stræk. Et enkelt tisse/kaffe stop inden vi ramte Katherine. Her havde vi igen et kort tissestop på en tankstation. Vi kørte nu nordpå og stoppede så ved den sidste bademulighed på turen, Edith Falls. Igen en skøn naturlig pool og et vandfald og dejlig behageligt vand. Bagefter diskede Rachel op med de sidste frokost. Herefter gik nordpå mod Darwin. Vi ankom til vores hotel i Darwin omkring kl.18 og kunne så tage afsked med Rob, Rachel og Jess. Vi blev tjekket ind og så var det en tur under bruseren. Kl. 19:30 mødtes vi alle og gik ned til Darwin's nye havne område hvor vi fandt et godt Irsk spise/drikke sted og fik vores afskedsmiddag. Bagefter slentrede vi alle tilbage til hotellet og så vi det tid til afskeds kys & kram. Nogen skulle afsted tidligt næste morgen.
I dag har det så været 'skiftedag' for mig, dvs. at jeg skulle til at nyt hotel, hvor jeg gik over kl.10 og heldigvis kunne jeg tjekke ind og få mit værelse. Fik pakket ud og slappet af og gik ned i byen på en cafe og begyndte at skrive denne blog opdatering. Vandrede lidt rundt i byen og gik tilbage på hotellet. I morgen skal jeg af sted på en ny lille 3 dages tur til Kakadu & Lichtfield NP. Herefter vil jeg være tilbage i Darwin og har endnu 3 dage til afslapning.
- comments