Profile
Blog
Photos
Videos
Så er sidste hele dag i Darwin slut.
Efter morgenmaden valgte at gå ud til Cullen Bay (lystbåde havneområde vest for Darwin). Undervejs gjorde jeg et stop ved 'Myilly Point' hvor der lå nogle gamle huse. De fleste gamle huse i Darwin er forsvundet. Først i 1942 hvor japanerne bombede Darwin og igen i 1974 hvor en cyclon raserede 80% af byen. Efter at have nydt en iskaffe i Cullen Bay tog jeg bussen tilbage til Darwin by og fik mig en let frokost. Herefter tilbage til hotellet og slappe af. Varmen var trykkende (33 gr. og høj luftfugtighed). Sidst på eftermiddagen gik jeg en tur ud til 'Darwin Wharf Precinct' som er den gamle ydermole på havnen, nu spise og udsigtssted. Tilbage igen og så solnedgangen. Samtidig bulrede og lynede det i det fjerne. Men regn kom der aldrig noget af. Aftensmaden blev indtaget på en Vietnamesisk restaurant.
I morgen er pakke/rejse hjem dag. Jeg skal være ude kl.11 og kl.15:30 bliver jeg hentet på hotellet og kl.18:20 skulle jer gerne flyve mod Singapore.
- comments